EU's landbrugsstøtte og dens konsekvenser for U-lande

1. EU's landbrugsstøtte og dens konsekvenser for U-lande

2. Månedsmagasin om EU: ”NOTAT – om landbrugsstøtten”, nr. 1201, maj 2008 ”Landbruget er langt den største enkeltpost på EU’s samlede budget. Sådan har det været siden fællesmarkedets start i 1957. (…) Det er således den ældste, vigtigste, største og dyreste EU-politik, NOTAT skriver om i dette nummer.”

3. Landbruget og EU's budget 2011 Fra: http://ec.europa.eu/budget/figures/2011/2011_en.cfm

4. Landbrugspolitikkens baggrund 2. verdenskrig efterlod et kontinent hvor fødevaremangelen var akut. Frankrig, hvis industri ikke var så veludviklet som Vesttyskland var bange for at tabe på oprettelsen af et frit marked for industrivarer. De fik tilføjet landbrugsvarer til den toldunion som blev oprettet i 1958 og fik garanteret mindstepriser på fødevarer.

5. Landbrugspolitikens formål (EF-traktaten 1957) art. 38 Stk. 1. Den fælles landbrugspolitik har til formål: a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer c) at stabilisere markederne d) at sikre forsyningerne e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

6. Prins Joachim ''Dilemmaet for EU er, at hvis vi koldt og kynisk skar al støtte væk, så ville vi affolke landdistrikterne i store dele af Europa, og nationaløkonomien og urbaniseringen ville kollapse med store sociale konsekvenser.’’ Prins Joachim modtager ca. 2,6 millioner kr. i landbrugsstøtte om året Prins Joachim Citat til LandbrugsAvisen 30/7, 2004.

7. Hvad koster støtten? • OECD beregnede i 2002, hvad landbrugsstøtten i alt koster forbrugerne.

8. Landbrugsstøttens virkemidler Støtte: Prisstøtte som produktionsstøtte. Direkte støtte som arealstøtte og dyrepræmier, Non Product specific Subsidies (2003). Fællesskabpræference: EU-varer har forrang (Importtold, Eksportstøtte, Fødevarebistand) Finansiel solidaritet: udgifter financieret over EU's budget

9. Sådan fordeles støtten

10. Fra 1992 reformen frem til 2003 reformen, Afkobling (en overgang fra prisstøtte til direkte støtte) Afhjælpe overproduktion og und(om)gå WTO regler, foruden at sikre miljø og kvalitet, og begrænse udgifterne til støtten En række centrale landbrugsvarer vedblev dog at have særlige betingelser, ligesom dele af reducerede støtte blev flyttet til distriktudvikling – herunder støtte til teknologiudvikling, rådgivning oa til landbruget.

11. Danmark og EU's Landbrugsstøtte Danmark modtog i 2008 8,765 mia kroner i støtte Ifølge Europakommissionen dækker støtten omkring 60% af landbrugets faktaomkostninger Dansk Landbrug har siden 2005 haft underskud på mellem 1 og 13 mia kroner (fraregnet EU-støtten)

12. International frihandel og EU - ITO (International Trade Organization) - GATT (General Agreement on Tarifs and Trade) - WTO (World Trade Organization)

13. Doha Runden 2001 Forhandlingerne strandede fordi, der var uenighed om hvor meget EU og USA skulle åbne deres markeder for landbrugsvarer. Siden er der kun gjort meget få fremskridt på at etablere mere frihandel på landbrugsvarer.

14. Konsekvenser i U-lande ”FN’s Fødevareorganisations (FAO) fødevareprisindeks har ramt sit højeste niveau nogensinde, og Verdensbanken anslår, at de stigende priser allerede har skubbet 44 mio. mennesker ud i ekstrem fattigdom siden juni 2010” (Concord 2011). ”De nyeste vurderinger siger, at udviklingslandene skal fordoble deres fødevareproduktion for at imødekomme den stigende efterspørgsel på mad” (Concord 2011) Landbrugsstøtten gør det svært at skabe den nødvendige vækst i fødevarerproduktionen i u-lande