Download
1 / 28
E N D
Der skal udarbejdes APV i alle virksomheder, f.eks. kommunen, og på alle niveauer, f.eks. institutioner. Formålet med APV’en er at sikre, at arbejdsmiljøproblemer kortlægges og der laves en handleplan for, hvordan man løser disse problemer samt at der følges op på handleplanen.
APV’en sætter fokus på: • Fysiske forhold, f.eks. støj, indeklima, pladsforhold, velfærdsfaciliteter, belysning • Ergonomiske forhold, f.eks. tunge løft og arbejdsstillinger • Psykiske forhold, f.eks. arbejdstid, indflydelse, samarbejds- og ledelsesrelationer • Sygefravær • Kemiske og biologiske forhold, f.eks arbejde med stoffer og materialer samt kontakt med f.eks. bakterier, virus og svampe • Ulykkesrisiko fra f.eks. arbejdsmaskiner, håndværktøj, brand og eksplosion
Ansvaret for at udarbejde og gennemføre APV ligger hos arbejdsgiveren, altså kommunen eller institutionens bestyrelse, der også har pligt til at sørge for, at de ansatte deltager i hele processen. Som dokumentation skal arbejdsmiljøorganisationen påtegne arbejdspladsvurderingen.
APV’en skal være skriftlig. Det er med til at sikre, at alle væsentlige aspekter inddrages i arbejdsmiljøarbejdet. • APV’en skal være tilgængelig for ansatte, ledelse og Arbejdstilsynet, der som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed skal sikre sig, at der er en arbejdspladsvurdering.
Arbejdsmiljøgruppens opgave • Ledelsen og medarbejdernes (arbejdsmiljøgruppens) opgave er: • at sætte processen i gang • at se på arbejdsmiljøet i sin helhed • at arbejde systematisk og vedvarende med at løse arbejdsmiljøproblemer • at udarbejde skriftlig APV
Hvis arbejdsgiver ikke selv har tilstrækkelig indsigt til at gennemføre arbejdspladsvurderingen, skal man sørge for hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller andre særligt sagkyndige. Det kan være i forbindelse med identifikation og vurdering af problemer og løsningsforslag, eller det kan være hjælp til at starte processen eller til at fastlægge metode og redskaber.
Hvor tit? APV’ener en løbende proces, hvor man kontinuerligt følger op på handleplanerne. Kortlægning af arbejdsmiljøet og udarbejdelse af handleplan skal som minimum ske hvert tredje år.
Tillæg til APV’en • Hvis der sker ændringer af f.eks. de fysiske rammer, budgetrammen, normeringer eller børnetal skal der arbejdspladsvurderes igen. Det giver nemlig mulighed for at synliggøre ændringernes konsekvenser for arbejdsmiljøet og tage højde for eventuelle negative konsekvenser. • BUPL og FOA anbefaler, at der foretages løbende vurderinger og opfølgninger, så APV bliver en integreret del af dagligdagen.
Hvordan kommer vi i gang? Den enkelte institution skal planlægge arbejdet med APV. Det er typisk arbejdsmiljøgruppen, som gør det. I planlægningen kan man f.eks. gå frem efter denne liste: • Hvem planlægger og tilrettelægger? • Hvornår og hvordan skal kortlægningen af arbejdsmiljøet gennemføres? • Hvilke metoder og redskaber skal anvendes ved kortlægning, vurdering, prioritering og udarbejdelse af handleplaner osv.? • Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteterne? • Hvor megen tid og hvor mange ressourcer skal der afsættes til at gennemføre de enkelte aktiviteter? • Hvordan følges der op på handleplanerne? • Er der behov for møder, kurser, opstartsseminarer, uddannelse o.l.? • Er der behov for ekstern bistand og i givet fald til hvad?
APV’ens elementer Der er metodefrihed, når man laver APV, men uanset metode skal APV rumme følgende:1) Identifikation og kortlægning2) Beskrivelse og vurdering3) Sygefravær4) Prioritering og opstilling af handleplan5) Opfølgning
Identifikation og kortlægning • Denne første fase skal give et samlet overblik over de påvirkninger, ansatte og ledelse udsættes for i arbejdet på institutionen.
Identifikation og kortlægning Kortlægningen kan foregå forskelligt. Her er nogle eksempler: • Skemaer, som udfyldes af hver enkelt ansat eller af de ansatte på en stue og samles af sikkerhedsgruppen • Sikkerhedsgruppen interviewer de ansatte hver for sig eller i grupper • Brainstorm på personalemødet • Interviews personalet indbyrdes
Det er BUPL’s og FOA’s erfaring, at mange daginstitutioner bruger meget energi på at kortlægge arbejdsmiljøet - nogle gange så meget, at der ikke er energi nok til at handle på de beskrevne problemstillinger. Vi skal absolut anbefale, at handlingsfasen prioriteres mindst lige så højt som kortlægningsfasen. Det er jo ikke detaljeringsgraden i kortlægningen, der forbedrer arbejdsmiljøet. Det er de konkrete aktioner/handlinger, der rykker.
