Nye kvalitetsinitiativer i erhvervsuddannelserne

1. Nye kvalitetsinitiativer i erhvervsuddannelserne Orienteringsmøder 31. januar, 1. og 4. februar, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

2. Syv kvalitetsinitiativer • Kompetenceløft af lærere og ledere (justeret initiativ) • Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (nyt initiativ) • Styrket differentiering (nyt initiativ) • Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel (nyt initiativ) • Bedre skolemiljø herunder lektieværksteder (videreført initiativ) • .Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb (videreført initiativ) • Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning (videreført initiativ) Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

3. Hvorfor? • Kvalitet udvikles ikke ved at opfinde nye begreber, men gennem løbende videreudvikling af praksis • Begreberne i kvalitetsinitiativerne er vigtige: Kvalitet drejer sig om didaktik og pædagogik frem for tidligere om strukturer, fordi forskning viser, at dette har betydning for elevernes gennemførelse og kompetenceopnåelse. • Udvikling af eud skal således baseres på viden om, hvad virker for hvem? • Fra læring til undervisning: Lærerne og lederne er eksperter, der viser eleverne vejen. • Ansvar for egen læring er et værktøj til differentiering. • Videreudvikling drejer sig om at se det nye i det gamle og velkendte Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

4. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag • ”De enkelte erhvervsskoler skal i højeregrad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, som afspejler de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af både den teoretiske undervisning og værkstedsundervisningen, i forhold til den enkelte elevgruppe.” Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

5. Uddybning • I højere grad: I gør det allerede i en eller anden udstrækning. Det drejer sig om videreudvikling og forbedring, at se det aktuelle behov i de velkendte begreber. • Etablere: Det didaktiske og pædagogiske grundlag skal implementeres = virkeliggøres = omsættes til handlinger i skolens hverdag. • Fælles: Grundlaget er fælles for skolens samtlige afdelinger og gælder for alle ansatte; de skal kende det; de skal praktisere det. Desuden er der tale om et fælles ansvar i modsætning til, at den enkelte lærer slås med egne udfordringer. • Didaktisk og pædagogisk: Fokus på såvel lærerens /lærerteamets planlægning og gennemførelse af undervisningen , fra læring til undervisning, som på skolens læremiljø og holdning til fx god dannelse. • Grundlag: Skolens aktiviteter og beslutninger i bred forstand hviler på den didaktik og pædagogik, som skolen ønsker sig Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

6. Styrket differentiering • ”Lærerne skal styrkes i systematisk at kunne tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelse af undervisningen. Konkret sikres det gennem udvikling af metoder til differentiering, eksempelvis ved supervision.” Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

7. Uddybning af differentiering • FoU fra NCE, EVA og VIA • Systematisk: Fra forankring hos den enkelte lærer til forankring i læreteams og til etablering af fælles bevidsthed om formål med og praksis for differentiering. • Faglige, sociale og personlige forudsætninger: Differentiering drejer sig ikke kun om elevernes faglige forudsætninger. De sociale og personlige kan stå i vejen for læring. NNS: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. • Metoder til differentiering: Fra princip til metode: Brug af IT, udvikling af praksis for fx gruppeinddeling, valg af uv.- materiale, valg af stofmængde, tid, kompleksitetsgrad, gentagelser, læreropmærksomhed og elevansvar. Fokus på niveaudeling el pæd. Differentiering. NCE-rapport om metoden ”Rød, gul, grøn”: Samme stof og mål, forskellige relation mellem forskellige elever og lærer, forskellige måder at arbejde med stoffet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

8. Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel • ”For at sikre en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdelene skal lærerne på erhvervsskolerne ud i praktikvirksomhederne. Initiativet styrker således læreres, praktikoplæreres og praktikvejlederes løbendesamarbejde om det fælles uddannelsesansvar, herunder undervisningens og oplæringensindhold og form.” Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

9. Uddybning af kobling af skole- og praktikdele • EVA (2013) Sammenhæng mellem skole og praktik. (Hviler på mange års resultater) • Sammenhæng: Ja der er fortsat brug for at forbedre sammenhængen • Lærerne ud i praktikvirksomhederne: Mhp. at inddrage aktiviteter fra praktik i undervisning. Direkte kommunikation mellem lærer og oplærer/praktikvejleder og ikke blot gennem adm. værktøjer: elevplan, praktikerklæring og logbog. • Løbende samarbejde om fælles uddannelsesansvar:1. Man mødes løbende. 2. Man arbejder i skole og i praktik ud fra uddannelsens fælles slutmål; det er lærere og oplærere/praktikvejledere, der kobler. Eleven kan ikke klare det alene! • Undervisningens og oplæringens indhold og form: Meningsfuldt at koble i forhold til den enkelte elevs uddannelse. Skole og praktik forbereder eleven på de konkrete aktiviteter i den kommende skole periode. Laver synlige koblinger, fælles sprog, fx Kold College og PAU plakat om praktikmål,malernes praktikumopgaver, og Vilvordes besøg i praktikvirksomheder. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

10. Kompetenceløft - lærere og ledere • Der skal gennem efteruddannelse ske en styrkelseaflærernes pædagogiske og faglige kompetencer samt den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne. Kravet om en gennemført pædagogisk diplomuddannelse for lærerne fremrykkes i 2013 til inden for de første 4 års ansættelse, og den pædagogiske ledelseskompetence skal sikres gennem efteruddannelse svarende til en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse på et modul.” Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

11. Uddybning af kompetenceløft og pædagogisk ledelse • Lærernes pædagogiske og faglige kompetencer: fx kompetenceudvikling i virksomheder; for fx at kunne differentiere undervisning og feedback til eleverne. Nye lærere skal have solide pæd. kompetencer tidligere. • Pædagogisk ledelseskompetence: Kompetencen at kunne: • Udvikle og styre læreprocesser systematisk • Udvikle lærernes kompetencer • Skabe læring på arbejdspladsen • Involvere lærere og øvrige ansatte i at skabe de bedst vilkår for ansattes og elevernes læreprocesser • Skabe sammenhæng mellem undervisningsplan og den pædagogiske praksis • Fremme lærings- og refleksionsprocesser • Give relevant feedback og anerkendelse, der fremmer undervisnings- og læringspraksis Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer