WEBBRUGER-WORKSHOP September 2010

1. WEBBRUGER-WORKSHOP September 2010 PRÆSENTATION AF – OG ARBEJDE MED – KULTURARVSSTYRELSENS WEBBRUGERUNDERSØGELSE 2010 • Webbrugerworkshop

2. Den kvantitative webbrugerundersøgelse • Webbrugerworkshop

3. Metode og analysedesign • Formål: • Kortlægning af brugertyper og brugeradfærd • Input til kvalitativ undersøgelse • Webundersøgelse • 2000 interviews • Repræsentativ undersøgelse

4. 4 brugertyper • Museums- og webbrugere • Borgere der både bruger museer og museernes hjemmesider mindst én gang om året. • De mest højfrekvente museumsbrugere • Museumsbrugere • Borgere der bruger museer mindst én gang om året, men ikke har brugt en museumshjemmeside inden for det sidste år. • Webbrugere • Borgere der bruger museer mindre end én gang om året, men har brugt en museumshjemmeside inden for det sidste år. • Ikke-brugere • Borgere der hverken har brugt museer eller museernes museumshjemmesider inden for det seneste år.

5. Resultater - brugertyper • Webbrugere udgør en meget lille gruppe • 92 % af alle bruger Internettet hver dag til privat brug

6. Demografi • Webbrugerworkshop

7. Køn • Lidt flere kvinder i kategorien museums- og webbrugere

8. Alder • Blandt ikke-brugere er der en stor andel i alderen 30-49 år og få ældre

9. Region • Region Hovedstaden har den største andel af museums- og webbrugere

10. Uddannelse • Ikke-brugere har den største andel af lavest uddannede • Museums- og webbrugere har den største andel af højest uddannede

11. GallupKompas • Webbrugerworkshop

12. Gallup kompas

13. Kompasfordeling • De moderne fællesskabsorienterede udgør det største segment blandt museums- og webbrugere • Museumsbrugere ligner ’Danmarks befolkning’ • De moderne individorienterede udgør det største segment blandt ikke-brugere

14. Kompas og museumshjemmesider • Har du besøgt en museumshjemmeside indenfor det seneste år?

15. Kompas blandt museums- og webbrugere • Hvor tit besøger du i gennemsnit en dansk museumshjemmeside (cirka)?

16. Vurdering af hjemmesiderne blandt museums- og webbrugere • Webbrugerworkshop

17. Adfærd, type af hjemmeside og hvor ofte? • Museums- og webbrugere

18. Hvad skal en dansk museumshjemmeside være? • Praktisk information og en læringsressource

19. Hvad bruges danske museumshjemmesider til? • Museums- og webbrugeres brug af museumshjemmesider

20. Hvad savnes på danske museumshjemmesider • Stor andel af ’Ved ikke’

21. Ønsker til brug af museumshjemmesider • Lavt engagement

22. Vurdering af hjemmesiderne • Museums- og webbrugeres vurdering på en skala fra 1-5

23. Kulturhjemmesider • Webbrugerworkshop

24. Andre kulturhjemmesider

25. Brug af andre kulturhjemmesider

26. Konklusioner • 33 % af befolkningen bruger museernes hjemmesider • 39 % er kun brugere af museerne fysisk – i alt bruger 72 % af befolkningen museerne fysisk – NB: én gang årligt! • 27 % bruger hverken museer eller museumshjemmesider • De moderne fællesskabsorienterede og de fællesskabsorienterede bruger museumshjemmesiderne mere end den øvrige del af befolkningen • Vurderingen af hjemmesiderne er ikke negativ • Engagementet i museernes hjemmesider er på et lavt niveau

27. Pause 10:55 - 11:10 • Webbrugerworkshop

28. Introduktion til den kvalitative webbrugerundersøgelse • Webbrugerworkshop

29. Metode og undersøgelsesdesign • Selve undersøgelsesdesignet er blevet struktureret ud fra følgende set up: • 4 x fokusgrupper á 2 timers varighed – to i København og to i Kolding – ca. 8 respondenter har deltaget i hver gruppe • Hver gruppe er tilstræbt sammensat med følgende grundlæggende brugerprofiler: • Aktive brugere af museer, og benytter museers hjemmesider • Aktive brugere af museer, men benytter ikke museers hjemmesider • I hver fokusgruppe er det tilstræbt at have en spredning på køn, alder og uddannelse • Ligeledes er der tilstræbt spredning i forhold til brugere af museer inden for kategorierne: kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer

