1 / 31

Hvad gør radon ved mennesker Radon i danske bygningers indeluft

SBi seminar om radon 10. maj 2011. Hvad gør radon ved mennesker Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut. Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse.

kioshi
Download Presentation

Hvad gør radon ved mennesker Radon i danske bygningers indeluft

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. SBi seminar om radon 10. maj 2011 Hvad gør radon ved menneskerRadon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

  2. Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

  3. Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer. • Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden. • Koncentrationen i luft i jorden er normalt 1000 - 10.000 gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m3.

  4. Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind. • Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften. • Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m2 hus)

  5. Radon, der har en henfaldstid på 3,8 dage, er en ædelgas, og den optages derfor kun i ringe grad i lungerne. • Under henfaldet af radon dannes dog radioaktive isotoper af tungmetaller i luften. Tungmetallerne - i modsætning til radongassen - sætter sig i lungerne efter indånding. • Disse såkaldte radondøtre er derfor de alvorligste direkte skadevoldere i forbindelse med radon, da de mere sandsynligt faktisk vil henfalde nede i lungerne. De kan således udsende deres radioaktive stråling på et meget uheldigt sted. • Sandsynligheden for at få lungekræft forøges, hvis lungerne modtager megen radioaktiv stråling.

  6. Den biologiske effekt i mennesker af ioniserende stråling måles i Sv (Sievert) • Enheden er baseret på den afsatte energi per kg kropsvæv. 1 SV = 1 J/Kg. Der skal indregnes vægtningsfaktorer både for strålingstypen og for det bestrålede vævs sårbarhed. • 1 Sv = 100 rad = 100 rem = 100 Roentgen = 1 Gy

  7. Koncentrationen af radon måles i Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). • Enheden er baseret på antallet af radioaktive henfald per sekund i en kubikmeter luft. Hvis koncentrationen af radon i boligen f.eks. er 10 Bq/m³ betyder det, at der i hver kubikmeter af indendørsluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 10 atomer. • I USA regner man ofte med enheden pCi/l (Pico Curie per liter). En Ci svarer til radioaktiviteten af 1 g radium. • 1 Bq/m3 er 0,027 pCi/l • 148 Bq/m3 (4 pCi/l er normalt aktionsgrænsen i USA)

  8. Radonkoncentrationen afhænger af såvel byggeteknik som jordbundens beskaffenhed.

  9. Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse

  10. Det officielle skøn over antallet af folk der i Danmark årligt dør af lungekræft forårsaget af radon i indeluften er så højt som 300. Folk, der på anden måde belaster deres lunger, har ekstra forhøjet risiko i forbindelse med radoneksponering. Det gælder i særligt grad rygere, der bidrager med langt de fleste dødsfald forårsaget af radon. • Radon hverken lugter, smager eller efterlader synlige spor. Den eneste måde, at finde ud af om du har en for høj koncentration af radon i din bolig, er ved at få foretaget en måling.

  11. Radon i danske bygningers indeluft

  12. Radon i gamle huse

  13. 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer. • 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³

  14. Radonkoncentrationen i huse kan mindskes ved at tætne dæk og fundamenter mod jorden, ved at få etableret et såkaldt "radonsug", hvor der suges luft ud fra jorden lige under huset. Endeligt vil forøget ventilation også kunne mindske radonkoncentrationen inden døre.

  15. Bygningsreglementet: 6.3.3.2 Stk 1. Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger. Stk 2. Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3. Erhvervs- og Byggestyrelsen anbefaler for det eksisterende byggeri, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonkoncentrationen er mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3.

  16. Radon i nye huse?

  17. Det var radon projektets formål at undersøge om kravet til udførelse af radontætte konstruktioner i nye huse også har medført en sænkning af radonkoncentrationen sammenlignet med ældre huse.

  18. Metode radon Fritliggende enfamiliehuse opført efter 1998 i blev udtrukket fra Bygnings- & Boligregistret i følgende gamle kommuner med høje radonkoncentrationer i den tidligere store undersøgelse fra 2001: Ringe, Svendborg Egebjerg og Ryslinge i Fyns Amt foruden Skovbo, Ramsø og Vallø i Roskilde amt, samt alle kommuner i Bornholms amt. I perioden juli-september 2007 blev radonkoncentrationen målt i 200 af disse nye fritliggende enfamiliehuse med passive dosimetre der blev fremsendt med posten og opstillet af beboerne. Målingen varede i gennemsnit 70 dage. Fordi målingerne foregik om sommeren blev de målte årsmiddelværdier ganget med 1,5 for at kompensere for den øgede ventilation i den varme periode. I de 20 husstande med de højeste radonkoncentrationer blev yderligere målinger foretaget ved et besøg i perioden december 2007 til marts 2008. Målingerne omfattede luftskifte, koncentrationen af CO2 og H2O, differenstryk mellem ude og inde samt indeluftens temperatur. Endvidere blev revner i gulve og fundamenter vurderet.

  19. (Pa)

  20. Konklusioner radonprojektet Der er målt radonkoncentrationer i 200 fritliggende enfamiliehuse i områder i Danmark, hvor radonforekomsten i undergrunden er stor. Middelværdien for radonkoncentrationen i disse boliger er fundet til at være 35 Bq/m3. En procent af de undersøgte boliger har radonkoncentrationer over 200 Bq/m3 og 7% har koncentrationer over 100 Bq/m3 - Ifølge Bygningsreglement kræves det nu, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³ for nybyggeri. Der er målt luftskifte i de 10% af boligerne, der har de højeste radonkoncentrationer. Middelværdien for luftskiftet blev målt til 0,38 h-1. - Bygningsreglement kræver, at der i ethvert beboelsesrum og i huset totalt er et luftskifte på mindst 0,3 l/s m2, hvilket normalt svarer til 0,5 h-1. Sikring mod radon fra undergrunden i nye huse virker efter hensigten i de fleste tilfælde, og radonniveauet i fritliggende nye enfamiliehuse er væsentligt reduceret.

  21. Har vi et radonproblem i de nye danske huse?? Hvad mener I?

More Related