Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?

1. Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det? Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014 benn@dpu.dk

2. Spørgsmål • Hvad er mad? • Hvad er dannelse? • Hvad er maddannelse? • Hvilken betydning har det for elever, lærere – for skolen? • Hvilke temaer kan være relevante at arbejde med? benn@dpu.dk

3. Natur Diæt/Ernæring næringsstoffer Føde Dyrkning, valg tilberedning fødevarer/ levnedsmidler Mad Kultur retter/måltider Kost kost Hvad er mad? Model for madensniveauer, (Benn, 1996, 2009) benn@dpu.dk

4. ‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected withmany other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’ (Warde 1997 s. 181) benn@dpu.dk

5. krop diæt ernæring smag appetit personliglivsstil fastsattemenuer sund nydelse cyclisk …kvindelig råvare intellekt måltider mad afsmag mæthed socio-kulturellelevevilkår ‘fri mad’ (Holm) usund askese digital mandlig…… færdigvare….. Mad er et komplekstanliggendemaddilemmaer benn@dpu.dk

6. Madensvejtil ‘bordet’ (Benn, fra Kurt Lewin, 1951) Mad for mig benn@dpu.dk

7. ’Gatekeeper’ rollen • Valg og fravalg ved et utal af ’gates’ • Hvem vælger? og for hvem? • Hvad vælges? Hvorfor? • Hvordan tilberedes? Serveres? • Hvordan spises? Hvorfor? • Hvor? Hvornår? • Hvem? • Hvilken betydning for maddannelsen? benn@dpu.dk

8. ”Mad for mig” Præget af præferencer for: Fødevarer og retter smag sted/miljø tid følelser ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: Fødevarer og næringsstoffer Sundhed og sygdom økonomi moral forbud ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206) benn@dpu.dk

9. Ernæring og personlig sundhed – anbefalinger næringsstoffer Fødevarer – dyrkning, indkøb - mad fra jord til bord, fra haver til maver - fødevarer/ levnedsmidler Tilberedning, servering, spisning – æstetisk kulturel omgang med mad retter/måltider Kost, spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser kost Hvad er mad? Model for madensniveauer, (Benn, 1996, 2009) benn@dpu.dk

10. Reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. benn@dpu.dk

11. Klafki’s grunddimensioner på dannelsesområdet • Den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop • De kognitive muligheder • Produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i hjemmet • Medmenneskelige relationsmuligheder:socialiteten • Den æstetiske iagtagelsesevne, formgivningsevne og dømmekraft • Evnen til at tæffe etiske og politiske afgørelser samt til at udføre etiske og politiske handlinger (Klafki, 2005) benn@dpu.dk

12. benn@dpu.dk

13. Fag og maddannelse • Spisning og emotionel udvikling, - sundhed, madkundskab, klasselærer, spisepause • Spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser, ernæringsviden, spisestile, spisning i social fællesskab -madkundskab, dansk, historie, spisepause • Ernæring og personlig sundhed, ernæringsanbefalinger, retningslinier og nye koncepter – idræt, sundhed, madkunskab • Fødevarer, avls-vækstprocesser, forarbejdning og fordeling af næring – fødevarekvalitet og global handel – biologi, natur/teknik, madkundskab, samfundsfag, historie • Levnedsmidler, mærker, forbruger og konsum – markedsføring og indkøb –dansk, madkundskab, samfundsfag • Konservering og lagring af næring – fødevarefordærv, hygiejne, bestemmelser - madkundskab • Kultur og teknik ved fødevaretilberedning – æstetisk-kulinarisk omgang med fødevarer, (inter) kulturelle, historiske, sociale, religiøse træk - religion, madkundskab, historie, dansk … * Ines Heindl (2003): StudienbuchErnährungsbildung, s.88-89 benn@dpu.dk

14. Tværfagligetemaer og projekter • Mad frajordtilbordtiljord • Mad, næring, velværeog livskvalitet • Mad til mange, kantine, lejrskole … • Måltider, kultur og samvær benn@dpu.dk

15. Planlægningafmaddannelsegennemskoleforløbet • Indskoling • Mellemtrin • Udskoling • Samarbejde med skolefritidsordning benn@dpu.dk

16. benn@dpu.dk

17. Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante? • Børns ’maddannelse’ i skolen institutionelle rammer gennem aktiv deltagelse i spisepause - skolemåltider • Udvikling af eksemplariske madprojekter i fagene (madkundskab, idræt, dansk, biologi, historie..) • Udvikling af tværfaglige madprojekter mellem fagene og ‘over’ fagene • Udvikling af nye ´laboratorier´ for udfoldelse og afprøvning – køkkenværksteder inde og ude • Madkundskab som ‘lektion for livet’ , i livet og til livet benn@dpu.dk

18. Litteratur Algotson, Stina og Hagman, Ulla (2011): Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden. Livsmedelsverket, Uppsala Benn, Jette (2012): Mad og dannelse = maddannelse? Folkeskolen, Ernæring og sundhed Benn; Jette (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt? I: Carlsson, Monica, Simovska, Venka og Carlsson, Monica, red: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus: 193-210 Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab – hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:91-112 Benn, Jette, red. (2013): Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard, Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2003): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Brønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels Forlag European food framework, British Nutrition foundation – se: http://www.europeanfoodframework.eu/ Heindl, Ines (2003): StudienbuchErnährungsbildung, Klinkhardt, Rieden Illum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:113-134 Lewin, Kurt (1951): Field Theory in Social Practice. Harper & Row, N.Y. Klafki, Wolfgang(2005):Dannelsesteori og didaktik- nye studier . Klim, Aarhus2. udgave Mennell, Stephen, Murcott, Anne og van Otterloo, Anneke H. (1992): The Sociology of food. Eating, diet and culture. Sage, London Nielsen, Frede V. (): Almenmusikdidaktik Smith, Mary Gale (2009): Food ornutritionliteracy? Whatconceptsshould guide Home Economics education? I: International Journal of Home Economics; vol 2, no 1: 48-63 Warde, Alan (1997): Consumption, food and taste. Culinaryantinomies and commodityculture, London, Sage Vileisis, Ann (2008): Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back. Washington, Island Press/Shearwater Books benn@dpu.dk