IT i folkeskolen år 2010 og frem ???

1. IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? Lilla Voss Undervisningsministeriet

2. IT i folkeskolen år 2010 og frem ??? • Verden • Skolen • ITIF • Verden og skolen – nye digitale kompetencer • 2020????

3. Verden • Mediegenerationen • IT- brugere fra 3 års alderen • Multi (medie)tasking en selvfølgelighed • Netværksorienterede • Collaborative • Kan selv(?) – vil selv • Spilstimuleringsvante

4. Skolen • Organisation og koncept mindst 500 år gammel • Fundamentalt forandringstræg • Ikke konkurrencetruet • Stærk intern selvforståelse • Under voldsomt eksternt pres • Økonomistruktur – småhåndværk – sårbar overfor rationalisering

5. lærerløn Uddannelse: Løn ca. 80% Fremstillingsvirksomhed: Løn 40% - eller lavere indeks færdigvarer Kilde: technology-supported learning, 1992

6. løn Øvrig drift Kilde: technology-supported learning, 1992

7. Effektivisering i uddannelserne? • Flere elever i klasserne – færre deletimer • Reducer antallet af undervisningstimer for eleverne • Forøg lærernes pligtige antal undervisningstimer • MEN er der nogle af disse håndtag, som reelt effektiviserer – eller sænker de bare kvaliteten?

8. IT i folkeskolen - ITIF • 2002-3. Planlægningsfase – ministerielt udvalg- regeringsprogram • 2004 – 2007 (8). Programgennemførsel • 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. • Infrastruktur – udstyr, netværk : ca. 700 mio.kr. • Indhold : ca 75 mio. kr. • Lærerkvalificering : ca. 8 mio. kr. • Videndeling – best practise : ca 40 mio. kr.

9. IT i folkeskolen - ITIF • 2004 – 2007 (8) • 495 mio. kr. + kommunal medfinansiering 370 mio. kr. • Infrastruktur – udstyr, netværk • Indhold • Lærerkvalificering • Videndeling – best practise Overlapning

10. ITIF – det langsigtede mål • Computere til 3. Klasse • Øget faglighed/kvalitet • Hurtigt forbedret kompetencer i læsning, matematik = færre dårlige læsere forlader skolen • Differentiering = stimulering/støtte til både stærke og svage elever • Inklusion = færre elever til specialundervisning

11. ITIF – det langsigtede mål - indhold • IT-baserede undervisningsmaterialer • Universer på EMU • Den nationale materialeplatform • E- museum • Videndelingsystemer

12. ”Morgendagens skole? ”Den virtuelle skole” ”Den af mursten”

13. Morgendagens skole er snart dagens skole ”virtuel skole” ”Mursten” LMS/LCMS/VLE • organisation • pædagogik

14. Skolens virtuelle lag – realiseres mod 2010 • IT-baserede undervisningsmaterialer • Den nationale materialeplatform • Universer – EMU • E –Museum • Videndelingsystemer

15. ITIF – det langsigtede mål-udstyr - resultater • 87 – 98,5% udnyttelse af pulje • Ca 150.000 nye (up to date) computere • Elev/pc ratio 3-5. Klasse : 2:1 • Primært laptops i racks • Kraftig vækst i trådløse netværk • Stigende anskaffelse af interaktive whiteboards • Kommunal medfinansiering over 50 % (60-70%) • Detailoversigt over udstyrssituation på skoleniveau (www.cis.emu.dk)

16. Internet as a tool foreconomical and human developement – e-readiness Denmark the world’s leading in ”e-readiness” Uddannelse er ikke nogen isoleret ø Source: ”The Economist’s list on e-readiness, 2006

17. Dias 10 læreruddannelse Bruge til at lære organi- sation Lære at bruge Infrastruktur (maskiner, netværk,programmer) Tid

19. Efter ITIF ???? – fundamentet er solidt • 150.000 nye computere – mere end halvdelen bærbare • Trådløse netværk bliver udbredte • Interaktive whiteboards hastigt på vej ind • Masser af digitalt indhold under udvikling • Efteruddannelse af lærere og ledere – tja – bum - bum • - MEN børn og unge er laaaangt foran

20. Nye digitale kompetencer Unges brug af digitale teknologier er ofte mere varierede og avancerede i deres brug i fritiden end i skolen

21. Daily media uses – pupils – school nightmare

22. Børn/unges adgang til digitale medier hjemme 10-16årige • 97 % har adgang til computer hjemme • 58 % har egen computer • 96 % har adgang til internet hjemme (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

23. Brug af internettet i fritiden10-16årige • 35% søger efter websider til hjemarbejde til skolen • 30% søger efter websider til egne interesser • 54% chatter • 71% spiller onlinespil • 31% søger efter billeder • 57% hører musik • 37% ser film/video • 35% downloader musik/film/billeder/spil • 26% går på skolens elev-intra (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

