120 likes | 195 Views
Studiegrupper Vestfyns Gymnasium nov 2009-. Hvorfor nu det?. Formål: Professionel gymnasieelev. Fra skoleelev til studerende En kompetence – et værktøj – en arbejdsmetode – en færdighed, der kan læres Alt arbejde kræver Forberedelse – og Det kan man blive bedre til. Meningen??.
E N D
Studiegrupper Vestfyns Gymnasium nov 2009- Hvorfor nu det?
Formål: Professionel gymnasieelev • Fra skoleelev til studerende • En kompetence – et værktøj – en arbejdsmetode – en færdighed, der kan læres • Alt arbejde kræver Forberedelse – og • Det kan man blive bedre til
Meningen?? • Tage forberedelse alvorligt – • Ikke spilde tiden – den skemalagte tid • Tale sig til bedre tanker - yde • Lytte sig til bedre tanker – nyde • Samarbejde er at arbejde sammen – dialog • Ikke gruppearbejde med fælles opgaveløsning, men : • Igangsætter for forberedelsen, så hjemmearbejdet lettes og forbedres for dig personligt • Kompetencen skal kunne bruges sammen med alle – derfor ikke selv-valgte grupper.
Hvordan 1: Bedre lektielæsning • Dagsorden til mødet- (Forberede forberedelsen) • Prioritere og planlægge, men også spontanitet • Fokuseret lektie (læreropgave) • Fokuseret studiegruppearbejde • Fokuseret hjemme arbejde (elevopgave) • Letter og forbedrer læring - • uanset fagligt niveau
Hvordan 2 • Følg dagsordenen eller lav straks en - : • Hvad er opgaven? • Hvordan skal opgaven løses? • Hvad er problemer og hvad er indlysende? • Tag notater , yd, vær aktiv, spørg konstruktivt, svar konstruktivt…. Udnyt tiden. • Bær fælles lektieproblemer ind i klassen
Hvordan 3 - Læsegenrer • 1 Skimning • 2. Ekstensiv læsning • 3. Intensiv læsning
1. Skimning – den mest overfladiske læsning. • Karakteristik: • En ydre læsning. Typisk ledes man grafisk efter afsnit, overskrifter, fokusord…. • Hurtiglæsning af tekstens indhold. Alle ord læses ikke. • Øjnene ”løber” detektivisk over teksten (nedad, diagonalt, parallelt mv.) • Bruges ofte til informationssøgning. • God til sortering af tekster: egnet/ ikke egnet. Læses igen/ afvises. • Formål: • At skabe et emne-overblik over det læste. • At kunne genkende teksten: Man skal vide, hvilke emner teksten behandler, men der er ikke krav om forståelse og sammenhænge om ”handlingen”. • Første-gangs-læsning til videre brug (typisk til analysebrug senere)
2. Ekstensiv læsning – Indholdslæsning • Karakteristik: • En indre læsning, så indholdet kan forstås på tekstens egne betingelser • Kan være ren ”lyst”læsning, der fokuserer på oplevelsen, som teksten skaber. • Læsning uden notater, ofte uden gloseopslag • Længere tekststykker: Værklæsning (f.eks Dansk, engelsk) og Overblikslæsning over et emne/område/ tid (f.eks. historie) • Formål: • At forstå indholdet – idet store og hele. • Hvad handler teksten om, skal kunne afklares her. • At skabe glæde ved læsning – læsningen som færdighed og medium.
3. Intensiv læsning - dybdelæsning • Karakteristik: • En grundig behandling af tekstens indhold og form. På et højere abstraktionsniveau end tekstens egen • Analyse-begreber bruges ved læsningen. Zoomer ind, bore og går i dybden. • Her tages grundige noter – en klar blyantslæsning • Matematik, fysik og kemi er klassiske fag her. • Formål: • At forstå indholdet, hvordan det er formuleret og den dybere mening med teksten • Hvad drejer teksten sig om, skal kunne besvares her. • At udvikle den faglige metodiske kompetence i omgangen med tekster. Videnskabeligheden
Et typisk studiegruppemøde • Kigger sammen på den dagsorden én har haft ansvaret for at lave: • fx : Matematik skriftlig aflevering • Dansk: digt af Klaus Rifbjerg • Hvad er opgaven – hvad skal vi gøre. Hvem har et bud • Hvordan kan man begynde, hvad skal jeg så gøre når jeg kommer hjem. • Er der noget vi ikke forstår, som vi kan tage op i klassen samlet. • Hvem skal lave dagsorden til næste gang – og skriver noget til teamet? (Det skal gå på omgang)
Eks på dansk:Rifbjergs digt • Lektie, som læreren har givet: ”Læs digtet til næste gang og forbered en digtanalyse.” • Vi har alle læst digtet inden studiegruppetimen – (alternativ vi læser det sammen først). • Er der noget spørgsmål til at forstå digtet – ”hvad handler digtet om”? • Hvad skal vi lave, når vi analyserer: Har vi en model? – ”hvad drejer digtet sig om” • Hvordan laver man en komposition, en rim/rytme-analyse…Vi prøver lige at begynde sammen. • Hvordan skal vi finde temaet, når vi har analyseret– Det tager vi med i klassen til fælles spørgsmål
Hjælp! • Faglærer • Teamlærer • Studievejleder • www.Studieportalen.dksøg på ”Studieguide” • www.emu.dkvælg gymnasiet : ”Studieværksted” • Tag dig selv alvorligt – hjælp dig selv