Våbenhandelstraktaten - hvordan skal Danmark arbejde videre for en international traktat?

1. Våbenhandelstraktaten - hvordan skal Danmark arbejde videre for en international traktat? Debatmøde, FN-forbundet 2. oktober 2012 Maj Rørdam Nielsen

2. Disposition • Baggrund – dét er sket indtil nu • Traktatudkastet – styrker og svagheder • Muligheder for videre arbejde • Situationen lige nu • Debat!

3. Baggrund – dét er sket indtil nu

4. Baggrund – indledende arbejde • Pt. ingen internationale regler for handel med konventionelle våben • 1997: En gruppe nobelprismodtagere kalder for et adfærdskodeks for våbenoverførsler • 2006: UNGA resolution 61/89 starter arbejdet – indhentning af synspunkter, ekspertgruppe. • Kun USA stemmer imod, 24 afstår. • 2009, oktober: Obama erklærer at USA nu bakker op, på betingelse af arbejdet foregår med konsensus. • 2009, december: UNGA resolution 64/48 beslutter forhandlingskonference i juli 2012 og 4 forberedende møder. • Kun Zimbabwe imod, 20 afstår.

5. Styrke: en traktattekst, som binder lande til ændret praksis. Udbredelse: en traktattekst, som mange lande accepterer og handler efter. Betingelser for en effektiv traktat Afstemning Konsensus

6. Konferencen i juli - konsensus • Mange uenigheder • kriterier (hvornår skal handel nægtes?) • omfang (hvilke våben og aktiviteter dækkes?) • internationalt opsyn (hvem skal kontrollere at bestemmelserne overholdes?) • Traktatudkast med kompromiser præsenteret 26. juli • USA blokerede for vedtagelse d. 27. juli – Rusland, Nordkorea, Cuba, Venezuela samt andre skeptiske lande bakker op.

7. Traktatudkastet – styrker og svagheder

8. Styrker ved udkastet • Menneskelig sikkerhed skrevet ind i formålserklæring og kriterierne • Folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og grove overtrædelser af Genevekonventionerne fra 1949  forbud mod at overføre våben (ikke kun eksport, også transit/transshipment og import) (art. 3.3) • Øvrige krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser  risiko-vurdering: hvis overvejende risiko: forbud mod at eksportere våben. (art. 4)

9. Huller i udkastet - kriterier • Kun eksporterende lande laver risikovurderinger • Stater må tage hensyn til om våbeneksporten vil ”bidrage til” fred og sikkerhed  kan trumfe forbud mod at eksportere, selv hvis betydelig risiko for at de bliver brugt til grove menneskerettighedskrænkelser eller krigsforbrydelser. (art. 4.1) • Forbuddet mod at overføre våben ”med det formål” at bidrage til folkemord etc  viden om at våben bliver brugt sådan udløser ikke i sig selv et forbud. (art. 3.3)

10. Huller i udkastet – omfanget • Gaver, lån og udlejning er ikke dækket af traktaten  i stedet for at eksportere våben, der bruges til forbrydelser, kan man udleje eller give dem væk (art. 2.B.3) • Ammunition og våbendele er kun delvist dækket, og gælder kun eksporterende stater. (art. 6.4 og 6.5) • Andre våben, fx droner og granater er ikke eksplicit dækket (art. 2.B.1)

11. Huller i udkastet – kontrakter • Traktaten kan trumfes, hvis lande har ”andre kontraktlige forpligtelser” til at levere våben  lande kan indgå forsvarssamarbejder og omgå traktaten, både bi- og multilateralt. (art. 5.2).

12. Andre ting, der kunne styrkes • Det internationale sekretariat, der oprettes, har ikke mulighed for at gennemgå de nationale rapporter  intet uvildigt opsyn (art. 12). • Rapporterne må udelade ”sensitiv information” og er ikke offentlige  begrænset mulighed for kontrol (art. 10.4 og 10.5). • Ændringer af traktaten kræver vedtagelse ved konsensus  svært at forbedre den (art. 20).

13. Hvorfor faldt udkastet? • USA: hovedpunkter igennem, men gun-lobby-kampagne og forestående valg. • 51 senatorer havde erklæret at de ikke ville lade traktaten blive ratificeret i Senatet (2/3-flertal nødvendigt). • Derudover: mange skeptikere havde truet med at blokere og måske gjort det: Rusland, Pakistan, Nord-Korea, Cuba, Algeriet, Egypten, Hviderusland og Indien.

14. Muligheder for videre arbejde

15. Muligheder for videre arbejde • UNGA: Man kan vedtage en ny forhandlingskonference • med konsensus • eller flertal • UNGA: Traktat kan vedtages som resolution – kræver 2/3-flertal • Ikke i år, men måske i 2013 • Fortilfælde: Atomprøvestoptraktaten (1996) • Udenfor FN • Interesserede lande kan gå sammen udenfor FN – det skete fx i Ottawa-(landmine-traktaten - 1997) og Oslo-processerne (klyngebombe-traktaten - 2008)

16. Styrker: Bevarer legitimitet fra forhandlingskonferencen Flere potentielle medunderskrivere Svagheder: Alle skeptikere vil igen kunne presse for en svag traktattekst blokere processen Valg i USA: hvis Romney vinder, er en ny konference tabt på forhånd (uden USA: svært at få Kina, Rusland og Indien m.fl. med.) Konsensus – styrker og svagheder Under alle omstændigheder: Stater, der deltager i forhandlingerne er ikke forpligtet til at underskrive en traktat bagefter.

17. Styrker: Nemmere at få en stærk tekst, der kan ændre praksis Svagheder: Effektiv traktat uden store eksporterende stater? Vil blive kritiseret som illegitim af skeptiske stater Flertal – styrker og svagheder Dog, selv hvis uden store stater: Kodificering af normer om menneskelig sikkerhed, muligheden for udvikling af sædvanelov.

18. Situationen lige nu

19. Situationen lige nu • Formentlig vedtages en ny konference i UNGA (inden 7. november) – budget besluttes i december. • Muligvis med konsensus-regler. • Hvis en ny konference fejler kan man vedtage traktat-tekst i UNGA næste år.

20. Danmarks officielle position 1. oktober i UNGAs generelle session:

21. Debat! Hvordan skal Danmark arbejde videre for en våbenhandelstraktat?

22. Videre læsning… • Traktat-udkastet: http://www.un.org/disarmament/convarms/ATTPrepCom/Documents/PrepCom4%20Documents/PrepCom%20Report_E_20120307.pdf – FN-dokumentnummer A/CONF.217/CRP.1 • ATT Monitor med daglige referater: http://reachingcriticalwill.org/disarmament-fora/att/negotiating-conference/att-monitor • Amnesty DK: http://www.amnesty.dk/vaaben - link til blog om kampagnen og traktatforhandlingerne • Control Arms-kampagnen: (Oxfam, Amnesty, IANSA m.fl.): http://www.controlarms.org/home • …og jeg har mange flere links til specifikke artikler, og er selv ved at skrive et paper og som jeg gerne sender til interesserede: skriv til majrordamnielsen@gmail.com

23. Mange tak!