260 likes | 395 Views
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober. Dagsorden: EU’s institutioner – fortsat: 1) Er der demokratisk kontrol med Kommissionen? 2) EU’s lovgivende magt (EP og Ministerrådet) EU’s indre marked: 3) Årsager til markedsregulering 4) Det indre marked-processen
E N D
Peter Nedergaard:Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober • Dagsorden: • EU’s institutioner – fortsat: • 1) Er der demokratisk kontrol med Kommissionen? • 2) EU’s lovgivende magt (EP og Ministerrådet) • EU’s indre marked: • 3) Årsager til markedsregulering • 4) Det indre marked-processen • 5) Konklusion: Det indre marked-processen og interesserne 1
Ad 1): Demokratisk kontrol medKommissionen? • • Normal form for demokratisk kontrol med den udøvende magt: man vælger nye ministre. • • Embedsmænd kontrolleres tilsvarende via princippet om ministeransvarlighed. • • Derimod er kontrollen med Kommissionens politiske lederskab langt mere problematisk. Den kan kun foregå indirekte. • • Er det årsag til korruption? Dårlig styring i visse tilfælde? Ex Santer-Kommissionen. 2
I stedet indirekte demokratisk kontrolmed Kommissionen: • • Europa-Parlamentet (EP) kan afsætte hele Kommissionen. Ex Santer-Kommissionen. Har fået indirekte indflydelse på kommissærudnævnelserne. • • Kommissionen præsenterer sit årlige • program i EP. • • Kommissærer besvarer mundtlige • spørgsmål fra EP-medlemmer i udvalg. 3
Graden af delegation til Kommissionenafhænger af to forhold: • 1) Hvor stor er enigheden mellem • medlemslandene på et givet område: • Høj enighed = høj grad af delegation. • 2) Hvor stor en grad af ekspertise er • nødvendig for samarbejdet på et • bestemt område: Stor ekspertise = høj • grad af delegation. 4
Hvorfor har principalen (regeringerne)egentlig skabt en så magtfuldt agent(Kommissionen)? • Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at komme med ideer til lovgivning. En instans, som ikke behøver tage hensyn til specielle interesser. • Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at gennemføre og administrere regler, når de er vedtaget. • Regeringerne har behov for en uafhængig instans, som de kan give skyldes for upopulære beslutninger. • Kommissionen er egnet, fordi den ikke skal genvælges som regeringerne. 5
Ad 2) EU’s lovgivende magt EU’s to-kammersystem: Ministerrådet - repræsenterer staterne Europa-Parlamentet (EP) – repræsenterer borgerne EP’s rolle afhænger af beslutningsmetoden for direktiver og forordninger: • Høringsproceduren: EP høres blot. Betydningen af denne procedure har været helt dominerende, men er faldende. • Proceduren om fælles beslutningstagen: EP har samme indflydelse som MR. Betydningen af denne procedure er voksende. I Lissabontraktaten kom 75 % af alle samarbejdsområder herunder. 6
Flertal eller enstemmighed? Europa-Parlamentet: I EP stemmes altid i forbindelse med vedtagelse af EU-lovgivning m.v. Ministerrådet: I MR er der i princippet stadig flere afgørelser med kvalificeret flertal (2/3 af medlemslandenes stemmer). MEN: stadig mange områder med enstemmighed + stadig en eksisterende konsensusnorm. Afstemninger er alene noget, som truer i baggrunden. 7
Europa-Parlamentet Organisatorisk struktur: • EP’s lederskab: formand, partilederne. • Partigrupperne: vælger formand, udvalgsposter, rapporteurs. • Udvalg: Her foregår arbejdet med lovforslagene. Partikoalitioner: 1) Europæisk Folkeparti (Krist.Dem., Kons.). Størst 2) Socialistisk Gruppe. Næststørst. 3) Liberale. Tredjestørst. Ofte kongemager. Fælles holdning: Proeuropæisk, indeholder ALLE regeringspartier i EU’s medlemslande. 8
Europa-Parlamentets magt (empirisk) Nøgleforklaringen på EP’s magt er, om MR accepterer EP’s ændringsforslag. Og MR accepterer EP’s ændringsforslag, hvis også Kommissionen accepterer dem. Konklusion: Kommissionen bestemmer EP’s magt. Over tid har EP oplevet en strategisk udvidelse af magten. 9
Ad 3): Årsager til markedsregulering • Reguleringer kan korrigere markedsfejl: • a) Asymmetrisk information: ex. tekniske • standarder, forbrugerbeskyttelsesstandarder • og sikkerhedsstandarder kan sikre brugerne • den information, de ikke har • b) Karteldannelse: Konkurrencepolitikken • kan modvirke karteldannelse • c) Naturlige monopoler (kun en producent • realistisk – vand, el): Prisregulering
Årsager til markedsregulering • Men langt fra al regulering går ud på at • korrigere markedsfejl, selv om den giver • sig ud herfor. • Andre årsager til regulering er: • i) Sociale overvejelser – mindsteløn. • ii) Protektionisme – toldmure.
