120 likes | 244 Views
Information Viden Læring Praksis - ‘The Social Life of Information’ af Brown & Duguid (2000). ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, for å r 2008 v/ Egil Boisen. Kernepointer. Begreberne: Information – viden – læring.. og praksis Proces vs praksis:
E N D
Information Viden Læring Praksis- ‘The Social Life of Information’ af Brown & Duguid (2000) ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, forår 2008 v/ Egil Boisen
Kernepointer • Begreberne: • Information – viden – læring.. og praksis • Proces vs praksis: • kritik af Business Process Reengineering (det grundlæggende drama i 2000) • Information vs viden • Learning about vs learning to become • Praksis: fællesskaber og netværk • Xerox Reps-anekdoten: anvendelse af viden • Xerox Parc-anekdoten: innovation • Narratologisk viden og ‘videnskab’ • Brown & Duguid som eksempel i sig selv
Proces vs praksis: kritik af BPR • BPR: Business Process Reengineering • Hammer/ Champy (1993) • Fokus på processer • ‘value-adding’ • mål-middel/ input-output/ ‘clean sheet of paper’ • ‘genopfind dig selv’/ the crisis that will not go away • Opgør med klassisk, bureaukratisk tænkning tilbage fra AdamSmith, gældende for 19. og 20. årh: • Arbejdsdeling: én proces der brydes ned i specialiserede enkeltfunktioner; en kæde af basale processer; • Bureaukrati: tænkning adskilt fra dagligt arbejde; • Masseproduktion, stordriftsfordele • Succes i 90’erne: • Konsulent-vælde; IKT og generalister • Ikke fokus på lateral vidensudveksling (Brown & Duguids kritik)
IT og omstrukturering (H&C 1994, s.98-117): • IT gør det muligt at tænke nyt: Vidensdistribution (databaser; ekspertsystemer, CSCW); • muligt at drage nytte af både centralisering og decentralisering; den enkelte generalist kan arbejde hjemme eller ude i marken tæt ved kunden. • Personlig kontakt har altid været afgørende: interaktiv video. • Automatisk identifikation: tingene kan selv fortælle hvor de er.
Proces-fokus • 'Ved "proces" forstår vi simplet hen en række funktioner som, under et, producerer noget der er af værdi for en kunde - for eksempel ved at frembringe et produkt.' (Hammer & Champy 1994, s.14)
Brown/Duguid-kritik af BPR • BPR er karakteriseret ved: • top down-styring • fokus på proces/ produkt primært; sekundært på personer. • Fokus på individer, snarere end på sociale systemer • Klart skel mellem 'value adding'/ non-value adding' aktiviteter: fokus på produktet/ synsvinkel 'udefra'/ input-output; • Ikke fokus 'indefra' på det indimellem input-output, samt hvad disse processer betyder for de deltagende (B&D 2000, s.95); Ingen respekt for kultur. • Longitudinalt perspektiv: tunnel vision • Non-lateralt perspektiv: lateral links bewteen people doing similar things is considered non-value adding. • BPR's succeshistorier kommer fra brancher med veldefinerede input-output-strukturer, lineær work flow tænkning (bogholderier og militæret er eksempler)
Information vs viden • IKT: informationsteknologi • gemme, genfinde og præsentere information • .. og bearbejde information ~ ‘computeriseret viden’? • Information er ikke det samme som viden • Information; naturligt at spørge 'hvor'; • Viden: naturligt at spørge 'hvem‘ • Knyttet til personer, engagement, praksis og fællesskaber • Mening og praksis • Polanyi: tavs viden • Computeriseret viden? • Ekspertsystemer som regelfølgemaskiner? • Om at følge regler • Wittgenstein: findes der regler for det? • Eksemplet med buschaufføren (Collins)
Læring • Learning about vs learning to become (Bruner) • Læring: • som noget essentielt i samtale • som noget essentielt i samarbejde • om at være ‘off piste’/ uden for landkortet • socialisering ind i praksisfællesskaber (og deres perspektiv)
Praksis: fællesskaber og netværk • Praksisfællesskaber (COP; Lave/ Wenger) • Network of practice (Brown/ Duguid) • Anekdoterne • Xerox Reps-anekdoten: anvendelse af viden • Xerox Parc-anekdoten: innovation • Matrix-modellen: • COP sammenbinder en virksomhed, mens NOP sammenbinder virksomheder
Case: Xerox 'reps' (1) • Reps problemer: Dokumentation • fortalte hvad man skulle gøre i forhold til beskrevne problemtyper, men ikke hvorfor. • Ikke tilstrækkelig, fordi kopimaskiner er så komplekse og har så individuelle forhold at de får individuelle problemer.
Case: Xerox 'reps' (2) • Reps egen løsning: • morgenmads-møder med 'krigshistorier' • narrative principper: tidslighed; kausalitet; principper; • fortællingens funktioner: meningsdannende; værdier; socialiserende • fortællingens dynamiske strukturer: jazz soli-analogien; 'gap closing improvisations' for at bygge bro mellem regelsæt og virkeligheden. • Xerox organisationens løsning: Eureka • Vidensdelings-system med peer review
Referencer • Brown, J.S. & Duguid, P. (2000): The Social Life of Information. Harvard Business School Press, Boston, 2000,kap. 3 – 5. • Hammer & Champy: Omstrukturering af virksomheden. Borgen 1994 (amr. udg. 1993)