1 / 26

Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

15. November 2011 Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde Lovfastsat mindsteløn – redning eller deroute for den danske model?. Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet kp@faos.dk Tlf. 50457376.

jewell
Download Presentation

Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. 15. November 2011Insidere og outsidere – den danske models rækkeviddeLovfastsat mindsteløn – redning eller deroute for den danske model? Klaus Pedersen FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet kp@faos.dk Tlf. 50457376

  2. Disposition • Teoretisk tilgang • Perspektiver på den danske model (DDM) • Irritationer/støj mod DDM • Nationalt – organiseringsgrad og overenskomstdækning • Nationalt – politisk • Internationalt – regulering WTO, EU • Internationalt – Arbejdsmigration • DDM’s reaktioner • Fremtidsperspektiver – redning eller deroute?

  3. Luhmann, Teubner og positivisme • Luhmann • Psykiske, organisations-, samfundssystemer • Kommunikation • Social, saglig og tidslig dimensioner (kontingens – spændingen mellem det aktuelle og det potentielt mulige) • Selvreferentielle og lukkede systemer • Egen meningssammenhæng (rationalitet), lukkethed, • Ekspliciteret iagttagelse baseret på selvvalgte distinktioner (med bevidsthed om at iagttagelse og iagttagelse ikke kan skilles ad) • Uontologisk!! – operativ konstruktivisme • Voksende kompleksitet, uddifferentiering, binær distinktion • Teubner • Relationer mellem systemer indbyrdes (koblinger – refleksivitet) • Forholdet mellem funktion og ydelse • Positivismen især i retsrealistisk udgave (Kelsen, Ross) • Systemerne som det ”objektivt” fremtræder og forstår sig selv

  4. Den danske model som funktionssystem • Funktion • At sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked • ….indenfor en kontingent social, saglig og tids-dimensionel ramme… • Ydelser • Overenskomster – autonom regulering • - Organisering (legitimitet), overenskomstdækning (legalitet) og håndhævelse (effektivitet) • Koblinger • Parlamentarisk og administrativ opbakning • - Respekt af autonomi, understøtning via konfliktløsning etc. • - Kun nødvendig og partsgodkendt lovgivning • International accept • - ILO • - ECHR • - EU • Støj/interpenetrationer • - Mangler i ovenstående, arbejdsmigration etc.

  5. Historisk institutionelt perspektiv på privat DDM • Septemberforliget 1899 konstituerer systemet, fastslår • Arbejderes ret til organisering • Arbejdsgivernes ledelsesret • Fredspligt i overenskomstperioden • Augustudvalget (1908/10) • Etablering af arbejdsretten (OK-brud) • Statslig forligsinstitution • Opfordring til sektordannelse af faglig voldgift (OK-fortolkning) • Normen for behandling af faglige konflikter • 1930’s lovregulering • Sammenkædningsret • Krav om kvalificeret afvisning af OK-forslag

  6. Nogle strukturelle perspektiver på DDM • Danmark lille land med god infrastruktur og lang historie for foreningsdannelse i et homogent, etnisk sprogligt og kulturelt territorielt afgrænset miljø • Velorganiserede arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger • To-parts autonom, frivillig selvregulering • Formelt – alene baseret på den frie kontraktsret • En vidtgående adgang til kollektiv konflikt • En liberal model i en ellers typisk centraliseret markedsøkonomi • Stor fleksibilitet i (næsten) alle dimensioner (numerisk, funktionel, sektoriel og systemisk)

  7. Konkret om DDM institutioner • Kollektive overenskomster tilhører arbejdsmarkedets parter (ikke medlemmernes eller statens) • Parterne træffer beslutning om central/decentral forhandling, begreber, temaer, bredde og dybde i OK, etc. • Virker generelt (områdeoverenskomster) • Faglig konflikt • Blokade, strejke, lockout, sympatiaktion • Bredt proportionalitetsbegreb • Bodssystem frem for erstatning • Mange statslige støtteinstitutioner • Special-arbejdsret, (Faglige voldgifte), Forligsinstitutionen, sammenkædningsreglen, kvalificeret afvisning af OK, formaliseret samarbejde om at vurdere OK-potentialet • Dagpengeforsikring (1907 oprindeligt opbygget om fagforeninger) • Aktivering koblet til dagpengesystem (1992-?) • Efterløn koblet til dagpengesystemet (1978-2011) • Offentlig efteruddannelse koblet til overenskomstsystemet (2006-?)

