Kan nationalregnskabet måle produktiviteten i den offentlige sektor? af

1. Kan nationalregnskabet måle produktiviteten i den offentlige sektor? af Kamilla Heurlén & Henrik Sejerbo Sørensen

2. Overblik • Introduktion til produktivitet • Beregning af nationalregnskabet i faste priser • Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal • Alternativ fastprisberegning af Sundheds- og Uddannelsestjenester • Produktivitetsberegninger mv. baseret på alternative data • Afrunding

3. Motivation Productivity isn’t everything, but in the long run it is almost everything. A country’s ability to improve its standard of living over time depends almost entirely on its ability to raise its output per worker. Paul Krugman, The Age of Diminishing Expectations (1994)

4. Produktivitet – motivation • Velstanden i samfundet : • A = antal personer i de erhvervsaktive aldersklasser • P = antal personer i befolkningen • B = antal beskæftigede • T = samlet antal arbejdstimer udført af de beskæftigede 1966 113.273 0,65 0,76 2,01 114.788 2006 262.565 0,66 0,77 1,61 319.609 132% 2% 2% -20% 178%

5. Produktivitet i nationalregnskabet • Måles som Bruttoværditilvæksten pr. time Bruttoværditilvækst = Produktion – forbrug i produktion Bruttonationalprodukt = Produktion + produktskatter, netto – forbrug i produktion Produktskatter består primært af moms

6. 2. Beregning af Nationalregnskabet i faste priser

7. Grundlæggende sammenhæng i nationalregnskabet Varer og tjenester udtrykt ved: Værdi = Pris * Mængde dvs. Mængde = Værdi / Pris

8. Grundlæggende sammenhæng i faste priser Produktionsværdien i faste priser Produktionsværdien i årets priser Prisindeks mellem to perioder, t, for en given vare/tjeneste • Nødvendige oplysninger: • Kendskab til værdi i årets priser • Kendskab til prisudvikling mellem perioder

9. Offentlig forvaltning og service • Offentlig ikke-markedsmæssig aktivitet er kendetegnet ved mangel på priser på tjenester • Dvs. INGEN kendskab til prisudvikling mellem perioder

10. Offentlig forvaltning og service Produktionsværdien i årets priser ? Produktionsværdien i faste priser Prisindeks mellem to perioder, t, for en given vare/tjeneste • Nødvendige oplysninger: • Kendskab til værdi i årets priser • Kendskab til prisudvikling mellem perioder

11. Offentlig forvaltning og service Alternativ metode er nødvendig ”Da der ikke findes nogen pris pr. enhed fra den almindelige omsætning kan man betragte >>omkostningen pr. enhed<< ved en ikke-markedsmæssig tjeneste som en tilnærmet værdi for ændringen i prisen..” (ENS95 par. 10.25)

12. Offentlig forvaltning og service ENS95-beregningsmetode • Varekøb • Aflønning af ansatte • Forbrug af fast realkapital • Andre produktionsskatter og –subsidier Beregning i faste priser Produktionsværdien lig med summen af følgende fire input (omkostningselementer) i faste priser:

13. Offentlig forvaltning og service ENS95-beregningsmetode Hvordan deflateres de fire input: • Varekøb – prisindeks • Aflønning af ansatte – off. lønindeks • Forbrug af fast realkapital – inv.indeks • Andre produktionsskatter og –subsidier

14. Off. produktionsværdi 2004 fordelt på input

15. 3. Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal

16. Produktiviteten i Danmark • Vi måler produktiviteten som: • Vi udelader den ikke-markedsmæssige del af økonomien • Vi kigger på de markedsmæssige byerhverv • Vi holder af at kigge på gennemsnit over en periode • Vi sammenligner nødigt produktiviteten på tværs af brancher • Alt sammen for at minimere de usikkerhedselementer der findes i beregningerne

17. Arbejdsproduktivitet, Værditilvækst, Timer Produktiviteten i den markedsmæssige del af økonomien

18. Fakta om produktiviteten i den ikke-markedsmæssige del af økonomien • Beregningen af produktiviteten for den ikke-markedsmæssige del af økonomien mellem to perioder vil, såfremt sammensætningen af arbejdskraft og kapital er identisk, pr. definition være nul. • I praksis vil sammensætningen af arbejdskraft og kapital ikke være uændret fra periode til periode, idet der hele tiden ændres på mængden af arbejdskraft og dennes uddannelsessammensætning samtidig med, at der investeres i nye kapital goder. • Arbejdsproduktiviteten vil derfor godt kunne være positiv og negativ, men over en længere periode vil gennemsnittet være lige omkring nul.

