1 / 38

Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark

Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark. 26. april 2011. Perioderne op til Grundloven. 1800-1849. I begyndelsen af 1800-tallet. Øget beskæftigelse inden for handel, industri og håndværk 1814 Ingen merkantilistisk politik Tvungen undervisning af alle 7-13-årige

ishi
Download Presentation

Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Centrale politiske højdepunkter:1800-tallet i Danmark 26. april 2011

  2. Perioderne op til Grundloven 1800-1849

  3. I begyndelsen af 1800-tallet Øget beskæftigelse inden for handel, industri og håndværk 1814 Ingen merkantilistisk politik Tvungen undervisning af alle 7-13-årige 1829 Den Polytekniske Læreanstalt begynder. Infrastrukturen forbedres (eks. veje). Generelt liberalistiske tiltag i begyndelsen af 1800-tallet (toldlov, frimesterordning)

  4. Organisering blandt bønderne 1846 Bøndernedanner den liberale bondebevægelse: Bondevennernes Selskab

  5. Stænderforsamlinger 1830’erne Stænderinstitutionen indføres (De Rådgivende Provinsialstænder) Grundejere og embedsmænd mødes og diskuterer tilladte emner. • Små landbrugsbesiddere rådede over et bestemt antal pladser i stænderinstitutionen. • Bønderne betalte mere skat for deres jord end hovedgårdsjorde. • Akademikere ikke direkte repræsenteret. Kongen stadig megen indflydelse Også toneangivende De nationalliberale = konservative embedsmænds liberale sønner Ønske: fri forfatning

  6. Klasseinddeling Højere middelklasse(Topembedsmænd)Storkapitalister inden for handel, håndværk og industri(toneangivende i 1840’erne) Småborgerskab Små næringsdrivende, lavere embedsmænd Arbejderklasse Svende, ufaglærte arbejdere AkademikerstandenStigende i 1830’erne og 1840’erne OfficerkorpsetUaristokratisk sammensat, teoretisk uddannelse (slutter sig til den liberale bevægelse)

  7. Politik i perioden

  8. Frem til 1848 Embedsmandsstyre Ofte valgt af kongen Domstolene uafhængige Den udøvende og den dømmende magt = adskilte Stænderinstitutionen Eneste kilde til legitim magtudøvelse =folkets fælles vilje (Rousseau) Kongens holdning: Jeg kan optage denne fælles vilje til mig. Statsrådet Vedtog ofte det, som stænderforsamlingen var kommet frem til. Folket uden indflydelse på Statsrådet. To stænderforsamlinger32.000 havde valgret til stænderforsamlingen (2,8 %). Ingen folkerepræsentation En vis trykkefrihed

  9. I det øvrige Europa 1830 Julirevolution i Frankrig 1848 Revolution i Italien, de tyske lande, Frankrig (februar) Dette inspirerede bl.a. de nationalliberale Slesvig-Holsten

  10. Slesvig og Holsten Stridigheder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten Hidtil særlige dele af den danske stat Nu diskussion om dansk eller tysk tilhørsforhold De liberale i København • solidaritet med den vågnende danskhed i Slesvig (bl.a. nationalliberalisten Orla Lehmann: ”Danmark til Ejderen!”) Begyndende bevægelse fra det liberale til det nationalliberale:

  11. De nationalliberale • Orla Lehmann • Carl Ploug • D.G. Monrad • J.N. Madvig • J.F. Schouw • A.F. Tscherning(hans idéer blev taget op af de radikale)

  12. Nationalliberalisterne • Ikke et egentligt parti, men en række personligheder • Kritiske over for det bestående • Ikke demokratiske i moderne forstand • Magten skulle tilhøre de dannede (akademiker-)klasser, ikke pøbelen. Stort ønske Fri forfatning Hvordan og hvornår kunne det udføres? Man vendte blikket mod kongemagten.

  13. Enevælden 1660 Enevælden indføres i Danmark. • Før • Valgkongedømme • Nu • Arvekongedømme • Kong Frederik 3. (1648-1670) Kongeloven (1660)

  14. I 1848: kongeskifte Mulighed for indflydelse kraftigt øget Kong Christian 8. (1786-1848) dør. Hans søn, Kong Frederik 7. (1808-1863), kommer til magten.

  15. Marts 1848 Folkeoptog (bl.a. de nationalliberale) den 21. marts til den nyindsatte Kong Frederik 7. på Christiansborg Slot: Krav fra de nationalliberale og slesvig-holstenerne • Afskedigelse af de gamle ministerium • Dannelse af nyt liberalt ministerium • Udarbejdelse af ny forfatning Kongen sagde ja til det hele.

