WORKSHOP B3 UNGE AFVIGERE

1. WORKSHOP B3 UNGE AFVIGERE Mentorordninger ved Anne-Marie Klint Jørgensen, SFI Campbell Efterværnsprojekter for unge der har været anbragt v. Ida Hammen SFI

2. INTERNATIONAL FORSKNING OM MENTORORDNINGER OG UNGDOMSKRIMINALITET Anne-Marie Klint Jørgensen, SFI Campbell - Informationsspecialist

3. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 DISPOSITION • EVIDENS BASERET VIDEN, POLITIK OG PRAKSIS • CAMPBELL SYSTEMATISKE FORSKNINGSOVERSIGTER • CAMPBELL FORSKNINGSOVERIGT OM MENTORORDNINGER • DISKUSSION & DIALOG Sidens indhold. Undertitel og sidens indhold er begge 20 punkt • Lille bullet ved opremsning

4. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 EVIDENSBASERET VIDEN BETYDER • At vi har ‘robust’ viden om, hvorvidt det vi gør faktisk hjælper/virker. Evidence = vidnesbyrd • Vi kan målrette de tilgængelige ressourcer (pragmatisme) • Overføre den aktuelt bedste viden og erfaringer til eget område (Fx USA –> Norden) • Vi viser ansvarlighed (accountability) (gen)bruger andres viden og erfaringer

5. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS … er, når beslutninger bygger på en velovervejet, systematisk og eksplicit brug af den aktuelt bedste viden,når vi træffer beslutninger om andre menneskers velfærd

6. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 VIRKER EN INDSATS? CAMPBELL FORSKNINGOVERSIGTER SØGER At give det bedst mulige svar på om en bestemt indsats, rettet mod en bestemt gruppe, virker målt på eksplicitte kriterier Uarbejdet efter principperne i Campbell metoden

7. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 EN CAMPBELL FORSKNINGOVERSIGT SVARER PÅ OM EN INDSATS VIRKER: VED AT: • Finde alle effektstudier der svarer på spørgsmålet • Kvalitetsvurdere de inkluderede studier • Lave en syntese (metaanalyse) • Konkludere efter videnskabelige standarder Campbell forskningsoversigt svarer på små brikker i det samlede puslespil - en del af lagkagen og ikke hele kagen

8. TITEL INDSAMLING OG BEHANDLING AF DATA • Definere et spørgsmål der ønskes besvaret • Litteratursøgning: Databaser – hand-searching – grå litteratur • Vurdering af litteratur: Screening – dobbelt – 2 gange • Kodning af data og Udtræk af data • Metaanalyse: Statistisk sammenstilling af data fra mange studier • Konklusion og vurdering af effekt • Alt er genneskueligt – dokumenteret – og kan reproduceres

9. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 HVAD GØR SFI CAMPBELL • Udarbejder Campbell forskningsoversigter med relevans for den nordiske kontekst (gerne med nordiske og internationale samarbejdspartnere) • Formidler resultater af Campbell forskningsoversigter

10. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT OM MENTORORDNINGER Mentoring Interventions to Affect Juvenile Delinquency and Associated Problems. Godkendt 2008 af Campbell Crime and Justice Group Støttet af SFI Campbell Patrick Tolan, David Henry, Michael Schoeny, Arin Bass, Institute for Juvenile Research, Department of Psychiatry University of Illinois at Chicago

11. TITEL MENTOR – OPRINDELSE • Begrebet mentor er fra den græske mytologi • Mentor var den mand, som Odysses udpegede og overlod at vejlede sin søn Telemachos, mens han selv drog ud for at vinde den Trojanske krig. • Udtrykket er siden brugt som betegnelsen for en pålidelig og ofte ældre vejleder. • Mentee / mente: Den vejledte

12. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 HVAD ER EN MENTORORDNING(MO) 1 Mentorordning kan ses som • En ordning hvor en erfaren ofte ældre person har en aktiv vejledende rolle til gavn for en typisk yngre person • En ”professionel” ven • En til en samvær over en længere periode – et personligt forhold

13. TITEL HVAD ER EN MENTORORDNING(MO) 2 • Mentoren er en person uden for personens alm. netværk, familie, skole. Ikke et klient forhold. • Mentoren kan være alm. frivillig eller professionel mentor med relevant faglig baggrund. • Mange forskellige udformninger af MO

14. TITEL HVORFOR EN CAMPBELL FORSKNINGS-OVERSIGT OM MO OG UNGEKRIMINELLE 1 Mentorordninger er en meget benyttet indsats for at : • Forebygge – fastholde på rette spor – ændre spor For unge som er i risiko for at fx: • Kriminel adfærd • Dårlige skoleforløb • Udvise aggressivitet, voldelighed eller anden asocial adfærd

15. TITEL HVORFOR EN CAMPBELL FORSKNINGS-OVERSIGT OM MO OG UNGEKRIMINELLE 2 • Meget anvendt i USA (4500 org.) og England også i DK • Positive erfaringer med brug af MO • Give evidensbaseret baggrund for at vurdere mentorordningers effekt

