Audiovisuel metode Bad example: ITMF Eksempler på opgaver Grundbegreber (Wohl) Parts of speech

1. Audiovisuel metode • Bad example: ITMF • Eksempler på opgaver • Grundbegreber (Wohl) • Parts of speech • Øvelser (portræt) • Klip og export

2. ITMF case • IT medier & folkeskolen • 7 skoler i Juelsminde, Rødekro og Nørre Snede kommuner • www.samarbejdsplatform.dk • et virtuelt læringsrum

3. analyse • Anslag: kakafonisk montage • Rammefortælling: Andreas • storytelling uden vinkling • Talking heads • Håndholdt (dokumentarisk ?) • Mikrofonholder journalistik • Telling not showing (sprogkultur) • Mindre kompliceret at producere

4. Målgruppe: • ’inspirationsvideo’ til andre undervisere • ’dokumentation’ til ministeriet • ’PR’ til lokalsamfundet • ’teambuilding’ ifht. deltagerne selv • Image opbygning • Smal (indforstået) • Speakeren er en ’ung’ lærer

5. Genre ? • Reportage (uden reporter) • Reklame (musik, punch-lines) • Instruktion (interface) • Stil • DV-realisme • Interface/windows æstetik (chat) • Tv nyheder (navneskilt, beskæring)

6. Kompetencer & præferencer • Kan det ’skeptiske’ segment afkode interface æstetikken ? • Kan det yngre segment forstå den pædagogiske fagterminologi ? • Er målgruppen med på management tankegang i skolen ? • Effektivisering, vidensdeling (magtsprog)

7. AV - Metode Hvordan planlægges video-kommunikation ?

8. Audiovisuel metode

9. Komm. situation • Behov/Intention analyseres • Hvor skal der sættes ind ? • Hvilke platforme/medier er mest velegnede? • Hvad motiverer kommunikationen? • Afsenderforhold • Privat/offentlig • Kommerciel / non-profit

10. Kommunikations netværk. Sepstrup(2001:23)

11. Formidlingsanalyse • Målgruppeovervejelser • Kompetencer & præferencer • Fremstillingsform og vinkling • Hvordan vinkles fortællingen, hvis historie ser/hører vi? Hvor er fokus? • Fordomme, forventninger og smag • Forførelse eller frigørelse

12. formidlingsanalyse • Metoden skal sikre at man går systematisk til værks • Komposition, stil og modalitet er centrale formidlingsbegreber, som vi skal forfølge gennem kurset • Selvom metoden er opstået i analog-sammenhæng, har den ligheder med fx. metoder til softwareudvikling , usability etc.

13. Formidlingsæstetik • Når intention og målgruppe er fastlagt • Komposition, stil og modalitet • Valg af genre • Fiktion/Fakta • Lyrisk, didaktisk, dramatisk • Hollywood formula, Fransk nybølge, Dogme, Bollywood, corporate-video etc. • Brydes/følges genren • Hvordan udtrykkes temaet bedst ?

14. Proces model • Intention (behov) • Målgruppe • Genre forhold • Komposition: rækkefølge • Sagsfremstilling / dramaturgi • Stil / modalitet

15. ”Parts of speech” grundbegreber

16. ECU – Ultra nær Beskæring: Isolation af dele Funktion: Intens, subjektiverende

17. CU - Nær Beskæring : hår – ved ’mandlerne’ Funktion: ’intim’, ’introspektiv’

18. MCU – Halvnær Beskæring : brystet Funktion: ’social’ afstand, ansigt

19. MS – Halv total Beskæring : hoften Funktion: aktivitet og ansigtsudtryk

20. LS - Total Beskæring : ’luft’ omkring personer Funktion: kontekstualiserende, ’action’

21. WS - Heltotal Beskæring : meget rum omkring personer Funktion: omgivelserne, mennesker er ikke længere i centrum

22. XLS - Panorama Funktion: geografi og ’evaluering’

23. En ’scene’ Heltotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær

24. sproganalogi • Filmen har ikke mindste enheder som fx’fonemer’ • Filmen er grundlæggende indeksikalsk – ikke symbolsk ! • Filmen har ingen ’ordbog’ • Analogien holder ikke !

