Hvad er Nefos

1. Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD www.nefos.dk fleischer@elene.dk Tlf 26983028

2. Hvad er Nefos • Netværket for selvmordsramte (Nefos) • Yder støtte gennem tlf. mail, individuel f2f kontakt, samtalegruppe. • Akutindsats – kan betyde hjemmebesøg • Hvad er formålet? Få færre selvmordshandler i DK • Ved at yde efterladte • Ved at møde pårørende • Ved at sparre med fagpersoner

3. Rådgiver hos nefos • Hvordan får vi medarbejdere/frivillige • Ansættelsessamtale/visitationssamtale. 1.nåleøje • Enhver afvisning begrundes • Kontrakt ½ års med tavshedspligt mm • Opkvalificering, mesterlære, undervisning og supervision og 2. nåleøje • Fastholdelsestiltag MUS hver ½ år • Handleplan ved selvmord

4. 6 hovedregler i NEFOS • Vi er professionelle rådgivere • Ligeværdig kommunikation • Vi har fokus på den selvmordsramte • Sårbarhed. Passe på den selvmordsramte • Vi giver krise/sorg hjælp som akut-indsats og anden form for støtte og rådgivning når den selvmordsramte ikke er akut ramt • Holder samtalen indenfor 45 min (børn og unge 20-30min)

5. Dig selv som redskab Øvelse Hvad er svært for dig/mig at tale om ? Hvilke personer har du/jeg svært ved at tale med ? I hvilke situationer bliver du/jeg selv tavs ? Hvilke følelser, tanker eller erindringer er det sværest for dig/mig at tale om ? Hvilke temaer er du/jeg god til at sætte ord på og tale om

6. Børn og unge kan være • Pårørende til • Søskende, yngre og ældre, der er selvmordstruede • Forældre, der truer med eller har forsøgt • Venner der taler om det eller gør det • Efterladte efter • Søskende, forældre og bedsteforældre • Andre familiemedlemmer (ikke lige linie) • Egne og forældrenes venner

7. Hvad skal vi fortælle børn og unge? • Sandheden men i børnehøjde • Børn og unge reagere forskelligt efter køn, alder mm • Lad samtalen være en samtale og ikke en tiltale (og lån den unge ord og brug evt. ”bedsteforældreadfærden”) • Hvornår skal barnet eller den unge tale om ”det”, når de har behov eller når vi voksne synes det?

8. Hvad viser praksis at børn og unge kan bruge? • 1. møde (dig her og nu) + rådgiv. Om hvorledes reaktioner kan være • At være her og opleve, ”der er én, der vil mig” • Én, der også acceptere at ”jeg ikke orker eller gider tænke og tale om det” • Vi skal skabe en nærhed en relation, der medfører at den unge kommer tilbage igen, når ”hjernen er udviklet til at tage næste tørn med tabet” • Vi acceptere ophør – og bekræfter at det er svært. ”du kommer bare når du er klar” • Vi husker at unge er på sms og ofte skal have en reminder om aftaler (har vi fortsat en aftale i dag kl.17.00 Kh. Elene fra NEFOS?)

9. Gruppetilbud 13-20 år • Søskende til selvmordstruede • Ungegruppe mistet en forældre • De 4 grupperegler

10. Erfaringer fra en efterladte-samtalegruppe…. i børnehøjde.

11. Rammerne betyder noget • Tydelig gruppeledelse • Faste ritualer • Metodedifferentiering & afveksling • Fleksibilitet

12. Når efterladte børn møder efterladte børn • Lettelse over ikke at være de eneste – og toppen af den følelses og tankemæssige ensomhed forsvinder. • Skuffelse over, at de ikke kan spejle sig i hinanden. (Billedet indeholder jo meget mere end at være selvmordsramt.) • Erkendelse af forskelligheden giver selvforståelse, som er det vigtigste element i bearbejdelsen.

13. Vigtige emner • ”Mit forhold til mor har forandret sig”. • ”Jeg er bange for at flere dør” • ”Folk bliver mærkelige, når jeg siger, at han tog sit eget liv”. • ”Skolen fatter intet…..” • ”Det må jo være nogens skyld” • ”Minderne før selvmordet” • ”Sådan mindes vi far” • ”Mit humør skifter hele tiden” • ”Jeg forstår det altså ikke helt…”

14. Belastninger i barndommen og ungdommen kan (uden støtte) let føre til mistrivselog hos mange til angst, depression eller adfærdsproblemer