19. Trin for trin – et eksempel Trin 1: • Nye ansættes, derved arbejdes der flere timer og lønsummen forøges. Trin 2: • Lønsummen øges. Produktionsværdien øges tilsvarende idet lønsummen indgår direkte i beregningen. Bruttoværditilvæksten øges tilsvarende. Trin 3: • Arbejdsproduktiviteten, defineret som bruttoværditilvækst per time, er uændret idet ændringerne i bruttoværditilvækst og timer er ens. Eller: • Er antallet af timer uændret, vil bruttoværditilvæksten alt andet lige også være uændret, og arbejdsproduktiviteten vil derfor per definition være nul. Bruttoværditilvækst = Produktion – forbrug i produktion

20. Produktiviteten i den ikke-markedsmæssige del af økonomien

21. Produktiviteten i udvalgte off. dominerede erhverv Produktiviteten i Undervisning, Sundhed og Sociale institutioner

22. 4. Alternativ fastprisberegning af Sundheds- og Uddannelsestjenester

23. Ændring i internationale retningslinjer • I december 2002 vedtog Kommissionen en beslutning, der ændrer de internationale retningslinjer for beregning af nationalregnskab i faste priser • En af disse ændringer vedrørte beregningen af produktionsværdien for de individuelle tjenesteydelser for offentlig forvaltning og service • Danmark skal fra 2012 indberette nationalregnskabstal i faste priser beregnet efter denne metode • De øvrige EU lande har siden 2006 været forpligtiget til at indberette tal beregnet efter disse principper

24. Forskellen mellem ny og gammel metode Beregning i faste priser vha. input metoden • Produktionsværdi i faste priser = • Forbrug i produktionen i faste priser • Forbrug af fast realkapital i faste priser • Lønninger og arbejdsgiverbidrag i faste priser • Andre produktionsskatter, netto i faste priser • Dvs. der benyttes IKKE et selvstændigt prisindeks for produktionsværdien. Beregning i faste priser vha. output metoden • Produktionsværdi i faste priser = • Produktionsværdi i årets priser / Relevant prisindeks • Dvs. produktionsværdien i faste priser beregnes UDEN kendskab til omkostningerne i faste priser

25. Baggrund for ændring • Det er hensigten, at den del af den ikke-markedsmæssige produktion, der beregnes efter den output baserede metode, skal være analog til den metode der benyttes for den markeds­mæssige del af økonomien. • For at kunne gøre dette kræver det information om priser og mængder i to på hinanden sammenhængende perioder. Produktionsværdien i faste priser Produktionsværdien i årets priser Prisindeks mellem to perioder, t, for vare/tjeneste j

26. Hvad beregnes efter den nye metode? • Sundheds- og uddannelsestjenesterne • Den ikke-markedsmæssige produktion af sundhed bliver produceret i tre erhverv nemlig: • 851100 Hospitaler • 851209 Læger, tandlæger, dyrlæger • 853209 Sociale institutioner for voksne • Den ikke-markedsmæssige produktion af uddannelse bliver produceret i fire erhverv: • 801000 Folkeskoler • 802000 Gymnasier, erhvervsfaglige skoler • 803000 Videregående uddannelsesinstitutioner • 804002 Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig)

27. 851100 Hospitaler • Produktionsværdien i 2002 var ca. 52 mia. kr. målt i årets priser • 99 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig • Hospitalstjenester udgør 40 pct. af alle sundhedstjenester • Den ikke-markedsmæssige produktion af hospitalstjenester udgør næsten 15 pct. af den samlede ikke-markedsmæssige produktion

28. 851209 Læger, tandlæger, dyrlæger • Produktionsværdien i 2002 var ca. 25 mia. kr. målt i årets priser • 22 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig • Læger producerer kun markedsmæssige tjenester • Tandlæger producerer primært markedsmæssige tjenester • Kun den kommunale tandpleje defineres som ikke-markedsmæssig

29. 853209 Sociale institutioner mv. for voksne • Produktionsværdien i 2002 var godt 55 mia. kr. målt i årets priser • Over 90 pct. af produktionen er ikke-markedsmæssig • Produktionen består næsten udelukkende af sundhedstjenester til ældre

30. Overblik over sundhedsområdet Vi ønsker prisindeks for: • Hospitaler • Psykiatriske hospitaler • Kommunal tandpleje • Døgn- og dagpladser til ældre COFOG er den internationale formålsklassificering Classification of the Functions of Government, der benyttes i de offentlige regnskaber.

