130 likes | 262 Views
Kulturbegrebernes logiske karakter. Kulturelle genstande, kulturobjekter har en fysisk, historisk og psykisk side (65). De har/er et fysisk grundlag (maleri-lærred, statue-sten, dokument-skrifttegn/ papir), der skal undersøges
E N D
Kulturbegrebernes logiske karakter Kulturelle genstande, kulturobjekter har en fysisk, historisk og psykiskside (65). • De har/er • et fysisk grundlag (maleri-lærred, statue-sten, dokument-skrifttegn/ papir), der skal undersøges • en historie (fra en bestemt tid, bestemt alder, herkomst), der skal bestemmes • udtryk for psykiske grundholdninger, der skal forstås Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Kulturobjekt (KO) som ny genstandsart Syntesen – ideal sammenfatning - af kulturobjektets fysiske, historiske og psykiske side gør det til et eksempel af en ny genstandsart. (65) Hvad betyder ’ideal sammenfatning’ her? Hvorfor er den ideal? Fordi den finder sted i (betragterens) bevidsthed? Fordi den nye genstandsart består af ”menings-genstande”? Det er netop sammenfatningen af KO’s 3 aspekter, deres gensidige gennemtrængning, der gør et objekt til et KO (ibid.). Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Kulturbegrebernes logik Der findes en matematisk (Platon: kvantitative relationer), biologisk (Aristoteles: genus, species), matematisk-naturvidenskabelig (Descartes, Leibniz, Kant) og historisk logik (19. årh.) (66). Der mangler stadigvæk en logik af sprog-, kunst- og religionsvidenskabens grundbegreber (ibid.) Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Kulturvidenskabernes begreber Alle kulturvidenskaber danner bestemte form- og stilbegrebertil klassificering og differentiering af disse videnskabers særlige fænomener (66). De er hverken nomotetiske (lovsættende – naturvidenskab, logik) eller idiografiske (singulært beskrivende - historie) begreber (ibid.). Eksempel sprogvidenskab: beskriver ikke kun sprogudvikling (sproghistorie: fonetisk, grammatisk, semantisk), men også den ”indre sprogform” – sprogets struktur (ibid.), dvs. de måder, hvorpå et bestemt sprog tillader at danne komplekse meningsfulde udtryk udfra sprogets elementære meningsudtryk (grammatik, syntaks). Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
K-begreber er generaliserbare Kulturelle former og stiler er enten mere subjektiv (udtryk af psykisk grundholdning: synsmåde, opfattelse) eller objektiv (fysisk formgivelse: teknik, materiale) ”stemte” (69) og opstår i forskellige kulturer og til forskellige tider (fx en klassisk og barokstil i antikken eller gotikken). Kulturelle form- og stilbegreber er derfor generaliserbare (sammenlignelige). Kulturelle strukturbegreber udtrykker et verdenssyn (70) – dvs. hvordan mennesker til forskellige tider og forskellige steder i verden forstår og finder en mening i det, de oplever. Her er der tale om tænkeretninger, forestillingsmåder og sågar perceptionsmåder (ibid., jf. Bourdieu: habitus!) Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
K-begreber er ikke værdibegreber Værdier handler om noget, der skal være på en bestemt måde. K-begreber handler derimod ikke om en skullen, men om en væren (71). Dog ikke om fysisk væren, men om en væren af forståelses-, opfattelses-, syns-former (jf. ibid.). Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
K-begreber er ikke psykologiske Psykologi forstået som empirisk videnskab fatter ikke K-begrebernes idealitet, fx sprogformernes idealitet (jf. 74) Ifølge Bühler er sprogformer ”idéagtige genstande” (75) og logisk set ”klasser af klasser som tallene” (ibid.). De er ikke tingbegreber, men begrebsbegreber, dvs. begreber af begreber af ting. Tal opfattedes i begyndelse af 20. årh. som egenskaber af mængder af ting. Klasser er sammenfatninger – kon-cepter (lat. con = sammen, capere = at fatte) – af ting. De udtrykkes sprogligt gennem prædikater(begrebs-udtryk). Idéagtige genstande (jf. idé) = koncepter, begreber. Omvendt: begreber/koncepter er egenskaber eller relationer, som forskellige ting kan have tilfælles. Forskellige ting med fælles egenskaber danner klasser. