Faglig læsning på internettet

1. Faglig læsning på internettet Lektor Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet Slides: www.jeppe.bundsgaard.net -> Foredrag

2. Surferens faglighed • Eks. • Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark • Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. • Jeg kigger på www.fugle-net.dk og www.fugleognatur.dk

3. Fugle-net.dk

4. Fugleognatur.dk

5. Forberedelse og navigation • Vide noget for at få noget at vide • Kunne navigere fra abstrakt til konkret • Analysere hvordan en side er bygget op • Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

6. Struktur

7. Fra abstrakt til konkret – og omvendt • Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af? • Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det? • Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål… • Og det er skolens altomfattende opgave!

8. Sitemap • Mål: At kunne forestille sig sitets struktur • For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre • Et sitemap er producentens konception af sitets emne • Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave • Metode: • Tegne sitemaps af andres hjemmesider • Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge dem.

9. Navigation • Hvad sker der hvis jeg klikker hér? • Hvor er jeg nu henne? • Hvordan kommer jeg tilbage? • Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? • Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

10. Navigation – i undervisningen • Hvem finder først…? • Hvordan gjorde vi? • Hvad gjorde vi galt? • Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

11. At læse – og at lade være! • Navigation er: • At vurdere hvad der er bag et link • At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt! • At danne sig et hurtigt overblik over en side • Hvor er den information jeg forventede at finde? • Var det alligevel ikke her? • At vurdere informationen • Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? • Hvordan kommer jeg videre?

12. At læse (indtil videre…) • Læs med formål • Hvad er mit formål? • Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre • Læs foreløbigt • Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

13. Metoder til at læse og lade være • VØL: • Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært • Forberedelse • Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale • Mindmap og trædiagram • Skriv ned hvad du vil vide • Hvad skal du bruge det til? • Hvor tror du, du kan finde det?

14. Undervejs • Proces • Skriv ned hvor du har været (af gode steder) • og hvilke typer tekster der var tale om • Leksikon • Fagtekst • Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?) • Spørgsmål/svar • Diskussion • Personlig oplevelse/tilgang • Reklame/omtale af vare • Hvad du har lært • Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

15. Forstår du hvad jeg siger? • Forståelse • Er der ord du ikke forstår? • Er der sætninger du ikke forstår? • Lad være med at læse noget du ikke forstår! • Spørg dine kammerater – og din lærer! • Lav en ordbank • Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser • Forklar en kammerat hvad du har læst/lært • Learning by teaching • Opdager huller i forståelsen

16. Referencer • Hvor kommer din viden fra? • At kopiere/plagiere er at stjæle • At referere er at give – også til dig selv • Kan du stole på dine kilder? • Kernespørgsmål • ”Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra dig uden at sige hvor de havde det fra?” • ”Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du har skrevet?”

17. Hvordan læser vi en hjemmeside?

18. Læsning • Tidligere: • Lineær læsning • fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og • Informationssøgning • fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

19. Hvordan læser man en hjemmeside? • Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

20. www.tv2.dk

21. Hvad så I?

22. www.dr.dk/skum

23. Hvad så I?

25. Hvad så I?

26. Hvordan orienterer vi os? • Hvad husker vi? • Hvor kigger vi først?

27. www.tv2.dk

28. Orienteringslæsestrategier

29. VISUEL GRAMMATIK • Skærmen er det dominerende sted for skrift • Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen som et billede • Den skriftlige tekst skal nu se godt ud • Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede • Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-) • Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress

30. VISUEL GRAMMATIK • Grammatik • Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) • Betydende elementer • Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) • Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) • Afstande • Farver, skrifttype og –størrelse osv.

31. Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? • Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. • Man kan skimme og nærlæse. • Fra øverst til venstre til nederst til højre. • Man kan læse lange tekster • Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. • Skærmens tekster er centralt orienterede • Man kan ofte ’gøre noget’ med dem • Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra • Man skal ofte vælge tekster fra • Osv.

32. Læseaspekter, surfing • At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. • At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. • At kunne forestille sig et ”rum bag et link” • dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

33. Indholdslæsestrategier

34. Og helt almindelig faglig læsning

35. Faglig skrivning En vej til faglig læsning

36. Skrivning i kommunikative sammenhænge • Breve til og fra bedsteforældre • 2. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. • En del går i gang med krum hals. • Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. • Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

37. Peter har fat i den lange ende… • For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. • Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

38. Forfra! 2. a arbejder med samfundskendskab. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

39. Skrivning med mål • Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres emailbokse og går i gang med at læse. • Læreren deler tavlen op i fire kategorier: • Laver ting og mad, • sælger, • holder styr på ting og mennesker, • passer på og underviser. • Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand).

40. Læsning med mål • Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. • De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

41. Hvorfor er det smart? • Skrivning med mål • Læsning med mål • Fokus i læsningen • Funktionel skrivning og læsning • Autentiske situationer

42. Hjemmeside i det små • Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. • Hun lægger oversigten på hjemmesiden. • Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. • De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. • Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

43. Kommunikationen fortsætter • Tredje dag sender eleverne endnu en email til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. • Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

44. Hvorfor er det smart? • Skrive til interesserede modtagere • Genren gives af den autentiske situation • Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet.

45. Eksempel på anden brug af hjemmesider • Skrive små bøger • www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

46. Projektarbejde i 2. klasse • Rammer: • Hvad er et projektarbejde • Ældre elever om projektarbejde • Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder • Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

47. Finde viden • Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg • inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger • DanskeDyr.dk • Frilaesning.dk • Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering • Søgning på nettet og i faglitteratur

48. Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. www.bundsgaard.net/2ab.

49. Fremlæggelse • Elevernes bøger vises på smartboardet • eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. • Til går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.

50. Smartboards • Det samme som vi plejer: En lærer tegner og fortæller og eleverne lytter interesseret(?) • En måde at trække verden ind i klassen på • Fx finde oplysninger på internettet når behovet opstår • Vise billeder, kort, film • Et sted for mere udfoldet samarbejde mellem elever