Medier og politik v/ Peter Nedergaard

1. Medier og politik v/ Peter Nedergaard Dagsorden The PoliticalEconomy of News The Social Organization of Networks Cultural Approaches Medielogikogpolitisklogik Medialiseringesn fire faser Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst

2. Litteratur Michael Schudson: The News Media as Political Institutions Jesper Strömbäck: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics. Lise Togeby et al. Magt og demokrati i Danmark

3. Tre indfaldsvinkler til studiet af nyhedsinstitutionerne The Political Economy of News The Social Organization of Networks Cultural Approaches

4. The Political Economy of News: Ejerskab og regulering • Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens karakter. • Fx: Betyder kædejerskab versus uafhængigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej. • Men statsejerskab og -regulering har stor betydning.

5. The Political Economy of News: Ejerskab og regulering • Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre end statsejerskab. • Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed. • Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt, mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv.

6. The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker • Verden er bureaukratisk organiseret for journalister. • Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes hovedkilder. Let. Hurtigt. • Faren er en sammensmeltning mellem politik og presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK?).

7. The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker • At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier • Ofte er det konklifter internt i regeringsapparatet, som fører til kilderne. • Ikke desto mindre er kritikken af de mange officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige. • Medier har også indflydelse på nyheder fra regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via legitimeringen og via vinklingen.

8. The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker • Selvcensur: Reporter-udgiverrollen. • Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl., Frk. ja – UK, USA nej.- DK – midt imellem). • Subjektiv journalistik: Frk. versus faktabaseret: USA. • Journalistholdninger: ”Liberale” – til venstre. Betydning? • Stigende lagdeling blandt journalister.

9. Så forskellige traditioner

10. Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler • Kulturelle rødder – ideologi. • Dækker både form og indhold. • Hvilke normer bestemmer, hvad der bliver nyheder.

11. Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler • Også formelle konventioner skyldes overvejende landets politiske kultur. • Hvad er legitime kontroverser? • Kina – USA – DK.? • Reportager mere uformelle, personlige, kritiske. • Underholdningsjournalistik.

12. Four Phases of Mediatization • Mediering – Mediation • Medialisering – Mediatization

13. Mediering af politik • Er den situation, hvor medierne • er blevet vigtigste kilde til information og • omdrejningspunktet for kommunikationen • mellem de, der styrer og de, der styres • mellem politiske institutioner og befolkning

14. Medialisering af politik • Er en proces, hvor • udviklingen går i retning af øget medieindflydelse • på politiske institutioner og • folks opfattelser af politik.

15. Er Christiansborg Borgen – eller er Borgen Christiansborg?

16. Medie”logik” • Er de nyhedskriterier • medierne gør brug af for at fange opmærksomheden • Er de fortælleteknikker, der drejer sig om • polarisering, intensivering • personalisering, visualisering • stereotypisering, politik som et strategisk spil

17. Politisk ”logik” • Har en policy dimension: • hvordan der findes løsninger på problemer, der defineres som politiske • og hvordan de implementeres • Har også en politics dimension: • bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer policies

18. Forsøg på adoption af medielogikken

19. Medialiseringens første fase • Massemedierne • udgør den vigtigste kilde til information • er den vigtigste kommunikationskanal mellem befolkningen og de politiske institutioner og aktører (partier, ministerier, interessegrupper osv.) • er afhængige af institutionelle aktører (partikontrollerede aviser osv.)

20. Medialiseringens anden fase • Massemedierne • er blevet mere uafhængige af politiske institutioner og aktører • styres nu af en medielogik og ikke af en politisk logik • journalister professionaliseres, øget kommercialisering • kontrollerer stort set eget indhold • har ressourcer til selv at fastlægge nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og fortolkning) • står overfor politiske aktører med stigende kompetencer indenfor PR og news management

21. Medialiseringens tredje fase • Massemedierne • er blevet yderligere uafhængige og andre aktører tilpasser sig dem, • får en så stor rolle, at medielogikken er dominerende • (”alle sociale institutioner er medieinstitutioner”) og • medie-overvejelser bliver en del af politik-processen (spin), • hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med, at de forsøger at bevare et manøvrerum

22. Medialiseringens fjerde fase • Politiske aktører har internaliseret medielogikken og den er nu en fuld del af politiske styringsprocesser • Medielogikken har ”koloniseret” politikken med permanent valgkamp og konstant ”mediehåndtering” • Øget kommercialisering af medierne på bekostning af traditionelle journalistiske normer og værdier • Medielogikken slår også delvis igennem i forhold til aktører, som hidtil har været beskyttede - fx embedsmænd, politi og domstole.

23. Den politiske kommunikations tre tidsaldre

24. Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse

25. Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? • Modernisering: Øget social differentiering komplicerer politisk aggregering og kommunikation • Individualisering: Medborgere bliver politiske forbrugere • Mindre autoritetstro: Relationer mellem elite og befolkning ændres.

26. Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? Markedsmæssiggørelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i højere grad økonomiske performance-kriterier. Æstetisering: Mere vægt på image, stil, præstation, smag osv. bringer politikken nærmere populærkulturen Rationalisering: Rationalisering af overtalelsesinstrumenter som reklame, marketing og PR

27. De politiske og demokratiske konsekvenser af udviklingen • Radikal segmentering af mediernes publikum • Flere adgangsmuligheder og mere åbenhed – fx internettet • Tabloidisering, laveste fællesnævner OG empowerment, modstand muligt

28. Politikere stiller tilsyneladende op til hvad som helst

29. Ændringer i forholdet mellem politikere og medier • politikernes kontakt går ikke længere via partiorganisationerne, men via massemedierne • før: partipresse – nu: selvstændig fjerde statsmagt • medielogikken slår igennem på politikken – krav om aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, negativitet

30. Ændringer i forholdet mellem politikere og medier • enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen • fx nogle døde hummere blev til 10-12 milliarder kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på vandmiljøet • indflydelsen går via påvirkningen af den politiske kommunikations struktur og form: • medierne styrer, hvem der får adgang til medierne • medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og personificerer nyheder • medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige standpunkter

31. Nogle døde hummere i TV-Avisen

32. Afslutning: Åbne spørgsmål • Er den fjerde statsmagt i forfald? • Selvcensur? • Politisk korrekthed? • Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournalistik) • Stor afhængighed af statspenge – hvert eksemplar af Information får 10-15 kr. i statstilskud