  8. Mere om konkrete DDM institutioner…. • Meget begrænset lovgivning • Ingen lovgivning om løn- og arbejdsvilkår (herunder arbejdstid) • Arbejdsmiljøloven • Ferieloven • Funktionærloven (1950) • Lovindgreb i arbejdskonflikter

  9. Nationale irritationer Organisering - numerisk

  10. Organiseringsgrad (legitimitet)

  11. Organiseringsgrad (legitimitet)

  12. Overenskomstdækning (legalitet)

  13. Parlamentariske irritationer • 2001 Liberalisering af a-kassesystemet • 2003 Deltids-regulering • 2006 Reform af aktiveringssystemet • 2006 Forbud mod eksklusivaftaler

  14. Transnationale irritationerEU-reguleringens påvirkningspotentiale

  15. Transnationale irritationer - EU-reguleringen om vandrende arbejdstagere

  16. Transnationale irritationer- EU-reguleringen om arbejdskraftens fri bevægelighed Viking-, Laval- og Rüffert- og Luxembourg dommene ændrede situationen

  17. Nye borgere fra Øst Antal borgere fra nye EU-lande. Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer.

  18. Østarbejdere (og tyskere) i forskellige brancher Arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande, 2004-2008 Bestand af arbejdstagere fra nye EU-lande og Tyskland, 2008-2010 Kilde: Jobindsats.dk.

  19. Skillevejen - Lønforskelle i Europa Kilde: FedEE Pay in Europe 2006 report. Gennemsnitsløn Medianløn

  20. Perspektivering – social dumping Ændringer i gennemsnitslønnen Source: EIRO

  21. Polakker i København Kilde: Polonia i København, Jens A. Hansen og Nana Wesley Hansen, 2009, FAOS • 73 pct. ikke kontaktet af fagforening • Tjener 14 kr. mere i timen hvis medlem og/eller tillidsmand på arbejdspladsen • 66 pct. mener at de ville have haft færre problemer, hvis de havde været organiseret

  22. Samfundsmæssig betydning af social dumping • Ikke forskningsmæssigt belæg for at social dumping fører til negativ lønglidning! • Den cubanske historie! • Men: • - Reduceret lønstigning (Rockwool studiet efter EU-udvidelsen, 2007) • Fortrængning og forskydning (Rockwool studie af landbruget, 2009) • Lock-in effekt (Piore, 1979) • Ny europæisk arbejdsdeling • Måske midlertidig? • Det nye: • - Outsourcing af opgaver med ”råvaren" i Danmark • 30 pct. af servicejobs, Ericsson, 2010 • Slagterier (fra 9000 – 6000 jobs)

  23. Status – 3 sektorers hidtidige ”løsninger” • Byggeriet • Administration (RUT-registret, Skat, AT) • OK • Pension, søgnehelligdage, • 48 timers møder, pligt til overenskomst • Tredjepartsansvar (DH) • Transport • Administration (vejtransportkontrol, godsbevilling, ikke RUT) • EU-regulering (cabotagekørsel) • OK • Adgang til lønsedler • ”Opklaringsmøder” • Informationsindsats • Industrien • OK • Bilag 8 forhandlingspligten • Pension (2 mdr.) • Outsourcing?

  24. Lovgivningsstøtte • Overgangsordningen • Overenskomstdækning – (Laval-overenskomster) • RUT-registret • Ny 65 mio. kr. pulje • Revision af udstationeringsdirektivet/ kodificere konfliktret • Almengøring/mindsteløn ?

  25. Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge • Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: • Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. • Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster: • Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern. • Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster: • Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge. • Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster: • Danmark, Sverige • Vil en mindsteløn hjælpe Danmark – eller vil den ødelægge DDM?

  26. Udfordringer – hvilke andre påvirkninger/udfordringer Hvilke udfordringer ser i for nationalstater i forhold til nationalt at opretholde funktionen med at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår?

More Related