Det positive budskab….!

2. Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan… • bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold • fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding Måske kan de endda også… • med nye energiteknologier, som fx pyrolyse, samtidig give øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning • forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning – men det ved vi ikke nok om endnu

3. Husdyrgødningsteknologier DK husdyrgødning 34 mio tons 200.000 tons N 55.000 tons P 150.000 tons K Energi 2 mio t Gylle 27 mio tons Biogas 1 mio t (=3% af gylle) 30% Separation Energi 150.000 t Fibre 15% vægt 60-90% af Norg & P 3% Forbrænding 26%?? 41% Gylleseperation Feb. 2007 (Birkmose et al) • Direkte udbringning på landbrugsjord • arealer uden N og P overskud • arealer med faldende humusindhold (C)

4. Husdyrgødningsteknologier DK husdyrgødning 34 mio tons 200.000 tons N 55.000 tons P 150.000 tons K • Eksport ud af jordbrug: • Golf- og sportsbaner • Have- og parkanlæg • Skov og plantager • Private haver Energi Gylle 27 mio tons Biogas Kompost + Halm/ strukturmat. Separation Energi Fibre 15% vægt 60-90% af Norg & P Energi 2. gen. bioethanol / pyrolyse Forbrænding Aske • Direkte udbringning på landbrugsjord • arealer uden N og P overskud • arealer med faldende humusindhold (C) • Deponering? • Lav P opl. – ringe gødningsværdi • Oprensning af P til handelsgødning?

5. Jordens frugtbarhed • Jordens evne til at virke som vækstmedie for sunde afgrøder, inklusiv en passende og afbalanceret forsyning af vand og næringsstoffer. • Jordens frugtbarhed afhænger af både • ”medfødte” faktorer, som mineralogi og tekstur • ”miljø” faktorer, som humusindhold, reaktionstal og næringsstofindhold, der påvirkes af dyrkningspraksis Jordforbedringsmidler Jordbearbejdning Handelsgødning Afgrøde & ukrudt Husdyrgødning Jordbunds- frugtbarhed Planterester Gasformige tab Udvaskningstab Efterafgrøder

6. P overskud reduceret 40% over de sidste 15 år I Jylland har 50-60% af jorde P status over middel Kun svag ændring i andel Stigende andel af jorde på Sjælland med lav Pt Danske jordes fosfor niveau Middel 53% P overskud / ha Pt(2006) Lave 13% Høje 34% Andel af jordprøver Pt udvikling Andel af jordprøver (Overs. Landsf. 1991-2007; Kyllingsbæk, 2007)

7. Selvom P er i overskud i Danmark, så er det vigtigt at vi fokuserer på recirkulering og effektiv genanvendelse P reserver afhænger af teknologi, forbrug og ikke mindst recirkulering Kendte reserver sand-synligvis kun til 100-200 år, men kortere ved højere forbrug Prisen vil stige og dermed stimulere teknologiudvikling for recirkulering Fosfor – en uerstattelig ressource

8. Jordens kulstof på langt sigt Kulstof i rodzonen (t/ha) (Saffih-Hdadi & Mary, 2008)

9. Halm og gylles kulstof input til jorden • Gylleseperation betyder typisk mindre for kulstof input end hvorvidt halm nedmuldes eller fjernes • Relativ forskel på svinebedrift ca. 15%, på kvægbedrift ca. 30% • Gylleseperation vil på bedrifter med halmfjernelse og intet andet org. input give relativt lavt input af kulstof

10. Forskellig udvikling i jordens kulstof • Målinger af organisk stof (C og N) 1986/87 og 1997/98 i jordprøver fra KVADRATNETTET • Viser betydelige ændringer (-1% til +1.8%/år) • Afhæng både af jordtype og arealanvendelse • Gylleseperation vil altså på visse bedrifter øge faldet i jordens kulstof uhensigtsmæssigt

11. Nye energiteknologier med flere fordele? • Flash pyrolyse kan omdanne biomasse, f.eks. halm eller gyllefiber til energi, bio-olie og bio-koks • Bio-koks kan tilbageføres til jorden, er meget stabilt og påvirker jordbunds-frugtbarhed meget positivt (Lehmann, NATURE, 2007)

12. Anaerob opbevaring giver god overlevelse for patogener Udvaskning af patogene organismer er påvist for gylle udbragt på lerjord Vi ved endnu ikke hvordan nye gylleteknologier påvirker dette - nyt projekt (PATHOS) starter i år Stor forskel på teknologiernes seperationseffektivitet for spormetaller (Cu, Zn, Cd) Kan sænke belastningen på dyrkningsarealet, men komplicerer genanvendelse af P Gylle Separations teknologi Væske Fiber Andre effekter af nye gylleteknologier? (Møller HB et al. 2006)

13. Konklusion De nye husdyrgødningsteknologier kan… • bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold • fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding • på bedrifter med halmfjernelse og ensidigt sædskifte bør alternative C input til jorden sikres (efterafgrøder, slam) Måske kan de endda også… • med nye energiteknologier, som fx pyrolyse, samtidig give øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning • forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning – det ved vi dog ikke nok om endnu Det er vigtigt at erhvervet er med på udviklingen hvis vi fortsat skal kunne være teknologisk i front