Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu?

1. Skolepædagogik gennem de sidste 50 år - fra sort skole over lilla ble og hva’ nu? • Oplæg den 13. marts2008, kl. 9.00. SkoleIntra-træf, Hotel Comwell, Kolding. • Oplæg ved Stefan Hermann • Vicedirektør ARKEN, censor KU og AU, cand.scient.pol • Div. artikler i Psyke & Logos, Uddannelse, KvaN, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Unge Pædagoger, Politica, Distinktion, Skolen i morgen, Social Kritik, Ledelse i Dag samt diverse antologier og bøger • ”Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006”, aug. 2007 (Unge Pædagoger)

2. I. Indledning: Overflyvning • To hovedspor i dansk uddannelsespolitisk og pædagogisk tænkning – nu og før! • ”Hvad har lykke med faglighed at gøre – jeg spørger bare!” (forælder på Skole & Samfunds hjemmeside, forår 2006) • ”Det er som om indlæring af kundskaber og færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge ’hvad synes du selv’” (statsministerens åbningstale til Folketinget okt. 2004) • Fire perioder med hver deres pædagogiske og politiske profil; deres forestilling om skolen og om samfundet

3. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer…Livet ind i skolen: 1950erne • Livet ind i skolen - 1950erne • Historie: Grundtvig/Kold – Den frie skole – den anden undervisning – opgøret med det døde bogstav, latiniteten, den lærde skole, papirsoplysningen • Objekt: Barn (det lille frø) – læreren bliver til pædagog, fra kunnen til væren • Metoder: Leg, selvvirksomhed, lystbetonede og aktiverende former • Eksamen problematiseres! ”Man har aldrig ved eksamensbordet konstateret hvad det egentlige i et menneske er. Lad mennesket komme først!” (Bomholt) • Medie: Stoffet bliver mindre centralt; undgå boglig formalisme, repetition, pensumorientering etc. At lære at lære bliver nyt bon mot. • Mål: Det lykkelige, harmoniske barn • Proces: Fra undervisning til udvikling • Organisation: Skolen blødes op, ej længere ’anstalt’ - bliver en del af samfundet • Samfundspolitisk: Skolen skal realisere det indre fremskridt, hvor velfærdsstaten med flere rettigheder (sociale, økonomiske, politiske) havde sikret det ydre fremskridt.

4. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer…Samfundet ind i skolen – 1970erne • Samfundet ind i skolen – 1970erne • Objekt: samfundsvæsen – læreren bliver til socialpædagog; elevbevægelsen spirer, inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. • Metoder: Leg, deltagelse, gruppearbejde, projektarbejde, undervisningsdifferentiering, problemorientering, • Eksamen problematiseres fortsat - som udtryk for kapitalistisk fastholdelse af klassesamfundet. Karakterer er fremmedgørende. • Medie: Stoffet udtyndes, tænkes gennem sociale vinkler, kønskritiske etc. • Målet: Den solidariske medborger frigjort fra social arv og traditionsbundne kulturer. Fællesskabet. • Processen: Fra undervisning til udvikling og socialisering • Organisationen: Skolen er samfundet; et aftryk af samfundet, dets krise og løftestang for et bedre samfund: bliver demokratisk i sin arkitektur; åben og hjemlig. • Skolen skal realisere en frigørelse, der er solidarisk og som bidrager til at skabe et samfund, der er mere retfærdigt, frit og lige.

5. II. 1. hovedspor: De sentimentale idealer i nye klæder – personen ind i skolen – 1990erne • Lærings- og kompetencebølgen topper i 1990erne • Objekt: Det kompetente barn/elev – personlighed væsentlig. Alle er specielle. Hver mand sit verdensmesterskab. Motivation, lyst. • Relationer: Pædagog og lærer som coach, konsulent mv. og eleven som unik person med AFEL… • Metoder: Varierende, leg og læring, logbøger, projektarbejde, undervisningsdifferentiering, fleksible rum og indretninger • Stoffet – nu stigende vægt på oplevelse, forståelse etc. • Målet: Det hele menneske: Den alsidige personlige udvikling – refererer til sig selv • Processen: Alt tænkes som udvikling og læring • Organisationen: Læringsmiljøer, kompetenceudviklingsarenaer, værksteder – skolen der ligner et indkøbscenter, en it-arbejdsplads • Skolen skal realisere en kompetenceudvikling, der sikrer at den indre personlige vækst er samfundsøkonomisk omsættelig og produktiv.

