Program

1. Program 1 - Religion og Religioner i Danmark (Sekul�r stat? Multireligi�s?) 2 - Begrebet religion 3 - Religion, kultur og identitet 4 - Folkeskolens juridiske brug af religion, kultur og identitet 5 - Integration og udveksling af kultur

2. Religion i Danmark Indbyggere 2002: ca. 5.400.000 Kristne: folkekirken: ca. 83 % (ca. 4.5 mio.) katolikker: ca. 0.7 % (ca. 35-40.000) ortodokse: ca. 0.1 % (ca. 5.000) anden kristen retning: ca. 1.0 % (ca. 55.000) J�der: ca. 0.15 % (ca. 7-8.000) Muslimer: ca. 3.8 % (ca. 200.000) Religioner fra �sten: ca. 0.4 % (ca. 22.000) Anden religion: ca. 0.5 % (ca. 27.000) Rest: ca. 10.35 % (ca. 460.000) Hvad siger kategorierne, som statistikken opstilles i?

3. Religion og lov Menneskerettighederne �18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i f�llesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin reli�gion eller tro gennem undervisning, ud�velse, gudsdyrkelse og overholdelse af religi�se for�skrifter. Grundloven � 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og underst�ttes som s�dan af staten. � 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud p� den m�de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l�res eller foretages, som strider mod s�deligheden eller den offentlige orden.

4. Historisk udvikling Antikken � dualisme, hellenisme, guddommelig erkendelse og etik Middelalder � Gudsindstiftet orden. Ren�ssance/reformation � Mennesket herre p� jorden, Gud herre over frelsen. Oplysningstid � Fornuft, Gud = h�jeste fornuft, hvorom vi ikke kan udtale os. Romantik � sanser, f�lelser, kunst, enhed med det guddommelige bliver idealet. Fornuften utilstr�kkelig. Det moderne � argumenterede holdninger, oplysningsprojekter. Gud kritiseres. Postmodernisme � sammensathed, mobilitet og rekursivitet. Gud, ikke-Gud eller Gud som x,y,z etc.

5. Teorier om religion Psykologiske teorier Freud: Menchheit neurose. Jung: Religion = ubevidst i menneskets psyke som arketypen Selvet. Kan f�rst tolke omverden ud fra egne pr�misser, n�r man har opdaget selvet. Frankl: Ubevidst �ndelige: L�nges efter noget uden for sig selv. Ubevidste Gud: Religion = s�ger efter det meningsfulde. Gardner: Religi�se forestillinger er en del af menneskets biologiske foruds�tninger for at danne tanker og forestillinger. �Den eksistentielle intelligens� giver indsigt i eksistentielle og spirituelle forhold. Sociologiske teorier Durkheim: Religion er samfundets dyrkelse af sig selv. Luhmann: Religion = Uddifferentierede system, der virker funktionelt i samfundet (g�r ting samfundet ikke selv kan). Kritisk Marx : Religion er et undertrykkelsesmiddel. Religionsvidenskabelige Eliade: Det hellige er et element i bevidsthedens struktur og ikke et stadium i denne bevidstheds historie. Geertz: Kulturelt fortolkningssystem der henviser til det transempiriske. Tillich: Den religi�se dimension: Sp�rgsm�l, forst�else, mening med livet, at v�re religi�s=sp�rge lidenskabeligt efter sit livs mening.

6. Forhold til konventionel religion � islam som eksempel Parametre Religionens indhold (islamisme � modernisme). Religionens funktion (traditionalisme � sekularisme). Engagement (Entusuasme-Ligegyldighed-Afstandtagen). Skriftsyn Stat/rel: Traditionalister (skal) eller Sekularister (valg). Stat=rel: Islamister (skal) eller Modernister (b�r). Islam, muslim eller muslimer? N�r �Vi� i-tale-s�tter �Dem� => verden ordnes i f� kategorier. Religion b�de teori og praksis => receptionen g�r f�nomenet dynamisk

7. Religion Hvad er religion? Hvad er religion(er)s form�l? Hvilken form�l spiller religion for jeres elever? For jeres klasse? For jeres skole?