DSKB møde marts 2006 Skal vi bruge plasma eller serum?

1. DSKB møde marts 2006Skal vi bruge plasma eller serum? Søren Ladefoged Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Sygehus

2. Skal vi bruge serum eller plasma? Valget afhænger ofte af hensynet til: • fysiologiske forhold • nogle parameter kan kun analyseres på ikke koaguleret materiale • prøvetagningsforhold • flest mulige analyser på samme materiale • forskellig holdbarhed • prøveflow i laboratoriet • turnaround time • tekniske forhold på analyseudstyret • risiko for fibrinclot-dannelse • analytiske forhold • nogle analysemetoder medfører begrænsninger i materialevalg

3. Aktuel problemstillingen Vi havde et ønske om at gå fra serum- til heparin-plasma-rør • Problemer med fibrinclotdannelse i serumrør på analyseudstyret • Nedsætte turnaround tiden Analyserne:

4. Gør det nogen forskel – serum/plasma? Statistisk signifikant forskel • de fleste analyser Klinisk signifikant forskel • P-Kalium – lavere værdier i plasma end i serum • P-Calcium– højere værdier i plasma end i serum • P-Albumin – lavere værdier i plasma end i serum • P-Phosphat – lavere værdier i plasma end i serum • P-Lactatdehydrogenase – højere værdier i plasma end i serum • P-Protein – højere værdier i plasma end i serum

5. P-Kalium Hvad siger lærebøgerne om forskelle mellem serum og plasma • P-Kalium bestemmes lavere i plasma end i serum pga. udsivning fra trombocytterne under koaguleringsprocessen Undersøgelser fra litteraturen • Ladenson et al (1974): P-Kalium 8,8% lavere i plasma end i serum • Boeynaems et al (2004): P-Kalium 9,2% lavere i plasma end i serum • NORIP (2004): P-Kalium 4% lavere i plasma end i serum

6. P-Kalium Vores undersøgelser • Krydskørsel på patientprøver:P-Kalium 9 % lavere i heparin-plasma end i serum • Patientgennemsnit før/efter skift fra serum til plasma: P-Kalium 8 % lavere i heparin-plasma end i serum Mindre forskel i NORIP end i andre undersøgelser • Forskel mellem serum og plasma er meget afhængig af den præanalytiske behandling

7. P-Calcium, total Hvad siger lærebøgerne • heparin binder calcium – lavere værdier i plasma • dannelse af lipid-calcium komplekser i serum – højere værdier i plasma • forskellig protein/albumin koncentration i plasma/serum – højere/lavere værdier i plasma Undersøgelser fra litteraturen • Ladenson et al (1974): Plasma 0,9% højere end serum • Leister et al (1977): Plasma 2% højere end serum • Donnelly et al (1995): Plasma 0,5% lavere end serum • Lum and Gambino (1974): Ikke signifikant forskel • Miles et al (2004): Plasma 1,1% (cresolphthalein) / 2,2% (Arsenazo) lavere end serum • NORIP (2004): Plasma måles 1,4% lavere end serum

8. P-Calcium, total Vores undersøgelser • Krydskørsel på patientprøver:P-Calcium 1,3 % højere i heparin-plasma end i serum • Patientgennemsnit før/efter skift fra serum til plasma: P-Calcium 2,1 % højere i heparin-plasma end i serum NORIP • Plasma måles dog 1,4% lavere end serum – dog ét referenceinterval! Hvad er en stor / lille ændring på P-Calcium • En falsk forhøjelse af P-Calciumpå på 0,05 mmol/l (1,9%) >>I Århus Sygehus patientpopulation vil 7% over øvre reference grænse vil stige til 15%

9. Forskelle mellem serum og plasma • P-Kalium • Forskellen var delvis forudsigelig ud fra litteraturen • P-Calcium • Forskellen var fuldstændig uforudsigelig ud fra litteraturen

10. Hvorfor kan vi ikke forklare forskellene mellem serum og heparin-plasma ud fra litteraturen? • prøverørene er forskellige • forskellige grader af forurening med stoffer fra rørene fx. clotaktivatorer og coatningsmateriale • forskellige prop- og rør-materialer • analysemetoderne er forskellige • forskellig følsomhed for heparin og koagulationsfaktorer • forskellig følsomhed for forurening fra rørene

11. Hvornår måler vi rigtigt? Vi måler forskelligt afhængig af den valgte kombination af prøvetagningsrør og analysekit Indførsel af ny prøvetagningsglas • Hvordan finder vi ud af om et givet prøvetagningsrør giver det sande resultat? • Sandheden er bestemt af det tilhørende referenceinterval • omfattende at validere prøvetagningsrør i forhold til et referenceinterval • Standardisering • definering af ”reference-prøvetagningsglas” • findes det? • vil det hjælpe os? Løbende kvalitetssikring af vores prøveglas • Er det praktisk muligt at inkludere prøvetagninsrør i løbende kvalitetssikringen af vores analyser? • interne-/eksterne kontroller, patientmiddel

12. Nuværende status Hvem validerer en given kombination af prøvetagningsrør og analysekit? • Oplysninger fra leverandørerne af analysekits – meget sparsomme • Oplysninger fra leverandørerne af prøvetagningsrør – ingen • Laboratoriet!!!

13. Konklusioner Serum kontra plasma: • Det er ikke tilstrækkeligt kun at se på serum kontra plasma når man sammenligner analyser på forskellige prøvetagningsglas Flere oplysninger • Vi har brug for mere detaljerede oplysninger fra producenterne af prøvetagningsrør og analysekits Løbende kvalitetskontrol • Vi bør søge at etablere kontrolprogrammer, der involverer prøvetagningsrørene Standarder • Standarder for prøvetagningsrør kan muligvis gøre livet lettere