Beskrivelse og vurdering Problemernes art, alvor og omfang skal nu beskrives nærmere. Og man skal finde årsagerne til problemerne og de bedste og mest hensigtsmæssige løsningsforslag.
Løsningsforslag Løsningsforslag overfor alle problemtyper skal følge nedenstående kriterier (forebyggelsesprincipper): • Kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse • Løsninger og foranstaltninger rettes mod kilden til problemet • Det overvejes, om kilden kan fjernes
Løsningsforslag • Pædagogiske overvejelser om, hvorvidt man kan planlægge hverdagen, så problemet bliver mindre eller fjernes. Eksempler: Måske behøver alle børn ikke være i garderoben på samme tid. Måske kan uderummet bruges mere • Det, der er farligt, udskiftes med noget ufarligt eller mindre farligt • Tekniske løsninger, f.eks. ventilationsanlæg, støjdæmpende plader på vægge og loft osv. • Uddannelse af de ansatte, f.eks. således, at generelle og specifikke krav omkring bestemte børnegrupper kan honoreres
Beskrivelse og vurdering • BUPL og FOA anbefaler, at man starter med at prioritere, beskrive og vurdere et enkelt eller nogle få problemområder. Der vil typisk blive peget på en række problemområder, og hvis løsningsforlag for dem alle sammen skal beskrives, før man kan handle, så kan der gå lang tid. Derfor er det bedre at vælge nogle få områder, udarbejde løsningsforslag til dem og derefter sætte gang i handlingerne.
Sygefravær • Siden 1. januar 2005 har der været krav om, at sygefraværet på arbejdspladsen skal indgå i APV’en. BUPL og FOA anbefaler at I i den forbindelse fokuserer på arbejdsmiljøet og ikke på den enkelte medarbejders sygefravær. APV’ens sigte er forebyggende og sygefraværet er en indikator på, at der kan være noget galt med institutionens arbejdsmiljø.
Sygefravær • Det vurderes, at 1/3 af alt fravær er arbejdsbetinget. • Fraværet har stor indflydelse på de øvrige kollegaers arbejdssituation. • Fokus på sygefravær i forbindelse med APV kan bidrage til, at der kan udarbejdes en god fraværspolitik, der er koordineret med arbejdsmiljøindsatsen. • Langtidssygdom har store konsekvenser for den enkelte
Prioritering og opstilling af handleplan • En handleplan er både en aktivitetsplan og en tidsplan. Den er nødvendig, fordi alle arbejdsmiljøproblemer næppe kan løses på én gang. Det skal fremgå af planen, i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses.
Prioritering og opstilling af handleplan Planen bør indeholde: • En beskrivelse af de udvalgte problemer • En beskrivelse af de valgte løsninger - her kan blive tale om yderligere undersøgelse, inden I vælger en løsning • Oplysninger om, hvornår løsningen vil være gennemført • Navn på den, der er ansvarlig for, at løsningen gennemføres • En plan for, hvornår øvrige problemområder behandles.
Prioritering og opstilling af handleplan • Det er erfaringsmæssigt ikke denne del af APV’en, institutionerne bruger mest energi på, men BUPL og FOA anbefaler at prioritere handleplanen højt. Giv evt. information om jeres aftaler til forældre og arbejdsgivere, så de kender jeres hverdag og arbejdsmiljø. I skal også bruge aftalen/handleplanen til at holde jer selv fast på, hvad I gerne vil have ændret.
Opfølgning på handleplan Ved at følge op på handleplanen undgår man megen frustration, fordi en problemstilling ikke bare "glider ud i sandet". Arbejdet med opfølgningen vil typisk være en opgave for sikkerhedsgruppen (sikkerhedsrepræsentanten og institutionslederen). Opfølgning kan ske ved, at de to "deler" de forskellige emner imellem sig og/eller holder møder, hvor de sammen gennemgår, hvordan det går med at følge op på handleplanen.
Opfølgning på handleplan Et andet og meget vigtigt element er, at sikkerhedsgruppen vurderer om de løsninger, der er sat i værk for at løse arbejdsmiljøproblemer, er de rigtige løsninger - altså har den ønskede effekt. Hvis løsningen ikke har haft den ønskede effekt, eller hvis løsningen har betydet andre problemer, er det også sikkerhedsgruppens opgave at justere og tilpasse handlingsplanen - måske udarbejde ny APV på den konkrete problemstilling.
Opsummerende • APV’en er et vigtigt redskab i arbejdet med arbejdsmiljøet. Der skal som minimum udarbejdes en APV hvert tredje år, samt tillæg, hvis der sker ændringer i institutionen, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan f.eks. være ombygninger, personalereduktioner, merindskrivninger eller andet.
Det er vigtigt, at APV’en ikke blot fungerer som en afdækning og beskrivelse af eventuelle arbejdsmiljøproblemer, der kan sættes i en mappe og stå klar til at blive hevet frem, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi.
APV’en er et arbejdsredskab og derfor er det centralt, at der udarbejdes en handleplan og at der følges op på denne handleplan. Det er en god idé at tage APV’ens handleplan op på hvert personalemøde for at sikre, at hele personalet inddrages i opfølgningen, samt at eventuelle nye problemer bliver behandlet.