Årsager til markedsregulering • Opdeling: • To mål med offenlige-økonomiske policies: • a) effektivitet – et effektivitet marked • b) omfordeling – til fordel for dem, som kan stemme
Årsager til markedsregulering • På baggrund heraf findes to modsatrettede teorier om de regulerende instanser vedr. effekten af reguleringerne: • Teori I) Overlades reguleringen til demokratisk valgte flertalsorganer lægger regulatorerne vægten på omfordeling. • Overlades reguleringen i stedet til en quango (quasi non-governmental organization) som Kommissionen, sikres effektiviteten, selv om politikerne også her vil presse på. • Teori II) Politikerne har incitamenter til at udbyde reguleringer til producenterne. • Producenterne efterspørger dem og presser mest på. Producenterne er konkrete med hensyn til, hvad de vil. I modsætning hertil har forbrugerne, miljøgrupperne osv. kun diffuse interesser og store kollektive handlingsproblemer. • Virkeligheden er et sted midt imellem?
Årsager til markedsregulering • Teser om virksomhederne og reguleringerne: • Centraliseringstesen: 1) Virksomhederne ønsker, at reguleringen skal foregå på højeste politiske niveau. Det er sværest for de diffuse interesser at presse • på her. • Decentraliseringstesen: 2) Virksomhederne vil ofte henvise til den mindst regulerende region og søge at tvinge regulatorerne til at tage udgangspunkt heri • (”race to the bottom”-diskussionen).
Årsager til markedsregulering • Begreber: • I EU er der to typer af markedsregulering: • a) negativ integration (deregulering): • Ensbetydende med at fjerne barrierer for • international handel. • b) positiv integration (reregulering): • Ensbetydende med at etablere ny • reguleringer på EU-niveau for dem, som • blev fjernet på nationalt niveau.
Det indre markedprocessen • Det indre marked-programmet fra 1985: • Karakteristika og succesfaktorer: • 1) et omfattende program med 280 stk. lovgivning, hvor alle medlemslande kunne have problemer med enkeltdele, men hvor de havde endnu større interesse i gennemførelsen af helheden • 2) en fast dead-line, som blev en selvstændig spore for at gøre nogen ved sagen • 3) gennemførelsen af Den europæiske fælles akt (EF-pakken), som gjorde det lettere at gennemføre de fleste af forslagene (nu kvalificeret flertal)
Det indre markedprocessen • A) Fjernelsen af de fysiske barrierer på • det indre marked: • - grænsekonkrol, grænseformaliteter m.h.t. • varer • - m.h.t. personer kunne der ikke nås til • enighed, derfor Schengen
Det indre marked-processen • B) Fjernelsen af de tekniske barrierer • (catch-all): • - ny metode vedr. teknisk harmonisering: a) nyt princip om gensidig anerkendelse, b) harmonisering holdes på et minimum, resten overlades til standardiseringsorganerne CEN og CENELEC og c) CE-mærke = grundlæggende bestemmelser er opfyldt • - offentlige indkøb – alle nationale favoriseringer fjernes • - tjenesteydelsesområdet: åbning og liberalisering af markedet for banker, vandforsyning, transport etc. • - har været en langstrakt proces, jf. servicedirektivet
Det indre marked-processen • C) Fjernelse af fiskale barrierer: • - minimummomssats på 15 % - gælder for • alle stater, inkl. nye EU-medlemmer • - minimumssatser for alkoholholdige drikke • og tobak • - Score Boards over den gennemførte lovgivning år for år for hvert medlemsland.