24. Børn bruger hovedsageligt de digitale medier i fritiden • Børn lærer primært at anvende de digitale medier af andre børn og ved selv at eksperimentere • Børn lever både i fysiske og virtuelle rum • En mindre gruppe børn har en omfattende og avanceret brug af digitale medier og har digitale mediekompetencer på et højt niveau • Udnyt det i undervisningen (Sørensen 2002)

25. Web 2.0 • Brugergenereret • Netværksorienteret • Individualisering • Fra centralt defineret indhold og statiske websider til bruger drevent indhold • Fra forbruger til producent

26. YouTube Chat Learning 2.0 Power Tools VoIP Mailing Lists Flickr Instant Messaging Games Photos Screen Sharing Videos Bookmarks Social Networking Tagging Media Sharing Feeds Screencasts Blog Search Wikis mySpace Virtual reality Blogs Podcasts Film making Bulletin boards Creative software Visualisation Second Life

27. Børn og unge har mange navne… • Cyberkids – digital natives • Netgenerationen • Globaliseringens frontsoldater • It frontløbere • Digitale nomader • Power Users • Web 2.0 generationen

28. Homo Zappiens <> Homo Sapiens high speed <> conventional speed multi tasking <> mono tasking non linear approaches <> linear approaches iconic skills first <> reading skills first connected <> standalone collaborative <> competitive learning by searching < > learning by absorbing learning by playing <> separating learning & playing externalizing <> internalising fantasy <> reality

29. De er kreative og de producerer selv indhold! • Hvilke arbejdsmetoder benytter de? • Hvilke værktøjer bruge de? • Hvordan organiserer de samarbejde? • Hvordan dokumenter de deres aktiviteter? • Hvordan producerer de?

30. Men der er også problemer !! Informationskompetence Når du søger på internettet til lektier, ser du så efter, hvem der har skrevet det, du bruger? • Altid 14% • Ofte 24% • Sjældent 29% • Aldrig 29% (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

31. Og her kommer lærerne ind!! Informationskompetence Stoler du på det, du bruger fra internettet til lektier? • Altid 19% • Ofte 58% • Sjældent 9% • Aldrig 8% (Rattleff, P. 2007. Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU)

32. Ekspertpanelet om it-kompetencer i fælles mål II • Direktør Klaus Kvorning Hansen, Pensam, • Direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications, • Direktør, CEO, Lars Mikkelgaard Jensen, IBM, • Professor Birgitte Holm Sørensen, DPU, • Lektor Carsten Jessen, SDU.

33. Web 2.0 ind i fælles mål II Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til bindende tekster i Fælles Mål (formål, slut- og trinmål) for de relevante fag afgive udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i fagene. • Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til vejledende tekster i Fælles Mål (beskrivelser, læseplaner og undervisningsvejledninger) for de relevante fag afgive udtalelser om beskrivelserne af it- og mediekompetencer i fagene.

34. Web 2.0 ind i fælles mål II • Ekspertpanelet skal på baggrund af et udkast til en samlet tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i folkeskolens fag afgive udtalelser om beskrivelsen samt om nødvendigt bistå med udformningen af denne. • Ekspertpanelet skal på baggrund af oplæg fra Skolestyrelsen om udvikling af evalueringsformer for måling af elevernes digitale kompetencer afgive udtalelser om disse oplæg. • Ekspertpanelets udtalelser skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere set i lyset af udviklingen af web 2.0.

35. Fremtidens ( it)skole er på vej • It skal integreres i alle fag – folkeskoleloven • Testene er digitale • Brug af it til eksamen – et redskab for eleven • It leverede prøver – kan kun aflægges digitalt • It baserede prøver - kan kun løses ved brug af it • ??? Hvad med de 20% skoler, som ikke er med på (it)vognen

36. E- parat skole • Skolen har som organisation integreret IT både organisatorisk og pædagogisk • Alle lærere brugerIT- både til pædagogiske og organisatoriske formål • Elever og forældre har adgang til alle skolens ressourcer - hjemmefra og fra f.eks. biblioteket via internettet - og kan samarbejde og kommunikere med lærere, andre elever osv.

37. LMS – nøglen til den e-parate skole • Det tager 3 år fra ibrugtagning til fuld anvendelse • Med en dygtig og konsekvent ledelse • Både på skolen og på kommunalt plan • Lærerne skal kvalificeres til at bruge systemet • Eleverne kan allerede • MEN respekterer det kun – hvis lærerne ( ALLE) bruge det

38. En KAN periode • Og en SKAL periode

39. 2020 ???? – på det tekniske plan • Værktøjerne smelter sammen – mobiltelefon, MP3 spiller, PDA, satellitnavigator • Intelligente omgivelser – digital teknologi ind alle vegne - og den kan snakke sammen • Netværket– internet, telefon, tv i eet kæmpenet • Lagerkapacitet– ligger på nettet og ikke i udstyret og enorm kapacitet • Sikkerhed– glem passwords – biometrisk genkendelse

40. Konsekvenser for folkeskolen? Enorme!!! ???? Kan den overleve i en tidslomme – eller tvinger omgivelserne den til at omstille sig????

41. Tak!