160 likes | 254 Views
VelfærdsLaboratoriet 12. marts 2013. Den kommunale sundhedsopgave Med fokus på organisatorisk innovation Ved Maria Louise Johansen, PHD Aalborg university department Of political science center for Organization, Management & Administration( coma ). Slagets gang….
E N D
VelfærdsLaboratoriet12. marts 2013 Den kommunale sundhedsopgave Med fokus på organisatorisk innovation Ved Maria Louise Johansen, PHD Aalborg university department Of political science center for Organization, Management & Administration(coma)
Slagets gang… To spor for dagens oplæg Den kommunale opgave og organisering Den samlede opgave – aktør & struktur Er inter-organisatorisk perspektiv Koordination & samarbejde som organisatorisk innovation?
Den kommunale sundhedsopgave • En svær størrelse at afgrænse • Defineres og redefineres kontinuerligt • Et åbent felt hvor mange aktører arbejder med at italesætte den kommunale opgave • Decentralisering men med central styring • Et politiseret politikområde • Stor opmærksomhed – nationalt som lokalt • Samtidig et ”nyt” kommunal felt • Karakteriset af indsatser med lange perspektiver • Stærk økonomisk opmærksomhed • En stor faglig udfordring • For hvilke indsatser bør der satses på – usikker viden
Vi rørte ved mange ting på én gang • Strukturreformen som organisatorisk innovation • Ændrede den kommunale sundhedsopgave • Ændrede opgavefordelingen i sundhedsvæsenet • & den kommunale organisering? • innovation var… en proces igennem hvilken nye ideer, objekter og praktikker skabes og tages i brug • Organisatorisk innovation var… nye organisationsformer, produktionsprocesser og logistiksystemer
Den kommunale organisering • Et brud - et vindue for organisatorisk innovation • Nye opgaver • funktionelt argument • Større organisationer • et pragmatisk argument • Nye krav og forventninger fra omgivelserne • et organisationsteoretisk argument • Tilpasning – kan være både funktionel funderet og et spørgsmål om legitimitet og identitetsforvaltning Hvad ser vi så der sker i kommunerne?
Det kommunale landskab • Generelt sker der et opbrud • Standarden opløses • Mange nye organisationsformer- og modeller • Dog væsentlige tendenser at spore; • Sammenlægning af enhedsforvaltninger • Særligt af velfærdsområderne • social, sundhed og beskæftigelse • Større specialisering • med fokus på specifikke borgergrupper på tværs • Udskilning af særlig stabsfunktioner • Øget professionalisering i disse • Øget adskillelse mellem administration og drift??
Landskabet er… broget • Stor variation • Er det forskel i omgivelser? • Forskellige udfordringer og forventninger? • Eller forskel i afkodningen af disse? • Forskel i opfattede sammenhænge? • Hvor er sundhedsopgave placeret? • Forandringsagenter? • Uklart hvad der trækker stregerne i det organisatoriske landskab • Spejling af forventninger i omgivelserne giver ikke et svar • Ingen entydige svar (gyldige standarder) i det organisatoriske felt • Måske et spørgsmål om re-labelling eller de-kobling Men hvad er så den bedste organiseringsform?