30. Barrierer for borgerens brug af museumshjemmesider – barrierer på forskellige niveauer • Begrænsede færdigheder i brug af computer eller internet • Begrænset interesse for museer > begrænset brug af museers hjemmesider • Indgående kendskab til museet > begrænset incitament til at benytte hjemmesiden • Anvendelse af andre medier og søgestrategier end museets hjemmesider – fx aviser, tv, word of mouth, Google, AOK.dk m.v. > museets hjemmeside kan i nogle situationer opleves som overflødig • NIVEAU 1 – INDLEDENDE FORHINDRINGER • NIVEAU 2 – NÅR BORGEREN HAR BESLUTTET SIG FOR AT BESØGE ET BESTEMT MUSEUMS HJEMMESIDE • Svært at finde museets hjemmeside – Google eller andre søgemaskiner giver ikke det ønskede resultat • Savner samlet overblik over danske museer og deres hjemmesider – især vigtigt når man ikke kender det pågældende museum og vil lade sig inspirere • Borgeren kan ikke finde den ønskede information f.eks. Information om priser og åbningstider • Borgeren oplever hjemmesiden som rodet og uoverskueligt > man forlader hurtigt siden • Borgeren udfordres og inspireres ikke tilstrækkeligt – de borgere, der søger mere uddybende information eller interaktion på hjemmesiden, bliver ofte ikke tilfredsstillet • NIVEAU 3 – NÅR BORGEREN ER INDE PÅ MUSEETS HJEMMESIDE

31. Medieanvendelse og søgestrategier ift. museumsbesøg • Medier – research og inspiration: • Aviser – fx Jyllandspostens (JP Explorer) og Politikens kulturtillæg (”I byen”) • Google søgning • Word of mouth – anbefalinger fra venner, familie og kollegaer • AOK.dk • TV • Radio • Diverse nyhedsbreve (serveret i mailboksen) • Diverse museers hjemmesider • Den pågældende kommunes/bys hjemmeside • Fysiske bannere foran museerne – det impulsive besøg • Med Rundt (Post Danmark) • Museum.dk (mulighed for tilvalg af nyhedsbreve – kun enkelte kender dette) • MIK – Museer i København (kun enkelte kender til denne site) • Brochure fra Danske Museer • Google Earth (seværdighedsknap) • Copenhagen This Week (enkelt) • FDM’s motorblad (enkelt) • Søgestrategi 1: Medie X (fx avis, tv, radio, word of mouth) > fysisk museumsbesøg • Søgestrategi 2: Medie X (fx AOK.dk, nyhedsbrev, Google, kommunal hjemmeside) > specifik museumshjemmeside > fysisk museumsbesøg • Søgestrategi 3: Specifik museumshjemmeside > fysisk museumsbesøg • Søgestrategi 4: Direkte til det fysiske museumsbesøg (primært i forbindelse med det impulsive museumsbesøg eller i relation til besøg på et museum man kender godt)

32. Konkrete brugerevalueringer af museumshjemmesider ”Arken var meget arkitektonisk – som om museet var attraktionen i sig selv…Fredericia var mere hyggelig og lokal…bare to forskellige historier – ikke bedre bare anderledes” (KBH, mand 42 år) ”Fredericias hjemmeside var rolig – Arkens var steril” (KBH, mand, 60 år) ”Jeg blev fanget af Arkens forside – der stod næsten alt” (Kolding, mand, 48 år) ”Begge hjemmesider var egentlig gode – Fredericias var lidt mere klassisk og rolig, og det virkede som om man kunne få de informationer, man ville have” (Kolding, mand, 63 år)