Det indre markedprocessen • Konkurrencepolitik • a) primær ret (traktatgrundlaget): undgå konkurrenceforvridninger • b) sekundær ret: reguleringer på især tre områder: • i) antitrust – hindre karteldannelser • ii) statsstøtte – forbudt som hovedregel, godkendes kun, hvis det er i hele EU’s interesse, og hvis den sigter mod • opfyldelsen af bestemte sektor- eller regionalpolitiske mål • iii) fusionskontrol – • forhåndsgodkendelser heraf siden 1989 • og løbende overvågning
Det indre markedprocessen • EU’s konkurrencelovgivning ser ved første øjekast ud til at være stærkere end USA’s. • Inkluderer også regeringsejede og –subsidierede virksomheder. • Alligevel er det ikke nødvendigvis tilfældet. • Afhænger også af • 1) Kommissionen politiske slagkraft og • 2) om der er en herskende ideologi om det ønskelige i skabelsen af europæiske champinions.
Det indre markedprocessen • Deregulering og reregulering i det indre marked • DEREGULERING: store sektorer er blevet • dereguleret: • 1) Luftfarten: fra statsstøttede flyselskaber med rejser til overpriser til • almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder. • 2) Telekommunikation: fra statsmonopoler med få ydelser til almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder med mange ydelser. • 3) Elforsyning: liberalisering, men stort set ingen effekt • 4) Finansielle tjenesteydelser: mange fusioner, men mere konkurrence? • 5) Servicesektoren: er beskedent på vej
Det indre markedprocessen • Men også en del REREGULERING: miljøpolitik, socialpolitik • Miljøpolitikken blev en del af EU’s traktatgrundlag med Den Europæiske Fælles • Akt og Maastricht-traktaten (kvalificeret flertal). • • der er mere lovgivning på dette område end på noget som helst andet område • • hvorfor? • • A) undgå negative eksternaliteter i det indre marked og undgå informationsassymmetri via mærkning? • • B) hensyntagen til diffuse miljøinteresser (kraftige i 80’erne og • 90’erne)? • • C) understøttes af, at der kom et højt beskyttelsesniveau – selv i medlemslande, som allerede i forvejen havde et sådant
Det indre markedprocessen • Det indre markeds sociale dimension: • • det sociale charter i 1989 med nye rettigheder f.eks. ved afskedigelser • • Maastricht-traktatens sociale protokol • indebar social dialog, især mellem • arbejdsmarkedsrepræsentanterne på EU-niveau: • ETUC, UNICE og CEEP • • disse organisationer konsulteres altid • ved større forslag på området • • parterne kan indgå egne euro-aftaler – • f.eks. om distancearbejde, men er de • henstillinger eller bindende?
Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne • Det indre marked og interesser • På den ene side: • Erhvervsinteresserne er bedre organiseret end forbrugerne og miljøinteresserne på • grund af: • 1) erhvervslivet kan sikre sig flere ressourcer fra medlemmerne på grund af • færre problemer med kollektiv handling = handlinger, hvor alle får fordel af • enkeltaktørers handlinger, • 2) i politiske multilevel systemer har erhvervslivet interesse i at sikre, at • reguleringspolitikker foregår på det højest mulige niveau og • 3) erhvervslivet har en særlig interesse i at bevæge reguleringspolitikken væk fra • den korporatistiske beslutningsproces på nationalt plan
Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne På den anden side: Kommissionen er en quango, • som af strategiske og legitimitetsmæssige årsager ikke altid lægger sig tæt op ad erhvervslivet • vil have frihed til at agere policy entreprenør • har samtidig sine egne interesser og netværk • endelig har kommissærerne deres eget politiske bagland