GMO og fødevarer

1. GMO og fødevarer Erling Jelsøe Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet, 25. November 2010

2. GMO og fødevarer • Det globale udsyn • Et historisk tilbageblik: dynamikken omkring politik, regulering og samfundsmæssige aktører i den danske udvikling • Befolkningens holdninger som vejrhane for debatten • Øl som eksempel • Nogle globale konsekvenser

7. Historien om GMO • 1973: første vellykkede forsøg med gensplejsning • 1973-75: Asilomar-konferencerne: selvregulering i det videnskabelige samfund • 1970’erne i Danmark: Politisk ønske om A-kraft i Danmark og den folkelige modstand. Det ultimative resultat var folketingets beslutning om ikke at indføre A-kraft i Danmark • 1983-84: Novo og Nordisk Gentofte markedsfører de første gensplejsede produkter (insulin og humant væksthormon) • 1986: Den danske lov om miljø og genteknologi. ”Verdens første lov om genteknologi”, restriktiv regulering af genteknologi, ”forbud” mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet • 1986-87: Etablering af TeknologiNævnet (og Etisk Råd). Initiering af debatten, efter at loven var vedtaget. Initiativer med borgerinddragelse omkring ny teknologi

8. Historien, fortsat • 1990: EU-direktiver om udsætning og indesluttet anvendelse af GMO • 1990-1996: relativ stilstand i kontroverserne omkring genteknologi – som om strategien havde været en succes • 1996: første gensplejsede afgrøde på markedet: Monsantos Round-Ready Soya (herbicid-resistent). Debatten blusser op på ny (med Greenpeace som fremtrædende aktør) • En planlagt revision af udsætningsdirektivet trækker ud og det endelige resultat i 2001 bliver modsat de oprindelige intentioner mere restriktivt ind det forrige direktiv • 1999-2003: Moratorium for godkendelse af nye GMO’er i EU indtil det nye lovgivningskompleks var på plads

9. Historien, de sidste faser • Nye initiativer vedrørende etik og borgerinddragelse • Sameksistens som politisk tema (2003-?) • En række sager om godkendelse i medfør af de nye regler: nogle lande nægter at godkende… • 2010: Kommissionen foreslår, at de enkelte lande selv skal beslutte om de vil tillade dyrkning af nye GMO’er. Men det er stadig Den Europæiske Fødevaremyndighed (EFSA), der godkender. Forslaget er endnu ikke vedtaget. • 2010: Det kommer tilsyneladende som en overraskelse i den danske debat, at vores husdyr fodres med gensplejset sojaprotein i store mængder

10. Befolkningens holdninger • Holdningsmålinger som ”aktør” i debatten om GMO • Politikerne og legitimiteten • Opinionsmålinger som kampfelt: tesen om vidensunderskud som forklaringer på holdninger til teknologi og videnskab • Et kultursammenstød mellem eksperterne og de fremherskende forståelse af videnskaben blandt ”almindelige” mennesker • Eksperterne er også aktører og deres viden er ikke neutral

15. Øl som eksempel • Bryggeribranchen og ny teknologi: konservatisme og strukturel udvikling • Bioteknologien i 1970erne: eksterne enzymer • ”Råfrugt”: problemet med råvaren • Da betegnelsen ”råfrugt” forsvandt fra emballagens ingrediensliste • Budweiser og den gensplejsede ris • Carlsberg laver GMO-fri øl, men dyrker gensplejset byg i sine laboratorier

16. Hvor mange mennesker kan brødfødes ved dansk fødevareproduktion? Kilde: Kristian Thorup-Kristensen: Kunsten at brødføde verdens befolkning, Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2010

17. Faktorer af betydning for fødevareproduktionen • Inddragelse af landbrugsjord til udvikling af byer, industri, veje, m.v. • Klimaforandringer • Anvendelse af afgrøder til bioenergi m.v. • Stigende konkurrence om begrænsede vandressourcer • Ødelæggelse af landbrugsjord som følge af erosion, tilsaltning og ørkendannelse • Fødevare- og vandspild • Mangel på ny jord, fældning af regnskov

18. Argentina som eksempel