Arbejdsmiljøcertificeret erhvervsskole

1. Arbejdsmiljøcertificeret erhvervsskole fordele og ulemper Svejsekonferencen 20 – 22. juni 2011 Vingstedcentret Arbejdsmiljøchef Poul Chr. Jespersen

2. Certificering af a-miljø på AARHUS TECH Agenda: Hvad motiverede os? Hvad kostede det? Hvad har vi opnået? Hvad gjorde vi? Hvis vi skulle gøre det om.. Fordele for arbejdsmiljøgruppen Fordele for den enkelte medarb.

3. PLACERING CENTRE 2011 FASE 2 • Halmstadgade og Gøteborg Allé • Center for videregående byggeuddannelse • Center for byggeri • Center for facility services • Center for teknisk installation • Center for metalproduktion og udvikling • Center for kultur og visuel kommunikation • Teknisk gymnasium, Christiansbjerg • Dollerupvej • Teknisk Gymnasium Århus Midtby • Center for mad og gastronomi • Center for klip og stil • Hasselager Allé • Teknisk gymnasium Viby • Center for laboratorie- og miljøteknologi • Center for autoteknologi • Center for it, teknik og innovation • Center for teknisk installation • Center for transport og logistik • Center for facility services

4. Smedeværksted - før

5. Smedeværksted - nu

6. Svejsekabine - før

7. Svejsekabine - nu

8. Svejsekabiner - før

9. Svejsekabiner - nu

10. Smedeværksted - før

11. Smedeværksted - nu

12. Svejsehjelm - før

13. Svejsehjelm - nu

14. Klasselokale - før

15. Klasselokale - nu

16. Hvad motiverede AARHUS TECH? Ledelsen Bedre arbejdsmiljø for pengene Signal til medarbejdere og omverden Afgifter retur Som teknisk skole er vi særlig forpligtiget Vi vil ikke have sager Arbejdsmiljøudvalget Bedre arbejdsmiljø / mere struktur Arbejdsmiljøorganisationen Revision af håndbog = mere hjælp Mon vi gør det godt nok? Arbejdsmiljølederen Arbejdsmiljø som strategisk ledelsesværktøj Mere effektiv Arbejdsmiljøorganisation Recertificering – det er svært at gå tilbage

17. Hvad har vi opnået (1) ? • Større fokus på miljø og sundhedsfremme: • i chef - og lederkredsen • blandt medarbejderne Dokumentation: • chefer i sikkerhedsgrupperne • alle områdeledere er i en arbejdsmiljøgruppegruppe • flere henvendelser til Miljø og Sikkerhed • først flere APV´er – så færre • sundhedsfremmeprojekt (kost, rygning, motion, rusmidler, psykisk a-miljø). • Bedre sikkerhedsarbejde • AMO er mere fokuseret • AMO arbejder bedre og mere struktureret Dokumentation: • større deltagelse i halvårlige møder • 95 % aflevering af dokumenter • sikkerhedsmøder holdes med referat • færre anmeldelsespligtige / flere / nu færre ikke-anmeldelsespligtige ulykker • løbende forbedringer / optimeringer

18. Hvad har vi opnået (2)? • Arbejdsmiljø-arbejdet har fået bedre image internt • der er mere respekt om arbejdet • kampvalg til SIG Dokumentation: • flere henvendelser om f.eks. vold, mobning og psykisk a-miljø • audit af medarbejdere • audit af systemet og SIG 2 gange om året • Omtale / Eksport af knowhow • imageforbedring internt og eksternt Dokumentation: • APV som klagecentral (nu: forbedringsforslag) • Efterspørgsel på arbejdsmiljøtiltag • Oplæg på konferencer, tekniske skoler • Vidensoverlevering • Salg af håndbog og instruktioner • Salg af arbejdsmiljø-kurser

19. Hvad har vi opnået (3)? • En håndbog i arbejdsmiljø • Instruktioner i arbejdsmiljø • En arbejdsmiljøredegørelse • Handlingsplaner for arbejdsmiljø, sundheds-fremme og det rummelige arbejdsmarked • En årsplan for arbejdsmiljøarbejdet

20. Certificering i praksis (1)

21. Certificering i praksis (2)

22. Top-down model fordi: • Tidsfaktoren • Sen udmelding af bekendtgørelserne • Kultur med mange kokke • Fusion som tog tid og opmærksomhed • Medspillere blev derfor : • Arbejdsmiljøudvalg, Arbejdsmiljøorganisation og Arbejdsmiljøchef

23. Hvad gjorde vi i praksis: • Arbejdsmiljøchef: • Arbejdsmiljøhåndbog og instruktioner • Projektledelse • BST hjalp med: • Lovgivning contra AtS-praksis • Intern audit og mangelliste • Arbejdsmiljøorganisationen: • Foreslog procedurer, hvor vi havde mangler og læste korrektur (halvårligt møde x 2) • Fulgte op på intern audit med BST • Chefer gjorde: • Gav gode råd, gav opbakning og nogle gav praktisk hjælp! • Dansk Standard • et formøde. præaudit og audit

24. Hvad kostede det ? Omkostninger: • Dansk Standard kr. 84.000 • SIL (700 a.t. á kr. 300) kr. 210.000 SIO (44 x 10 at. á kr. 200) kr. 88.000 • Intern auditomkostning kr. 100.000 I alt: kr. 482.000 Indtægter: • Afgifter retur: kr. 84.500 2 x 600 medarb. x kr.75 kr. (90.000) • Tilskud til certifikat kr. 4.500 I alt: kr. 89.000 Skolens udgifter til certificering kr. 393.000 Et andet regnestykke: (89.000 – 84.000) kr. = + 5.000

25. Hvis vi skulle gøre det om: • Ville vi bruge mere tid • Informere bedre til ledelse og medarbejdere (måske) • Bruge Dansk Standard tidligere og bedre

26. Hvad betyder certificeringen for den enkelte? • Certifikaterne betyder ikke, at du fra dags dato ikke kan have problemer med dit arbejdsmiljø. • Men certificeringen er din sikkerhed for: • at din sikkerhedsgruppe ved at bruge arbejdsmiljøhåndbogen og de tilhørende instruktioner arbejder målrettet og struktureret for din sikkerhed. • at der foreligger konkrete mål for såvel skolens som afdelingens arbejdsmiljøarbejde, der skal nås. • at skolen har konkrete mål for sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked og , der skal nås. • at afdelingens arbejdsmiljø bliver regelmæssigt tjekket af medarbejdere udefra. • at skolens arbejdsmiljø bliver tjekket af Dansk Standard én gang om året. • at arbejdes der efter systemet, overholdes gældende lovgivning. • at skolen har forpligtiget sig på et krav om løbende forbedringer af arbejdsmiljøet

27. Fordele ved et arbejds-miljø-ledelsessystem • For arbejdsmiljøgruppen: Hvis vi bruger systemet og får det til at fungere i vores område: • er der styr på vores arbejdsmiljøarbejde • Det, der var svært og blokerende, er blevet meget lettere – forarbejdet er gjort • Vi har været ude i alle kroge • Vi kender alle problemer og deres løsninger • Vi har får stadigt lettere ved at forholde os pro- aktivt • Vi har styr på papirerne • Vi har dokumentation for det, vi gør • Bøvl bliver meldt opad og taget ad notam • Vi arbejder systematisk og proaktivt