En diskussion af dansk deindustrialisering med udgangspunkt i tekstilsektoren

1. En diskussion af dansk deindustrialisering med udgangspunkt i tekstilsektoren Kristoffer Jensen, Danmarks Industrimuseum og Center for Industri- og Erhvervshistorie.

3. Teorier om baggrunden for deindustrialisering • Den mest gængse teori hævder, at deindustrialisering er en naturlig følge af velstandsfremgang i kraft af sektorernes forskellige indkomstelasticitet og produktivitetsudvikling. Denne teori passer dog dårligt med, at det er vækst i den offentlige sektor og i forretningsservice, der danner grundlaget for servicesektorens vækst. • Man kan imidlertid også opstille den teori, at industriens mindskede relative betydning skyldes et forvrænget statistisk billede grundet strukturforandringer internt i de industrielle virksomheder.

4. Hvad er deindustrialisering? • Tre gængse definitioner: • Reduktion i fremstillingssektorens output og eller reduktion i sektorens beskæftigelse. • Forskydning i balancen mellem servicesektor og fremstillingssektor. • Reduktion i fremstillingssektorens eksport i et omfang der leder til handelsbalance-underskud.

6. Det statistiske grundlag er afgørende for resultaterne • Folketællinger, nationalregnskabet, industristatistik eller generel erhvervsstatistik. • Hver statistikgren har sine fordele og ulemper: Ændrede klassifikationer over tid, større eller mindre mulighed for at få tal fordelt på underbrancher og eller mindre geografiske områder, publiceringshyppighed, mulighed for sammenligning på tværs af sektorer o.s.v.

7. Centrale definitioner I • En fremstillingsvirksomhed er en vareproducerende virksomhed, hvis største indtjening kommer fra salg af varer, som kan henføres til en branche i fremstillingssektoren jvf. FN’s standarder. (Erhvervsbeskæftigelsen og folketællingerne). • En industrivirksomhed er en særlig dansk klassifikation, som dækker over en fremstillingsvirksomhed med mindst seks beskæftigede. (Industristatistikken). • Herudover er der forskel på om statistikken vurderer arbejdsstedets sektorale tilhørsforhold på firma-, faglig enhed-, virksomheds- eller arbejdsstedsniveau.

8. Centrale definitioner II • En beskæftiget i industristatistikken er: • En arbejder, der arbejder mindst 15 timer om ugen i gennemsnit (inkl. ungarbejdere og lærlinge). • En funktionær, der arbejder mindst 30 timer om ugen. • En ejer, der har sin hovedbeskæftigelse i den virksomhed han ejer. • En beskæftiget i EB er: • En person, der har tilknytning til et arbejdssted i fremstillingssektoren ultimo november, og som over et år har arbejdet mindst 80 timer. Kun den beskæftigedes to vigtigste beskæftigelsesforhold indgår.

9. Hvad er deindustrialisering? • Tre gængse definitioner: • Reduktion i fremstillingssektorens output og eller reduktion i sektorens beskæftigelse. • Forskydning i balancen mellem servicesektor og fremstillingssektor. • Reduktion i fremstillingssektorens andel af landets samlede eksport i et omfang der leder til handelsbalanceunderskud.

10. Dansk industrieksport udgjorde 68% af den samlede eksport i 1988 og 73% i 2006

11. Ændrede vilkår for dansk industri efter 1960 har givet anledning til ændret strategi og dermed struktur • De institutionelle rammer er voldsomt forandret og de forandringer må tilskrives hovedansvaret for industriens ændrede vilkår: Politics matters. • 1980’erne som markant skillelinie i kraft af virkeliggørelsen af det europæiske marked: Export or die. • 2000’erne som skilleline i kraft af integrationen med Østen (Kinas tilslutning til WTO fra 2001): Outsource or die.

12. De omlagte strategier har ændret forholdet mellem fremstillingserhverv og servicesektor

13. - men grundlaget for den statistiske skelnen mellem fremstillings- og servicevirksomhed er også afgørende

15. Kravet til nutidens industrivirksomheder • Tæt kontakt med kunderne, branding og stor fleksibilitet er blevet afgørende. Alle kan producere effektivt. Eksemplet fra beklædningsindustrien: • Tage Vanggaard - diversificering • Succesfuldt i 1950’erne og 1960’erne. • Brandtex - specialisering • Succesfuldt i 1970’erne og 1980’erne. • Bestseller - retail og underleverandører • Succesfuldt fra 1990’erne.

16. Resultatet er blevet værdikædernes opsplitning • Det generelle billede er, at værdikæderne er blevet længere. Det gælder både i geografisk forstand og i den forstand, at de er blevet fordelt over flere virksomheder. • Dette giver nye udfordringer, for hvad sker der, når forbindelsen mellem udvikling, produktion og afsætning brydes?

17. Supply chain management • Cooper og Pagh har udskilt fire positioner: • Full speculation: Man producerer til lager og distribuerer til lokale lagre med baggrund i forventninger til kundernes efterspørgsel både med hensyn til produkter og geografisk fordeling. Fordelene er stordrift i både produktionsled og distribution samt høj kundeservice. Ulemperne er stor risiko for at ramme forkert i sine forventninger kombineret med høje lageromkostninger. • Logistic postponement: Man producerer på baggrund af forventninger til kundernes efterspørgsel, men distribuerer først, når man kender den geografiske fordeling af efterspørgslen. Fordelene er stordrift i produktionsled og mindre risiko for fejlskøn samtidig med reducerede lageromkostninger. Ulemperne er manglende mulighed for stordrift i distributionen samt lavere kundeservice (længere leveringstider). • Manufacturing postponement: Man producerer råemner på central fabrik, men venter med slutmontage til man har distribueret til lokale samlefabrikker og kender kundernes bestillinger. Fordelen er stordriftsfordele i distributionen og mindre risiko for fejlskøn. Ulemperne er lavere kundeservice og manglende mulighed for stordrift i produktionen samt risiko for at fejlvurdere den geografiske fordeling af efterspørgslen. • Full postponement: Ordreproducerende. Man venter med både produktion og distribution til man kender efterspørgslen. Lave lageromkostninger, ingen overskudsproduktion, men manglende stordriftsfordele og lav kundeservice.

18. Konklusion • Hvis man skal tale om dansk deindustrialisering, kan det kun komme på tale for tiden efter år 2000, og da kun med det centrale forbehold, at de servicevirksomheder, der i samme periode er vokset frem, i stort omfang relaterer sig til varefremstilling. • Industrivirksomhedernes transformation har primært fundet sted som svar på institutionelle forandringer og disse har fået virkning i to bølger; 1980’erne og 2000’erne.