Peter Nedergaard: Politik, kultur og værdier

1. Peter Nedergaard: Politik, kultur og værdier Dagsorden Den civile kultur – en indktrdning Den civile kulturs dimensioner Den civile kulturs implikationer Ingleharts postmaterialisme Postmaterialismens implikationer og fremtid (De sidste figurer og tabeller er blot til orientering).

2. Den civile kultur: Almond og Verba

3. Den civile kultur – en indkredsning • Den civile kultur – funktion af vestlige samfunds modernisering og bureaukratisering.  • Denne politiske kultur er potentielt problematisk – kan føre til et teknisk-bureaukratisk herredømme, der kan antage såvel demokratiske som totalitære former. • Webers rationelle jernbur. Habermas.

4. Den civile kultur – en indkredsning • Deltagelsen er voksende i den politiske kultur. • Almindelige menneskers gøren og laden bliver stadig mere politisk relevant for de politiske beslutningstagere. • Demokrati ikke bare er et spørgsmål om institutionelt design, men også om de holdninger folk tilegner sig i den politiske kultur.

5. Den civile kultur - implikationer • Lærestykket: Politiske eliter i de nye lande må lære at forholde sig til BÅDE ideologi/legale normer OG til den underliggende kultur. • Påbuddet: Den civile kultur håndterer spændingen imellem en deltagelseskultur og en politisk styring, der kræver regularitet og orden.

6. Den civile kultur - historien • England viste vejen: • En pluralistisk politisk kultur baseret på: • forskellighed og overtalelse; • en ’overlappende’ konsensus blandt mange forskellige grupper; • forandringsvillighed; • mod og evne til at ’tæmme’ magten eller kulturen, når bureaukratiet eller markedet gik for vidt.

7. Den civile kulturs funktioner • Den civile kultur sikrer: • at bureaukratiet opfører sig ansvarligt overfor nye folkelige kræfter; • at de politiske partier, interessegrupperne og de neutrale medier forbinder sig med lægfolk. • Den civile kultur repræsenterer således Vestens store (problematiske) gave.

8. Dansk civil kultur – en indkredsning • Man bør deltage i den ’store’ politik – deltagelse. • Være med til at i løse vores overordnede fælles anliggender – fællesskab. • udvise tolerance overfor anderledes tænkende – rummelighed. • efterleve kollektive beslutninger – pligt. • føle solidaritet – ret.

9. Den civile kultur og psykoanalysen (husk Popper) • Den civile kultur bygger videre på psykoanalysens tilgang til et åbent ego: • udtrykker varme følelser og inkluderer andre; • er i stand til at dele værdier med andre; • orienterer sig imod flere værdier og ikke bare én; • har tillid til mennesker og sine omgivelser i øvrigt; • er relativt befriet for angstfornemmelser.

10. Forskning i den civile kultur • Forskning i civil kultur: • fokuserer på holdninger i eksisterende demokratiske systemer. • komparativ metode. • handler om POLITISK kultur, ikke om kultur generelt (og heller ikke om national karakterer). • bygger på POLITISK socialisering, ikke på børneopdragelse generelt.

11. Elementer i civil kultur: Politiske orienteringer kan være: • kognitive, dvs. baseret på viden om og synspunkter på det politiske system. • affektive, dvs. funderet i følelser til det politiske system. • evaluerende (normative), dvs. udgøres af begrundelser og meninger om politiske objekter.

12. Elementer i civil kultur. Politiske objekter udgøres af: • a) specifikke roller eller strukturer (parlamenter, regeringer og bureaukratier) • b) indehaverne af disse roller • c) partikulære offentlige politikker, beslutninger og håndhævelser. • Disse tre objekter kan studeres ud fra, om de er en del af den politiske input-proces eller den bureaukratiske output-proces.

13. Aspekter og dimensioner ved politisk orientering:

14. Det vigtige for klassifikationen af politiske orienteringer er: • hvilke politiske objekter individer orienterer sig imod. • om individer orienterer sig imod politiske objekter i en opadgående retning imod politisk beslutningstagning. • eller i en nedadgående retning imod resultater af bureaukratisk forvaltning. • hvordan individer orienterer sig imod disse objekter.

15. Politiske kulturtyper i de fire dimensioner

16. Snæversynet kultur: • Når orienteringsfrekvensen er ”0” i alle fire dimensioner kan man tale om kulturen som snæversynet: stammesamfund og autonome lokale fællesskaber: • Ingen specialiserede politiske roller, der klart adskiller disse fra andre roller såsom de religiøse eller sociale. • Fravær af forventninger til systeminitieret forandring. • Affektiv og normativ snarere end kognitiv.

17. Subjekt-politisk kultur • Høj orienteringsfrekvens imod et differentieret politisk system og dets output-dimension. Men orienteringsfrekvens imod specielle input objekter og én selv som aktiv deltager nærmer sig 0: • Bevidst om specialiseret regeringsmæssig autoritet (’regeringen ved bedst’). • Affektiv orientering imod regeringsmæssig autoritet (f.eks. stolthed, skam). • Normativ begrundelse for den regeringsmæssige autoritet. • Konklusion: Et passivt forhold præget af begrænset politisk kompetence.

18. Deltagelsespolitisk kultur: • Eksplicit orienteret imod alle fire dimensioner. Udgør et særligt stratum som: • Orienterer sig imod aktiv deltagelse i politik. • Ser sig selv som subjekt for autoritetsudøvelse og lovens herredømme.

19. Politisk kultur og struktur • Udfordringen er at skabe kongruens mellem politisk kultur og politisk struktur. En kongruent politisk struktur er en, hvor • borgernes kognition er korrekt; • borgernes følelser for og evalueringer af regeringsmagten er overvejende positiv. • Dette kan opleves såvel i traditionelle politiske strukturer, autoritære regimer som i demokratier. .

