1 / 26

Præsentation af biokemi’en i vin for www.italy.dk´s læsere

Præsentation af biokemi’en i vin for www.italy.dk´s læsere. Præsentationen giver en introduktion til hvilke indholdsstoffer i vin som giver farve, aroma, smag og fylde (”gardiner på glasset”) Udarbejdet af Susanne Hyttel, M.Sc. in Food science, 21-10-2006.

merv
Download Presentation

Præsentation af biokemi’en i vin for www.italy.dk´s læsere

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Præsentation af biokemi’en i vin for www.italy.dk´s læsere Præsentationen giver en introduktion til hvilke indholdsstoffer i vin som giver farve, aroma, smag og fylde (”gardiner på glasset”) Udarbejdet af Susanne Hyttel, M.Sc. in Food science, 21-10-2006

  2. Det som giver farven i vinen kaldes polyphenolerPolyphenoler findes primært i drueskallen

  3. Polyphenoler • Polyphenoler er det mest dominerende indholdsstof i druer og vin • De kommer fra skind, stilk og kerner • De giver aroma, smag og tekstur • Poly betyder flere, dvs. flere ringe (flere fenoler) • Phenol betyder en fem-leddet aromatisk forbindelse med en eller flere OH grupper ”stikkende ud” fra selve ”ringen” • Undergrupper: anthocyaniner, flavonoider, proanthocyaniner, catechin og tanniner – de giver alle enten smag eller en astrigerende mund fornemmelse

  4. Farve • Den røde kommer fra: Anthocyaniner • Den grønne til gule kommer fra : Flavonoider • Brunrød farve kommer fra: Phlobaphens • Proanthocyaniner – farveløse men de kan give farve - eksempelvis ved brunfarvning af frugt • Tannin: farveløs til gul eller brun

  5. Anthocyaniner • Kan blive gullige farveløse ved tilsætning af SO2 • Kan reagere med metalioner og give andre farver – eksempelvis purpur (Al+, K+, Fe++, Cu++, Ca++ ) • (Kan være esterificeret med syre til sukkermolekylet, f.eks eddikkesyre eller vanillicsyre) • Kan kondensere med phenoler/proteiner og danne brun-røde farvepigmenter (phlobaphener) • Phlobaphener menes at give farven i lagrede rød vine • Phlobaphener har en kompleks struktur

  6. Stabilitet af den røde farve • Ved slutningen af fermenteringen kan 25-40% have polymeriseret med tanniner (når 100% i løbet af ældring) • Polymerisering er vigtig for bevarelse af vinens farve – formål: at beskytte anthocyanidin molekylet fra oxidering • Polymererisering gør dem mere resistente overfor pH og SO2 • Nogle anthocyaniner er mere farvede når de er polymeriseret med tannin – eks. 60% er farvede mod kun 20% af de samme fri ved pH 3.4 • (Polymerisering øger mængden af flavylium (+ion) og quinoidal basen (blåviolet)) • På trods heraf vil polymerisering og oxidering ændre farven til gulbrun således vinen langsom får en ”murstens” farvetone (Glories, 1984)

  7. Pro-anthocyaniner • Farveløse – men kan omdannes til farvepigmenter • Deres kemiske struktur minder om anthocyanider • De kan reagere med protein –og give den atrigerende mundfornemmelse som ses i gamle vine • De kan gøre vinen uklar

  8. Tanniner – et andet ord for garversyre • Farveløse til gule eller brune • Astrigerende smag/effekt • Kan binde proteiner • Giver eks. også brunfarvning i frugt • Der findes to typer: hydrolyserbare og kondenserede tanniner • Modne tanniner (når den snerpende effekt i druerne og vinen er væk)

  9. Farveændring under lagring • Mange vine har et brunligt skær murstensfarve • Densiteten af farven ødelægges da de friee anthocyaniner destrueres • Farveløden ændres – da der sker strukturelle ændringer af anthocyanin-tannin komplekser da pigment polymerer udfælder (ses på bunden af flasken) • Indholdet af anthocyanidin-tannin polymere øges – det er dem som giver gule, gul-røde, gul-brune, røde og violette farve toner

  10. Lagring af vin – hvad tilfører træfadet vinen?

  11. Fadlagring • Tanniner fra træet kommer over i vinen • Gule farvestoffer afgives til vinen • Mild oxidering ændrer farvelød til mere brun/grønlig • Bundfældning af større partikler som giver en mere afrundet smag • Syre og mineraler kan udfældes • Visse aromastoffer afgives fra træet:Vanillin (kemisk fremstillet vanillie), Eugonol (kryddernellike), Guaiacol (pomerans), Egelactoner (kokos) og Karamel – røget smag – hvis fadet er ristet • Nedbrydning af lignin i træet – frigiver cinnamanaldehyd og benzaldehyd derivater

  12. Aromastoffer der afgives under træfadlagring • Trætypens karakteristika - eksempelvis kastanjetræ der aggiver hydrolyserbare tanniner • Gallussyre, der kommer fra nedbrydning af hydrolyserbare tanniner • To ofte forekommende polymere af ”ellagic”syre: Castalagin og vescalagin (Jackson, 2000) • Nogle rødvine mister aldrig deres bitterhed under lagring, da de hydrolyserbare tanniner kun nedbrydes langsom under lagring • Hydroxybenzoic syre, specielt ”ellagic” syre (diacetyl dannet af 2 gallussyre)

  13. Aroma – hvad giver vinen dens bouquet?

  14. Mundfornemmelse • Sukkerindholdet har betydning, da sukker-molekyler giver viskositet • Flavonoid-tanniner giver den astrigerende effekt