16. TITEL MENTORORDNING - DEFINITION I FORSKNINGSOVERSIGTEN • Interaktion mellem to individer for en længere periode • Forskelle på viden og erfaring. Mentoren besidder mest. • Menteen / modtageren evner at modtage og lære af/drage fordel at mentorens erfaring og viden • Fravær af rolle-ulighed. Fx: forældre – barn. Lærer – elevanden professionel – klient rolle

17. TITEL Inklusionskriterier / PICOS • Population • Intervention • Comparison • Outcomes • Study-design

18. TITEL PICOS - POPULATION Populationen – Befolkningsgruppen • Kriminelle unge under 18 • Unge der er i risiko for at blive kriminelle

19. TITEL PICOS - INTERVENTION Intervention – indsatsen • Mentorordninger (intet specifikt formuleret indhold) eller som en del af indsatsen (ingen adfærdsændrende terapeutisk indsats CBT)

20. TITEL PICOS – COMPARISON Kontrolgruppe sammenligning: • Ingen indsats • Sædvanlig indsats • Venteliste

21. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 PICOS - OUTCOMES Eksplicitte kriterier (OUTCOMES) Mindst en af følgende kriterier til stede: • Kriminel adfærd fx arrestation – domfældelse • Aggression • Narkotikabrug • Uddannelse

22. TITEL PICOS - STUDY-DESIGN Studiedesign • RCT - randomiserede kontrollerede forsøg lodtrækningsforsøg (tilfældig selektion) • Quasi – experimentelle studier. Fx observationelle studier.Her indgår minimum to grupper der sammenlignes – men selektionen er ikke foregået ved lodtrækning -

23. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 MENTORORDNINGER UNGE KRIMINELLE STUDIER • 112 studier opfyldte inklusionskriterierne (PICO) • 39 indgik i Meta-analysen - 22 RCT - 17 quasi-experimentelle • Studier fra 1970-2005 • Studier fra USA eller engelsk talende lande

24. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 RESULTATER 1 Mentorordningers indflydelse på kriminalitet arrestation og domfældelse (delinquency) • 21 studier der viser en målbar (mindre) effekt

25. TITEL RESULTATER 2 Mentorordningers indflydelse på aggression • 6 studier viser en let moderat effekt på agression og voldelig adfærd

26. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 RESULTATER 3 Mentorordningers indflydelse på narkotikamisbrug • 6 studier viser en lille effekt på narkotikamisbrug

27. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 RESULTATER 4 Mentorordningers indflydelse på uddannelse • 19 studier viser en moderat effekt

28. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 RESULTATER OPSUMMERING Positive resultater – en målbar effekt • Ungdomskriminaliteten • Aggression • Narkotikabrug • Uddannelse De statistiske analyser er udført separat for hvert kriterium Præcise effektstørrelser er rapporteret i forskningsoversigten

29. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 FORSKERNES KONKLUSIONER (I) Analysen af 39 inkluderede studier viser en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og skoleaktivitet Effekten var noget større når: • følelsesmæssig støtte var i fokus • mentor med professionel baggrund var motiveret af et karrieremæssigt fagligt udviklingsmotiv

30. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 FORSKERNES KONKLUSIONER (II) Forskningsoversigten har begrænsninger: • Resultaterne er mest valide for USA – Kun studier fra USA eller engelsk talende lande • Brug for studier med bedre design, der kan vise hvordan men- tor-ordninger reelt udføres. Det virker – men hvorfor virker det – hvilke mekanismer? Gerne danske studier • Opdatere forskningsoversigten hvert 3. år

31. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 ER DE INTERNATIONALE RESULTATER RELEVANTE I EN DANSK KONTEKST? 1 Mentorordninger bruges bredt i dansk kontekst for forskellige grupper af unge fx: • Kriminalforsorgens mentorordning for unge 15-25. Ingen erfaringsmæssig forskel på mentorer (frivillige/prof) 15-19 årrige i DK over 20.000 strafferetslige afgørelser • Ungdommens Røde Kors: Indvandrerområder fx Vollsmose, asylcentre. Lektiehjælp

32. TITEL ER DE INTERNATIONALE RESULTATER RELEVANTE I EN DANSK KONTEKST? 2 • Ungdommens Uddannelsesvejledning mentorordning for unge der er i risiko for ikke at begynde/fuldføre en ungdomsuddannelse. Lovbestemt indsats 9-10 klasse forankret i kommunen. • Den korte snor Københavns Kommunes projekt rettet mod kriminalitetstruede unge. • Socialministeriets initiativer til styrket indsats for udsatte børn og unge. Bl.a Anbragte børns uddannelse herunder mentorordninger

33. TITEL TAK

34. INTERNATIONALT FORSKNING OM SLÆGTSANBRINGELSER, KRYSTYNA KOWALSKI 25 MAY 2010 OPLÆG TIL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL • Hvad er dine tanker om de internationale resultater ift. den danske kontekst? Fx.: Forskellen på den danske erfaringer med frivillige mentorer kontra de professionelle mentorer • Er de præsenterede emner interessante for jeres studerende? • Hvilken undervisningssammenhæng kan emnerne indgå i? • Hvordan kan vores resultater blive brugt hos jer? • Hvad kan vi gøre? Hvad kan I gøre? Hvordan kommer vi i dialog • Andet??