20. Opsummerende om politisk kultur: • Borgeren er et miks af at være snæversynet, subjekt og deltager.  • Den civile kultur er et miks af snæversynede, subjekter og deltagere. • Der er tre væsentlige ’miks’, der skal fremhæves:  • Snæversynet-subjekt-kultur (overgang fra stammesamfund til et mere komplekst samfund med specialiserede roller osv.). • Subjekt-deltagelses-kultur (nationsdannelse, der kræver loyalitet til og identifikation med en enhed. Meget ’vestlig’). • Snæversynet-deltagelses-kultur (udviklingslandenes problem). 

21. Den ideale kultur er: • en loyal deltagelseskultur, hvor kultur og struktur er kongruente; • et miks af de tre kulturer, hvor individer bliver deltagere uden at opgive deres subjektivitet eller lokale udsyn.

22. Opsummerende om civil kultur • et fællesskab, hvor den ’stærke’ deltagelse holdes i ave af • subjekter, der kun har ringe lyst til at engagere sig aktivt og • lokale borgere, for hvem nærvær og hverdagsmæssige relationer er det væsentlige; • en praksis, der ikke kun præges af politisk deltagelse, men også af: • subjektets disciplinering som lydig samfundsborger samt af opbygning af; • social tillid og sociale netværk, der får foreningslivet til at blomstre i det lokale (social kapital). 

23. Fra materialisme til postmaterialisme

24. Ronald Inglehart om værdier: • Inglehart taler om problemer, organiseringer, værdier og ideologi. • Værdierne er de vigtigste. • Sondrer mellem ideologi og værdisystem: • Ideologi = en handlingsplan, som overtages som et resultat af eksplicit indoktrinering. • Et værdisystem = hele ens socialisering, især i de unge år.

25. Ideologi og værdier • Effektiv politisk handlen forudsætter kognitive politiske færdigheder • Ideologi har et orienterings- og et begrundelseselement: • Der er kommet nye begrundelsesmåder • Nye bevægelser orienterer sig udover den gamle højre/venstre skala og trækker nye linjer mellem ’godt’ og ’ondt’, ’succes’ og ’fiasko’ osv.

26. Postmaterialisme fra 1960’erne og frem • Fra 1960-erne: det materielle og fysisk sikkerhed er ikke de højest prioriterede værdier i vestlige samfund. • I stedet: bløde værdier - selvrealisering, livskvalitet og anerkendelse er i kommet i centrum.

27. 60’erne – hvilken betydning for den politiske kultur?

28. De basale hypoteser • Knaphedshypotesen: Et individs prioriteringer reflekterer de socioøkonomiske omgivelser. Størst værdi på tingmed knaphed • – den ”økonomiske” hypotese. • Socialiseringshypotesen: Ens grundværdier reflekterer især de betingelserne fra barndom og teenageår • – den ”sociologiske” hypotese.

29. Økonomisk/fysisk sikkerhed og værdier • Efter en periode med stærkt voksende økonomisk og fysisk sikkerhed: • Kan man forvente en basal forskel imellem, hvordan de ældre og yngre generationer prioriterer deres værdier. • Efterfølgende generationsforskelle.

30. Holger K.’s sande værdier?

31. Generationer og værdier • Konklusion: kohorteeffekter (generationerne) er langt mere afgørende for om man er M eller PM end aldringseffekter (livscyklus) og periodeeffekter. • Hvad med de unge i dag? – Afhænger sikkert af krisens dybde/længde. 1930’erne om igen?

32. Generationer og værdier • Men er ikke tale om en livscyklus i den forstand, at unge altid vil prioritere MV lavere end de ældre? • NEJ. For undersøgelser viser, at generationerne ikke bliver mere men mindre materielle over årene [se tabel 1: 884] • Men der ER cases, hvor denne trend brydes og generationerne bliver mere til MV. Er det så ikke tegn på, at PM tesen er forkert? • Nej, for der er bare tale om periodeudsving på midlertidige kriser.

33. Materielle (M) eller postmaterielle (PM) værdier Ms: opfylde deres umiddelbare fysiologiske behov, mens PMs: har mere psykisk energi til overs til at beskæftige sig med mere fjerne ting som politik. PMs: ofte mere kritiske overfor det bestående/positive overfor forandring end Ms, præcist fordi, de i en lang periode var en minoritet, der ikke blev givet megen stemme i beslutningsprocessen. Er det ved at vende: Er de unge M?

34. Spørgsmål vedr. MV og PMV - opsamling • Ingleharts studier: bekræfter sammenhængen mellem MV og PMV • Men er der så tale om en universel eller kontekstuel lovmæssighed? • Anderledes spurgt: er Maslows behovspyramide uafviselig og gældende for alle systemer og kulturer? • Var der iflg. Inglehardt en massiv generationskløft i 70-erne? • Hvorfor er eliter mere PM end den almindelige befolkning? • Er vi på vej retur til M? • Var der ikke PM FØR M?

37. http://www.worldvaluessurvey.com/statistics/some_findings.htmlhttp://www.worldvaluessurvey.com/statistics/some_findings.html • The World Values Surveys were designed to provide a comprehensive measurement of all major areas of human concern, from religion to politics to economic and social life and two dimensions dominate the picture: (1) Traditional/ Secular-rational and (2) Survival/Self-expression values. These two dimensions explain more than 70 percent of the cross-national variance in a factor analysis of ten indicators-and each of these dimensions is strongly correlated with scores of other important orientations.