Nye mål – Regeringsgrundlag 2005

2. Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: • Danmark som førende vidensamfund – 3 pct. af BNP til forskning og udvikling i 2010. • Danmark som førende iværksættersamfund – blandt de bedste, hvor der nystartes virksomheder i 2015 • Uddannelser i verdensklasse • Verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015

3. Globaliseringen og beskæftigelsen • Skøn over udflytningen af arbejdspladser: ca. 5.000 jobs pr. år (usikkert) • Udflytningen udgør kun ca. 2 pct. af de årlige jobnedlæggelser på ca. 260.000 jobs pr. år • Samlet skaber eksporten flere arbejdspladser end importen fortrænger • Høj genbeskæftigelse (80 pct. får job til minimum samme løn) • Efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft falder

4. Globalisering – omstilling og uddannelse - Globalisering og ny teknologi medfører stadige behov for omstilling: nogle arbejdssteder nedlægges, andre opstår - Globalisering og ny teknologi mindsker efterspørgslen efter lavt kvalificeret arbejdskraft og øger efterspørgslen efter højtkvalificeret arbejdskraft (”skill-bias”). • Indtil videre er udbuddet af ufaglært arbejdskraft faldet i takt med efterspørgslen. • Flere med lange uddannelser efterspørges.

5. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse • Flere skal have en ungdomsuddannelse – mindst 85% i 2010 og 95% i 2015 • Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top • Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem mulighed for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige forudsætninger

6. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse • Belønningsordning (50.000,- kr. pr. ekstra ung, der gennemfører en ungdomsuddannelse…..) • Kommunal handlingsplan for at alle unge gennemfører en uddannelse. Resultatet af indsatsen skal offentliggøres • Flere praktikpladser, herunder i staten og i kommunerne • Kommunal forpligtelse til at anvende EGU • Eventuel fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne

7. Vejledningen skal være professionel • Mere præcist regelgrundlag • Sammenhæng mellem overgangs- og gennemførelsesvejledning • Sammenhængende indsats – set fra eleven • Vejlederuddannelse • Grunduddannelse: professionsbacheloruddannelse • Videreuddannelse: Fuld diplomuddannelse • Realkompetencevurdering • Efteruddannelsesmuligheder • Mål for resultater • Kvantitative krav for gennemførelse og overgang • Systematisk benchmarking

8. Globaliseringsstrategien www.globalisering.dk

9. God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser • Tidlig og differentieret indsats i folkeskolen • Særlig indsats fra 6. klasse for elever i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse • Tidlig introduktion af ungdomsuddannelserne • (Individuelle og praksisnære undervisningsforløb for skoletrætte) • Brug af uddannelsesplaner • Præcise krav til indholdet • Skal bruges i indledende fase af ungdomsuddannelserne

10. God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser • Mentorordning for særligt udsatte • Fra 9. klasse og ind i erhvervsuddannelserne • Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen • Overfor unge, der ikke har påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse • Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddannelserne • Større viden om uddannelserne, faglige krav og jobmuligheder • Tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne • Til folkeskolerne og UU om elevernes standpunkt i det første år • Ny ungdomsklasse • Uddannelsesplanen skal indeholde en begrundelse for elevens behov for faglig opkvalificering og modenhed

11. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 1 • Kommunerne har ansvaret for folkeskolen og for, at de unge får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, for vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og for beskæftigelses- og integrationsindsatsen over for unge. Kommunerne skal have et klart og sammenhængende ansvar for, at den enkelte unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

12. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 2 • Den tidlige indsats i folkeskolen skal derfor styrkes og målrettes elever med de største behov. Der skal sættes tidligere ind over for elever, der står i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede i 6. klasse, hvor arbejdet med uddannelsesbogen påbegyndes, skal der ske identifikation af de elever, der har brug for en særlig indsats. Initiativerne skal understøtte, at de unge afklares i deres uddannelsesvalg tidligst muligt.

13. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 3 • Endvidere skal sikres, at elever, der er skoletrætte, eller af anden grund ikke får udbytte af undervisningen, får mulighed for forløb væk fra skolen med henblik at få afklaret deres uddannelsesvalg. Også fra 9. klasse skal der være brobygningstilbud til ungdomsuddannelserne, ligesom der skal tilbydes mentorer til de mest usikre og frafaldstruede unge elever, der starter direkte fra 9. klasse.

14. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 4 • Mentorordninger for unge, der er særligt udsatte i overgangen mellem grundskole og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, skal bidrage til, at de unge starter på og får fodfæste i en erhvervsuddannelse. Der etableres mentorordninger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser for elever, der mangler støtte i form af voksenkontakt. Eleven skal – hvis det vurderes hensigtsmæssigt – kunne fortsætte med den samme mentor fra 9. klasse.

15. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden 5 • 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Uddannelsesplanen skal kvalificeres og bruges som et langt mere aktivt redskab for at sikre elevens udbytte af 10. klasse og/eller overgangen til ungdomsuddannelse uden frafald. • Dette drøftes i efteråret med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft senest ved begyndelsen af skoleåret 08/09.

16. Det videre forløb… • Udmøntning af den politiske aftale • Finansiering, noget vil kunne aflæses af finanslovsaftalen • Lovudspil på vejledningsområdet til november • Ikrafttræden 2008 for de fleste forslags vedkommende