Den kommunale opgave • Omfang, dybde, autonomi, styring, incitamenter, strukturer, arbejdsdelingen og forventninger… • Forventninger til… • Forstærkede indsatser særligt ift. det forbyggende arbejde • Større enheder - mere effektiv og kompetent opgavevaretagelse • Øget sammenhæng • Internt som eksternt (intra- som inter-organisatorisk) • Vertikal / horisontal koordination
Den samlede opgave • Sammenhængende opgaveløsning på tværs af en ny arbejdsdeling • Koordination og samarbejde introduceres med Strukturreformen som organisatorisk innovation til at sikre dette • På tværs af den såkaldte trekant i sundhedssystemet Region/sygehus almen praksis Kommune
Et kommunalt partsperspektiv • Being…’Lowest tier of government’ • Fortsat bevægelse ‘nedad’ i systemet betinget af såvel politiske ambitioner, teknologisk, medicinsk og demografisk udvikling, Leon-princippet mv. • Den kommunale sundhedsopgave som et bevægeligt mål • behov for lægelig kompetence – som pt. kun kan leveres af almen praksis eller sygehusene • Kommunen har ingen beslutningskompetence eller bindende aftaler der kan sikre sådan kompetence
Et kommunalt partsperspektiv • Finansieringssystemet og incitamenter • Forskellen i finansieringsformer for regioner og kommuner • Øget aktivitet belønnes på sygehusene • Mens det kun muligvis sikrer en kommunal besparelse • Risiko for at det ryger i ‘en andens kasse’ • Risiko for at det faktisk ikke fordrer en besparelse, men i stedet en ‘kun’ en aktivitetsforøgelse • Prøvede løsninger er: fælles aftaler om fordeling af en potentiel samlet besparelse – kræver fælles problemopfattelse og tillid • Den kommunale medfinansiering • Vanskeliggør planlagte besparelser, da der ikke er sammenhæng mellem incitamenter og initiativer – og meget er simpelthen ikke muligt for kommunerne at påvirke
Et kommunalt partsperspektiv • Opgaveglidning • Ikke planlagt opgaveoverdragelse • DSI undersøgelse fra 2009 understreger væsentligheden i at bevæge sig fra glidning til overdragelse • ‘Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorer’ • RN initiativ i regi af sundhedsaftalerne • Inkluderer at den initierende part skal dagsordenssætte tilfælde af forventet opgaveglidning + sikre drøftelse og evt. aftale herom • Problemet er måske at sådanne oftest starter ubevidst i praksis – i det enkelte patientforløb - for med tiden at udvikle sig til decideret opgaveoverdragelse (erkendelse post hoc?) • Men en organisatorisk innovation, som forsøger at flytte det til et systemisk niveau
Sundhedsaftalesystemet • Introducerer en lovfæstet struktur • Formelle og forpligtende aftaler • Formelt set vel kun mellem to parter • Lægerne indgår – men er ikke en enhedsaktør i praksis • Omfang – obligatoriske områder/frivillige bilaterale aftaler • Særlige koordination- og samarbejdsfora • Tale om et inter-organisatorisk netværk? • Begrænset af manglen på hierarki, økonomiske incitamentsstrukturer og institutionelle forskelle? • Et nyt styringsparadigme som lægges oveni eksisterende incitamentsstrukturer i et system med mange institutioner (inerti) • Teoretisk set indeholder et sådant styrings-mix mange begrænsninger og dilemmaer
Koordination som arbejdsdeling • Sundhedsaftalesystemet introducerer således en klassisk opfattelse af hvad koordination er og kan; • Nemlig som arbejds- og opgavefordeling • Således aftegner det, de formelle rammer for opgaveløsningen mellem parterne med særlig fokus på snitflader og sammenhængende patientforløb • Kan koordination være mere og andet? • Processuel koordination • Relationel koordination • Evaluering af systemet fra region sjælland (2012) • Sammenfaldende konklusioner
Afsluttende pointer • Den bedste kommunale organisering er stadig at finde… • Sundhedsaftalesystemet er at betragte som en organisatorisk innovation med gennemslag • Men…. som koordinationsredskab kan det være mere end at sikre sammenhængende arbejdsdeling • Samarbejdet udfordres potentielt af manglende fælles problem- og løsningsopfattelser • Netværket bør have øje for over-koordinering • Den samlede opgave udfordres af administrativt af incitamentsstrukturer og finansieringsprincipper der fordrer suboptimering
Kan man koordinere for meget? En oversigt over koordinerende mekanismer – det være sig udvalg, fora, aftaler osv. afslører en meget lang og muligvis overlappende liste… Teoretisk taler man om muligheden for både over- og underkoordination. • Begge dele er ud fra et ressourcesynspunkt uheldigt • Men overkoordination skaber yderligere problemer med ansvarsfordeling, uigennemsigtighed, træghed • Dog oftest fokus på under-koordination