  15. Astrigerende smag/effekt • Skarp, sammentrækkende og tør følelse i munden • Opstår når polyphenoler reagerer med protein (krydsbindinger) • Hydrofobe dele af procyanidin tannin associerer med protein • Kan give en både bitter og astrigerende følelse/smag • De store kondenserede tanniner har lille effekt • Modvirkes ved at reducere polyphenol-tanniner, som er relateret til antocyanidinstryktur (røde farvepigmenter) • Anthocyaniner giver meget lidt smag – men polymerisering med tanniner er vigtig for smagen • Da der er få anthocyaniner i hvide vine virker de ikke så astrigerende som røde • Følelse af peber i nogle druetyper skyldes 2-phenylethanol og methylanthranilat

  16. Vinens boquét skyldes • Estere som giver frugtrige aromaer (160 forskellige er set) Esterification (når alkohol og syre kondenserer til et molekyle) • Flygtige forbindelser, eks.: monoterpener og benzenderivater • Terpener er naturstoffer som eksempelvis alkohol og ketoner • Interessant at kun 0,8 til 1,2 gram/liter vin er aromatiske forbindelser = ca. 1% af alkoholindholdet giver den astrigerende ”snerpende” effekt • Tekstur og aroma af en bestemt type aromatisk forbindelse kan mærkes/smages når koncentrationen er blot 0,1 gram/liter

  17. Vinens boquét • Metallic fornemmelse - særligt i tørre vine • Induceres af kobber og jern ioner • Brændt fornemmelse – særligt i Tokay vine • Skyldes højt ethanol indhold • Tokay vine med højt sukker indhold kan virke brændte - ukendt om det er samme princip som brændt smag af chillipeber • Bobler giver prikkende følelse, som ses i vine med mere end 3 mg kuldioxid/liter (Jackson, 2002)

  18. ”Gardiner” på glasset og viskositet af vin

  19. ”Gardiner” på glasset • Kommer når alkohol fordamper fra den film vinen laver på indersiden af glasset • Alkohol (primært ethanol) fordamper let da det er meget flygtigt • Under fordampning af alkohol stiger overfladespændingen på indersiden af glasset og ”vinen” (vanddråber) trækker sig sammen da den ”blivere tungere” og glider ned i en form for bue - for til sidst at glide ned som dråber der trækker ”strenge” på glasset • Indholdet af komplekse forbindelse (store molekyler) som sukkerstoffer har meget betydning for hvor ”fyldig” vinen virker og dermed for hvor tydelig ”gardinerne på glasset” eller ”damebenene” er

  20. Viskositet i glasset • ”Tykke gardiner” betyder højere viskositet • Viskositet kommer af store opløste molekyler og/eller en stor koncentration af viskositets givende stoffer, som: • Primært er sukkermolekyler/polysaccharider • Vand (dominerende indholdsstof i vin og druer) • Glycerin (=glycerol) • Syre der reducerer følelsen af fedme • Alkohol (her hersker der dog uenighed) • Cellevægskomponenter (pektin) • Protein (naturlige og/eller dannet af bakterier eller gær) • Sekundære metabolitter (fenoler og aromabærende stoffer)

  21. Sundhedsmæssige aspekter ved vin

  22. Indholdstoffer i vin • 80-90 % vand • 6-16% alkohol • 0,1-20% sukkerstoffer • 0,3-1,1% organiske syrer • 0,01-0,3% fenoler og polyfenoler • 0,15-0,4% mineraler, salte mm.

  23. Sundhedhedsmæssigt gavnlige effekter ved at drikke vin • Antioxidanter menes at kunne hindre ældringsprocesser • Cabernet Savignon vine har en meget gavnlig effekt • Resveratrol – hæmmer sammenklistring af blodplader og derved dannelse af blodpropper • Catechine, epicatechine – mere effektive antooxidanter • Alcohol (som giver en bedre apsorption af polyphenoler) • Desværre forbruges mange vitaminer af gærcellerne - vin kan derfor ikke siges at være primær kilde til vitamin indtag

  24. Mineraler i vin • Ofte viser mineralindholdet plantens optag gennem vækst, klima og respirationsmønstret • Druer i varme klima har eksempelvis mere K+ (Kalium/potasium) • Høje indhold af sulfider kan skyldes brug af svampedræbende midler • Høje indhold af calcium hvis lagring i cementtanke • Højt indhold af jod og jern kan komme fra rusten vinudstyr • Høje indhold af bly kan komme fra druer dyrket tæt ved befærdet vej – dog oftest fra messingrør • Atypisk højt aluminium indhold kan komme fra bentonit • Høje indhold i druer ikke så kritisk da gæren vil forbruge dem • Ulempe: kan accelerere en oxidering af ascorbinsyre brunfarvning

  25. Energiindhold i øl • 3% protein • 0%fedt • 41% kulhydrat • 56% alkohol • 112 KJ/100 gram • Indeholder meget mindre jern, kalium, calcium – ja mineraler generelt • Kilde: Levnedsmiddeltabeller, 1989, LST

  26. Afrunding • Polypholer er en betegnelse for flere typer fenoler (ringformede), eksempelvis anthocyanidiner og tanniner • Farvepigmenter (anthocyanidiner) i vin er meget reaktive. Ændrer struktur og dermed farve over tid • ”Estere” giver frugt smage • Astrigerende effekt kommer af en krydsbinding af phenoler og protein, eksempelvis tannin+protein • Vin er sundt –kan hindre blodpropper, da Resveratrol menes at hindre sammenklistring af blodplader • Så lad os endelig drikke et glas rødvin – med god samvittighed

More Related