6. III. 2. hovedspor: illusionsløse horisonter – konkurrencen ind i skolen: 2000erne • Uddannelsesstatistikken sejr i internationale policy- og analysefora side og side med national oprustning (forhistorie i 1980’erne) • Objekt: Det præsterende individ • Relationer: Læreren som hjælper, vejleder, ekspert, ”der giver” (leverer) - viden som vare der gives • Kompetence bliver fagbaseret og målelig – evidens! • Metoder: (International) sammenlignelighed og forskningsunderstøttet • Arbejdsmarkedskarriere/nytte • Mål: Produktiv værdiskabelse via ansvar og valg – ikke lykke, ikke solidaritet • Proces: Barn – skole – uddannelse – arbejdsmarked (incitamenter) • Organisering: institutioner og myndigheder med ansvar (reformalisering) • Kontrakter på alle niveauer – forudsætter ikke tillid, men forpligter • Fra velfærdsstat til konkurrencestat – Skolen skal bidrage til at DK overlever i globaliseringen

7. IV. Minefelter og muligheder… • Fagbureaukratiets død – genkomsten som konkurrencedrevet bureaukrati og dokumentationsiver • Instrumentalisering (ressource, opdeling) • Den humanistiske totalisering (helhed) • Mellem institutionel ørkendannelse og jungler af bløde meninger

8. V. Hva’ nu? • Så hvordan tænke et sammenhængende (dannelses)perspektiv i i grundskolen? • Vælge medborgerskabsløsningen (Korsgaard et al.)? • Den kulturelle restaurering (Haarder, Dansk Folkeparti)? • Den økonomisk kompatible faglighedstænkning (OECD – det danske hovedspor)? • Den personlighedsorienterede model – reformpædagogik uden revolutionære tilbøjeligheder (DLF, Mandag Morgen, venstrefløjen mv.)?

9. V. Perspektiv • Genskabe forbindelsen mellem demokrati, oplysning og dannelse: i lyset af restgruppen, den politiske sammenhængskraft og den kulturelle splintring… de aktuelle store udfordringer • Institution, profession og viden • Forankring sig indenfor et ideal (demokrati, civilisation) • Pege mod det almene som pr. definition samler og ikke spreder – herefter mod det særlige • Integreret syn frem for helhedssyn eller mekanik • Midler og mål hænger sammen: nyforbinde dannelse og viden, så det ikke bliver ’to ben, der skal fylde lige meget’ (KL) • Differentiering i forhold til andre institutioner/formål • Skolen er ikke et hjem, ikke en virksomhed, ikke en fritidsklub

10. V. Perspektiv • Begrænsning i ydelser og mål • Skolen prioriterer og løser ikke alle opgaver – er nødt til at udvikle bolværk mod ’demand overload’ • Skolen i midten af samfundet – Læreren i midten som AUTORITET • En lærer er en lærer: kvalificeret frihedsudøvelse – på lang sigt • Fastholde at man som lærer og leder autoriseres – forstår sig som en autoritet – opleves som en autoritet • Ledelse mellem kultur og administration • mellem psykologisering og teknokratisering: professionalisme spændt for en stærk vision. • Pas på at det ikke er bevillinger, beslutningsstrukturer, problemer der binder skolevæsenet sammen • Acceptere at lederen indgår i en position i et hierarki og er mere end en gammel lærer • men definere lederrollen på det strategiske niveau og ikke alene det operationelle. • gode strategier kan ikke lægges uden indsigt i aktiviteterne og medarbejderne, forældrene og eleverne etc.