31. 801000 Folkeskoler • Produktionsværdien i 2002 var næsten 45 mia. kr. målt i årets priser • Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig • De private grundskoler og friskoler er i nationalregnskabet at betragte som ikke-markedsmæssige, idet under halvdelen af deres omkostninger er dækket af brugerbetaling • Branchen indeholder tillige tal for ungdoms- og efterskoler

32. 802000 Gymnasier, erhvervsfaglige skoler • Produktionsværdien i 2002 var godt 18 mia. kr. målt i årets priser • Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig • Branchen indeholder tal for gymnasier, HF, handelsskoler, håndværkskoler, landbrugsskoler, social- og sundhedsuddannelser mv.

33. 803000 Videregående uddannelsesinstitutioner • Produktionsværdien i 2002 var på ca. 17 mia. kr. målt i årets priser • Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig • De videregående uddannelsesinstitutioner indeholder tal for bl.a. universiteter, handelshøjskoler, tekniske universiteter, pædagogseminarer, politi- og forsvarsskoler mv.

34. 804002 Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) • Produktionsværdien i 2002 var på næsten 10 mia. kr. målt i årets priser • Hele produktionsværdien er ikke-markedsmæssig • Voksenundervisning mv. indeholder tal for bl.a. folkehøjskoler, værkstedsskoler, arbejdsmarkedsuddannelser mv.

35. Overblik over uddannelsesområdet • Vi ønsker prisindeks for: • Folkeskoler • Gymnasiale uddannelser • Universitetsuddannelser • Voksenuddannelser COFOG er den internationale formålsklassificering Classification of the Functions of Government, der benyttes i de offentlige regnskaber.

36. Kilder til beregning af prisindeks for sundhed • Almene hospitaler • Sundhedsstyrelsens diagnose relateret grupperings database (DRG) • Psykiatriske hospitaler • Landspatientregistret (antal) • DRG for psykiatrien (under udvikling) • Kommunal tandpleje • Et specialudtræk fra Den Sociale Ressourcestatistik (antal) • OIMA databasen samt kommunale ressource opgørelser • Døgn- og dagpladser til ældre • Den sociale ressourcestatistik (antal) • Enhedspriser fra Kbh. kommune

37. Kilder til beregning af prisindeks for uddannelse • Mængdeinformationerne til de fire prisindeks stammer alle fra den samme kilde. • Danmark Statistiks uddannelsesregister, hvor der haves oplysninger om antallet af studerede/elever ved de forskellige typer af uddannelser. • Deciderede priser på uddannelsestjenester eksisterer ikke • De enkelte uddannelsesinstitutioner får imidlertid tilskud af staten efter, hvor mange studerede der er optaget på den pågældende uddannelse. • Taksterne findes i finansloven. • Disse takster er det bedste bud, der findes på priser for uddannelsestjenester, og vil blive benyttet for alle typer af uddannelser bortset fra den kommunale grundskole.

38. Eksempel: Almene hospitaler Fakta om DRG: I Danmark bruges systemet som redskab til beregning af takster til afregning af patienter behandlet i en anden kommune end bopæls-kommunen. Ligeledes anvender de centrale sundheds-myndigheder og sygehusejerne systemet til vurdering af sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger i sygehusvæsenet. Endelig anvendes det i stigende grad ved budgetlægning og ikke mindst som redskab til udvikling af nye metoder til lokal planlægning og styring i administration og på sygehusene

39. Eksempel: Almene hospitaler Beregning af prisindeks: …med DRG data: Prisudviklingen for almene hospitalsbehandlinger mellem årene 2004 og 2005 har således været på 1,7 pct.

40. Sammenligning af prisindeks (sundhed)

41. Beregning af produktionsværdi Fakta om output metoden: Produktionsværdi i årets priser / Relevant prisindeks

42. 5. Produktivitetsberegninger baseret på alternative data

43. Sundhed og uddannelse i alt

44. Ikke-markedsmæssig økonomi i alt

45. Ikke-markedsmæssig BVT Fakta boks: BVT = Produktionsværdi – Forbrug i produktionen

46. Ikke-markedsmæssig BVT

47. Ikke-markedsmæssig produktivitet • Den output baserede metode giver en produktivitetsændring, der i gennemsnit er 0,6 pct. point højere pr. år Fakta boks: Produktivitet = BVT pr. time

48. Ikke-markedsmæssig produktivitet • Kun data fra de 7 erhverv der producerer sundheds- og uddannelsesydelser • Ca. halvdelen af den ikke-markedsmæssige produktion udelades derved

49. Den samlede arbejdsproduktivitet ?

50. BNP ?