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Empirisk videnskab og logik Empirisk forskning kan ikke finde ”videnskabens sikre vej” uden ”logisk refleksion” (76). Cassirer mener åbenbart: logisk refleksion/tænkning = fornuft (jf. 76-77) Kant: ”Fornuften må gå forud med principperne for sine domme og tvinge naturen til at besvare sine spørgsmål og så at sige ikke lade sig føre i ledebånd af den: for i så fald ville iagttagelserne være tilfældige, ikke svare til nogen nødvendig lov, hvilket jo netop er det, som fornuften søger og behøver” (ibid.). Hvad er så fornuft hhv. logik? Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Fornuft - logik Fornuft er den erkendelsesevne, der har med begrebsdannelse, udsagnsdannelse og slutninger at gøre. Begreb = det, som et flertal af genstande har tilfælles. Fx studerende, 22-årig, veronesegrøn, … Udsagn = det, at en genstand falder under et begreb, er eksemplar/instans af et begreb. Fx Majken er vejleder. Eller: udsagn = det,at et begreb falder under et andet begreb. Fx en vejleder er en lærer. Slutning = det, at et udsagn følgeraf et eller flere andre udsagn. Fx Hvis alle vejledere er lærere, og Majken er vejleder, så er Majken lærer. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Begrebs-, udsagns-, slutningsdannelse Vi danner begreber ved at sammenligne genstande mhp., hvad de har tilfælles og hvad der adskiller dem. Vi danner udsagn ved at relatere genstande til begreber eller begreber til andre (højere) begreber. Vi danner/drager slutninger ved at relatere udsagn til andre udsagn mhp., om der består en meningssammenhæng mellem dem eller ej. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
K-begreber er intensionale Hvert begreb er en enhed i mangfoldigheden og en relation mellem noget individuelt og noget generelt (77). K-begreber repræsenterer en fælles retning (ty. ”Sinn”, da. mening) og ikke en værensenhed, de karakteriserer, men determinerer ikkeK-objekter (80-81). Det specifikke, der karakteriseres af dem, kan ikkeafledes (deduktiv sluttes) af dem (ibid.). Relationen mellem det K-individuelle og det K-generelle udgør en særegen K-logik (ibid.) – en menings-logik (81). Det er en dobbelt, både ting- og person- (bevidstheds- eller epistemisk) logik (ibid.). Et begrebs meningsindhold eller intension angiver, hvilke egenskaber eller relationer de genstande, der falder under begrebet, har tilfælles. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
Fysisk virkelighedsstruktur Fysiske objekter hænger reel sammen i en rum-tid-struktur (81). Denne sammenhæng erfarervi gennem sansning. Den logiske (begrebs-, udsagns-, slutningsmæssige) bearbejdelse/processering af vores erfaring går ud på egenskabskonstans(begrebskonstans) og lovkonstans (konstans af generelle udsagn). Disse to former for konstans sikrer, at vi gennem skiftende erfaringer kan erkende de samme genstande og lignende begivenheder; dvs. at den fysiske virkelighed forholder sig på en måde, der er til at forudse og forståelig for os. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06
K-virkelighedsstruktur K-verden er en intersubjektiv verden. Den er tilgængelig for alle subjekter, og alle subjekter kan deltage i den (83). Husk: K-verdenen er både en fysisk, historisk (= praktisk) og psykisk verden. Sammenhængen mellem K-objekter – dvs. en K-egenskabskonstans – og mellem K-begivenheder/handlinger – dvs. en K-lovkonstans (normkonstans) – kræver både en fysisk, historisk og psykisk sammenhæng. K-verdens historiske sammenhæng sker gennem menneskers samhandlen eller interaktion (ibid.). Den er grundlag for historisk konstans. K-verdens psykiske/bevidsthedsmæssige sammenhæng sker gennem menneskers kommunikation. Den er grundlag for meningskonstans. Cassirer: kulturlogik vt-2.4 f06