120 likes | 206 Views
En dårlig start på “guldalderen” perioden 1950-57. Efter høj vækst i genopbygningsperioden 1945-50 ligesom i mange andre lande Klarer dansk økonomi sig relativt dårligt i årene 1950-57 , jf. Peder J. Pedersen s. 546, tabel 17.3
E N D
En dårlig start på “guldalderen” perioden 1950-57 • Efter høj vækst i genopbygningsperioden 1945-50 ligesom i mange andre lande • Klarer dansk økonomi sig relativt dårligt i årene 1950-57, jf. Peder J. Pedersen s. 546, tabel 17.3 • I det følgende ser vi såvel på nogle internationale forhold som udviklingen i bytteforholdet og de fortsat begrænsede lånemuligheder som på nogle • hjemlige forklaringer som en uheldig erhvervsstruktur og svigtende investeringer,
For at begynde med de internationale forhold • Så forringedes bytteforholdet i udenrigshandelen (beregnet som et indeks for eksportpriserne divideret med et indeks for importpriserne) • I 1949 da DK fulgte UK i en 30 pcts. devaluering overfor $ (bemærk at de europæiske valutaer hidtil havde været overvurderede). Import i $ nu væsentligt dyrere • I 1950 steg de relative råvarepriser pga. Koreakrigen • I 1956 steg især de relative energipriser pga Suez-krisen
Betalingsbalancens løbende poster var en restriktion • Antog man i hvert fald • Fordi de internationale kapitalmarkeder langt fra fungerede normalt endnu • Jf. fra 9. lektion at de vestlige landes valutaer først blev konvertible i 1958
Den danske eksportstruktur var fortsat præget af landbrugsvarer • Og landbrugets sektorbytteforhold faldt • Jf. 7. lektion om de langsigtede tendenser i afsætningen af landbrugsvarer • Industriproduktionen og industrieksporten øgedes ganske vist kraftigt se s. 146, tabel XVI.4 • Men fra et relativt lavt udgangspunkt
Valutareserven svandt pga. disse forhold flere gange faretruende • Den økonomisk politiske reaktion var gentagne stramninger (1950, 1954 og 1957) af penge- og finanspolitik • Efterfulgt af lempelser • Som tilsammen betegnes ‘stop-go’ politik • Og som må formodes at have øvet en negativ indflydelse på investeringsaktiviteten, se s. 145, figur XVI.4
Pengepolitik, boligpolitik og renteniveau • Pengepolitikken vender tilbage efter ikke at have været benyttet siden midten af 1930’erne • I form af Den neutrale pengepolitik fra 1951 • Nationalbanken betingede sig at pengeforsyningen ikke måtte udvides • Når staten i stigende grad lånte ud til boligbyggeri
Derfor måtte salg af statsobligationer dække det stigende udlån fra kapitalbudgettet (lykkes indtil 1954) • Hvilke følger kan de kunstigt billige boliglån således have haft for den rente, som andre erherv kunne låne til?
Et særligt kapitel om landbrug og landbrugspolitik 1950-1992 • Først i 1957 overstiger industriens arbejdsstyrke landbrugets • I 1950’erne afvandrer især landbrugets medhjælpere • Hvordan kan dette forklares ud fra udviklingen I de relative input-priser? (arbejdskraft versus mekanisering) • Fra 1960’erne afvandrer også de selvstændige, jf. lovgivning om størrelsen af de enkelte ejendomme
Landbrugsstøttens udvikling over tid • Fra 1958 begynder nationale danske støtteordninger (importbegrænsning og prissubsidier) • Bemærk argumenterne - var de gode? • Netop muligheden for at tilslutte sig EFs (fra 1993 betegnet EU) landbrugsordninger var et centralt argument for tilslutning til EF • Common Agricultural Policy var udviklet gennem 1960’erne
Nogle generelle betragtninger om CAP • Havde oprindelig form af garenterede mindstepriser • Importafgifter på landbrugsvarer udefra og eksportsubsidier til eksport ud af fællesskabet skulle sikre et bestemt højt prisniveau • Giver incitament til at øge produktionen • Så det blev nødvendigt med støtteopkøb for at holde prisen oppe
Bemærk hvem der taber ved disse subsidier: • De fattige landbrugslande udenfor fællesskabet • EF’s forbrugere • EF’s skatteborgere • Er vi værre end andre, f.eks. USA? (nærmest ja) • Andre støttemodeller og incitamenter (kvoter)
På trods af medlemskabet af EF fra 1973 • Gennemgik mange danske landmænd en krise i begyndelsen af 1980’erne, fordi…. • De havde købt deres ejendom for dyrt i forventning om CAP • Inflationen var faldet • Støtten i CAP reduceres noget efterhånden • Bemærk at landmænd ikke, trods stadig støtte, generelt har højere indkomster end andre!