  16. Den grundlovgivende forsamling i 1848 (1860-1864) - Constantin Hansen Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot

  17. Grundloven: en realitet • Underskrives 5. juni 1849 af Kong Frederik 7. (nu: konstitutionelmonark. For definition se s. 8 i Demokrati på dansk)Den mest demokratiske grundlov på det tidspunkt • ”§ 1Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.” • Danmark er et folkestyre og et monarki. • Den vigtigste lov i DanmarkAlle andre love skal overholde Grundloven. • Opdeling i folketing og landstingMedlemmer vælges efter formue, position • Tredeling af magten • Konstitutionelt monarkiEnevælden i praksis afskaffet

  18. Grundloven (fortsat) Borgerlig valgretMænd over 30 år med en bestemt indkomst Valgret (mulighed)Bønderkarle og tjenere fik først stemmeret, når de kunne gifte sig. Uden valgret Kvinder og kriminelle Repræsentativt demokrati, ikke direkte demokrati

  19. Grundloven (fortsat) • Borgerlige frihedsrettigheder (person- og ejendomsfrihed, tros- og ytrings- og forsamlingsfrihed) • Afskaffelse af adelens privilegier

  20. Ændring: bønderne 1848/49 Almindelig værnepligt indføres Før Kun bønder kunne blive soldater. Fra 1850 Bønderne er ikke længere almue Nu aktive borgere Modsætningsforhold Godsejere vs. bønder Husmænd vs. daglejere

  21. Jf. tredelingen af magten Hvilken oplysningsfilosoffer var inspiratorer?

  22. Danmarks Riges Grundlov - Uddrag -

  23. Uddrag af Grundloven ”§ 12Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. § 13Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. § 14Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.”

  24. Uddrag af Grundloven ”§ 22Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.” ”§ 41Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget.” (Se s. 12-15 i Demokrati på dansk.)

  25. Uddrag af Grundloven ”§ 43Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”

  26. Uddrag af Grundloven ”§ 50Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.”

  27. Uddrag af Grundloven ”§ 67Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

  28. Uddrag af Grundloven ”§ 77Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

  29. Historiske konsekvenser og partiernes udvikling efter 1849

  30. 1860’erne 1860 De nationalliberale tager afstand til demokratiet. Nyt modsætningspar (!) Bondevennerne og godsejerne vs. københavnerne (de nationalliberale)

  31. 1870’erne Godsejerne og de nationalliberale går sammen. 1870 Disse ”bondegrupper” samler sig i ”Det Forenede Venstre” 1871 Socialdemokratiet grundlægges. 1872 Det Forenede Venstre får flertal i Folketinget. I løbet af 1870’erne En række nationalliberale danner partiet Højre.

  32. 1870’erne 1875 Kong Christian den 9. beder Estrup (godsejer og konservativ) danne et ministerium. Landstinget Højre (flertal) Folketinget Venstre (flertal)

  33. 1880’erne 1884 De første socialdemokrater vælges ind i Folketinget.

  34. 1890’erne Et stigende antal mandater fra Socialdemokratiets side Begyndende opblødning mellem højre og venstre på grund af socialismen. 1894 Kongen udnævner et højreministerium.

  35. 1900 og fremefter 1901 Systemskifte – kongen får et venstreministerium Landstinget Højre (flertal) Folketinget Venstre (flertal) 1905 Brud i Venstre. Nyt: Det Radikale Venstre 1913 De Radikale og Socialdemokratiet har flertal i folketinget 1915 Højre bliver til Det Konservative Folkeparti

  36. Magtinddeling i Danmark - anno 2011 - Den lovgivende magtFolketinget og regentenVedtager lovene Den udøvende magtRegeringenStyrer landet efter lovene Den dømmende magtDomstolene (byret & landsret)

  37. Ændringer i Grundloven 1866 Bl.a. øget indflydelse blandt godsejerne 1915 Bl.a. stemmeret til kvinder og fattige 1920 1953 Landstinget afskaffes blandt andet. Ændring i arvefølgen til tronen: ”§ 2. Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre.” (Kilde: Tronfølgeloven à 27. marts 1953)

  38. Hvor kan man se Danmarks Riges Grundlov? Forefindes i fysisk form Christiansborg Læses i elektronisk formhttp://www.grundloven.dk/

More Related