33. Krav til den ideelle museumshjemmeside • Enkelhed: hjemmesiden skal være kendetegnet ved overskuelighed, brugervenlighed, og logisk navigering udtrykt i en klar visuel identitet • Niveaudeling: Museumshjemmesiden skal afspejle to perspektiver/niveauer – 1: Et praktisk niveau med faktuel information om f.eks. priser, åbningstider eller aktuelle udstillinger; og 2: Et indholdsniveau med mulighed for faglig fordybelse og interaktion • Flerstemmighed: Hjemmesiden skal appellere til flere forskellige brugertyper eller segmenter af borgere i Danmark • Tilstedeværelse: Museet skal være til stede uden for hjemmesiden på digitale og analoge platforme

34. Danmarks dårligste museumshjemmeside • Mange reklamer (fx pop up) • Manglende mulighed for feedback og interaktion med museet • Informativt mangelfuld • Lange og tunge tekstpassager – ”information overload” • Billeder, der hele tiden skifter (i det hele taget ting, der bevæger sig) • Ingen billeder – kun tekst • Irrelevante billeder/fotos • Uskarpe fotos • Vanskeligt at læse (fx lille skrifttype eller uhensigtsmæssig baggrunds-/tekstfarve) • Belærende attitude • Høj og skinger musik (der spiller af sig selv og som ikke kan slås fra) • Ingen kontinuitet/rød tråd – hver side er forskellig • Ikke mulighed for at foretage en selektiv udprintning (alt skal printes) • Meget farvestrålende/mange pangfarver • Kun til pc ikke til MAC • Manglende/svære at finde praktiske informationer (fx priser, åbningstider, adresse, rabatter, udstillingsperiode og kørselsvejledning) • Langsomt • Nødvendigt med mange antal klik for at komme til den info man har brug for • Manglende mulighed for at komme tilbage til forsiden • Uoverskuelig • Links, der ikke virker • Manglende søgefunktion • Menubjælker er gemt – kræver +2 minutters scrolling at nå til dem • Mange menuer • Svær/lang adresse på nettet • Svær/umulig at finde på nettet via søgemaskine (fx Google) – kommer aldrig som et hit eller meget langt nede på listen • Domænenavn ender ikke på.dk • Manglende opdatering af informationer (fx udstillingsperiode)

35. Ønsker om øget brugerinvolvering Det fysiske museumsbesøg: • Udbredt behov for at være personligt deltagende i skabelsen af den unikke museumsoplevelse > skaber en mere relevant og dyb erfaring og forankring af indtryk og viden: • ”Hvis jeg skal på museum, så skal jeg udfordres…jeg kan ikke holde ud at gå og læse skilte…man skal involveres mere” (KBH, kvinde, 24 år) • ”Det skal ikke bare være et museumsbesøg, men en oplevelse” (KBH, mand, 40 år) • ”Jeg kan godt lide at man selv er med – få kroppen og følelserne med ud…opleve entusiasmen fra hobbyarkæologerne på egen krop” (KBH, mand, 42 år) • ”Jeg tror det handler mere om at inddrage brugerne på stedet – og gøre det levende…at gå ind i deres verden, og både se og røre” (Kolding, kvinde, 36 år) Museumsbesøg i cyberspace: • Nye idéer – løsrevet fra det fysiske museumsbesøg – er præget af en naturlig konservatisme blandt flertallet • Idé: at skabe synergi mellem det interaktive fysiske museumsbesøg og indholdsniveauet via museets hjemmeside

36. Konkrete brugerevalueringer af “Ida Charlotte” ”Det (Facebook) er noget pop spild af tid” (KBH, mand, 52 år) ”Der er mange grupper man kunne nå på den måde…de unge er helt vilde med det” (KBH, kvinde, 46 år) ”Jeg kan godt se at det (Ida Charlotte/Facebook) er smart…måske en teaser til at gå på museum…et supplement, der er brugergenereret” (Kolding, mand, 53 år) ”Jeg synes at det er en forkert måde at skære det på…man får ikke en fornemmelse af hvordan det var…jeg synes at man skal se det på traditionel vis” (Kolding, mand, 56 år) ”Jeg gad ikke at læse om museumsbesøg på Facebook – jeg ville ikke læse en blog hvor folk skrev om deres seneste museumsbesøg, der kommer bare en masse ligegyldige kommentarer” (KBH, kvinde, 25 år) ”Facebook er det ikke så godt med – vi bruger det bare til at snakke med venner…vi er ligeglade med hendes liv (Ida Charlotte)” (KBH, kvinde, 32 år)