25. Institutionalisering • Filmen som ’samlebåndsprodukt’ • Udvikling af æstetisk terminologi forløber forskelligt i fx. Europa og US • Editing, montage, klipning, redigering • Fagtermer er nødvendige i internationalt ’teamwork’ • Konsensus omkring Hollywood modellen • Oprør og modstand mod Hollywood sker uden at redefinere de grundlæggende kategorier

26. Filmtermer • Kameravinkler: • Hi-angle (fugl) • Low-angle (frø) • Dutch-angle: ’væltede linjer’ • Zoom shot – ikke en kamerabevægelse, da brændvidden ændres • Kamerabevægelser: • Pan - Horisontalt • Tilt - Vertikalt • Tracking, dolly shot • Crane, pedestal • Håndholdt vs. Steadycam

27. Crane, low-angle, continuity cut ”Lord of the rings” – Peter Jackson Klip: John Gilbert

28. Klippetekniske termer Master shot – viser hele handlingen Over the shoulder – OTS Reverse shot – modsat indstilling Shot-reverse-shot – SRS Point of view – optisk POV * Reaction shot – emotionelt begrundet Two-shot – både MS, MCU, CU Cutaway – dækbillede Insert – detailbillede

29. Klippetekniske termer Continuity cut – umarkeret, konsistent Jump cut – markeret, refleksivt greb Split edit – lyd og billeder forskydes Shot- Scene cut – match cut / tematisk / grafisk Krydsklipning – konvergerende handlingstråde Soft cut – overblænding (hurtig) Cross dissolve – overblænding (middel) Lab dissolve - overblænding (langsom) Composite shot – dobbelteksponering/key split screen vs. Picture in picture Fade – op/nedblænding til sort/hvid Freeze frame – frame grab

30. Rules of film grammar To ’skoler’ / paradigmer • Continuity (transparens) • Realisme, usynlige klip, Hollywood • Ingen opmærksomhed på udsigelsen • Montage (opacitet) • Formalisme, meningsdannende klip • Sovjettisk forbillede • Opmærksomhed på ’udsigelsen’

31. Continuity • Storytelling som grundlag • Optimere identifikation / indlevelse • Sikre kausal / logisk sammenhæng • Perceptionspsykologiske mekanismer • ”In the blink of an eye” – mental klipning • Kohærensprincippet • ’Rummet’ sammenhængende ’cognitive map’ • ’Tiden’ manipuleres men fremstår entydig

32. Continuity • Sikres i præproduktionen gennem • storyboard og ’scene-skitser’ • Sikres under produktion af : • ’continuity-girl’ – noter om tøj, rekvisitter, handling, scenografi, hår, sminke etc. • Kamera log – noter om vinkler, lys, kamerabevægelser etc.

33. Continuity klipning • Kontinuert ’usynligt’ klip • En bevægelse fortsætter over klippet • Bevægelse hastighed/retning matches • Der klippes til ’objekt’ fra lydsporet • Klip på blikretninger • SRS, CU til POV • Klip på blikretning og bevægelse • Hoved/øje bevægelse til CU

34. Eksempler • Dør der åbner / lukker • Række ud efter noget ... • ’ud til venstre’ – ’ind fra højre’ • Person der går • ’fodbold stafet’ i TV-Sporten • ’fra virkning til årsag’ • Lys på person, klip til billygter • Rynker på næsen, klip til hundelort

35. Cognitive map

36. Cognitive map

37. Konvergerende vektorer

38. Krydsende vektorer

40. Krydsklipning • Flere selvstændige handlingstråde • Edwin S. Porter (”The Great Train Robbery”) • D.W. Griffith (”Birth of a nation”, 1915) • Udtrykker ’samtidighed’

41. Parallel montage • D.W. Griffith (”Intolerance”, 1916) • Det afgørende er at handlingstråde ikke mødes (som i krydsklip) • Udtrykker ’lighed’, ’tematik’

42. SRS, continuity/matchcut, parallelklip ”Good Will hunting” – Gus Van Sant Klip: Pietro Scalia

43. øvelsen • Der klippes et portræt af makkeren • Brug den simplest mulige metode, dvs. click’n’drag • ’location’ optagelser med dækbilleder • Lyden fra dækbillederne bruges ikke • Maksimal lydkvalitet tilstræbes, dvs. Lydhuller/støj undgås (roomtone) • Dækbillederne skal lægges i det øverste videotrack • Hvis det ikke er oprettet, så træk et klip ned i tidslinjen og slip det ovenpå track V1 • File -> Export ->Using Quicktime conversion • DSL/Cable ’medium’

44. øvelsen • Lyssætningsøvelse • Den bedste indstilling udvælges og captures • File -> Export ->Using Quicktime conversion • DSL/Cable ’medium’ • Begge Quicktime-videoer uploades til h: drevet så den kan tilgås fra web • Se nyhedsgruppen it-c.courses.DLV

45. Hjælp • Konsultér grundbogen • Eller denne on-line guide: • How to make that first cut • http://www.kenstone.net/fcp_homepage/basic_edit_1.html NB:Senere følger en grundig indføring i redigeringsteknikkerne i FCP