Implementering af forskningsbaseret viden i praksis Elisabeth Arnbak

1. Hvordan kan vi selv lave trylledrikken? Implementering af forskningsbaseret viden i praksis Elisabeth Arnbak Institut for Pædagogik og Uddannelse Århus Universitet

2. Indhold • Hvad skal der i trylledrikken? • Ingredienser i faglige læsefærdigheder • Hvordan kan vi selv lave trylledrikken? • Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder • - et tværfagligt skoleprojekt • Projekt VIS: implementering af forskningsbaseret viden i praksis

3. Faglig læsning – en svær cocktail! ‘Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst’ I faglig læseundervisning er der 3 faktorer i spil: • Faget (viden) Hvad ved eleven allerede, og hvad skal eleven lære om emnet og faget (de faglige mål)? • Fagets tekster (læsning af tekst) Hvor godt matcher elevenernes forudsætninger fagtekstens sproglige og indholdsmæssige kompleksitet? • Elevernes faglige læreprocesser (tilegnelse) Hvilke aktiviteter og strategier motiverer og understøtter elevernes faglige læse- og læreprocesser?

4. Trylledrikken: faglig læseundervisning? • Målet • God faglig læseundervisning fører til, at eleverne • udvikler en målrettet, fleksibel og selvreguleret • læseadfærd. • Vejen derhen • Vi sikrer, at eleverne rent faktisk kan læse • Vi overvåger og evaluerer elevernes læseudvikling gennem hele skoleforløbet • Vi sørger for, at eleverne udvikler deres bevidsthed om læsning som en aktiv meningssøgende proces – et tænkearbejde • Vi har et fortsat fokus på, at eleverne undervises i og aktivt bruger læsning i alle skolens fag.

5. Faglig læsning og skrivning – i brændpunktet mellem skolens læse- og fagundervisning • Faglig læsning kræver, at eleven kan anvende effektive forståelsesstrategier i læsningen af fagets tekster • Undervisning i, hvordan eleven mest hensigtsmæssigt læser fagets tekster og tilegner sig et godt fagligt ordkendskab, er et fagligt anliggende. Danskfagligt ansvarsområde Ansvarlig faggruppe?

6. Trylledrikkens ’Hvad’: Effektive faglige læse- og skriveprocesser • Før tekstlæsning og skrivning • Eleverne skal bruge nyttige strategier og redskaber til at aktivere/få overblik over deres egen viden og tekstens indhold • Eleverne skal være bevidste om deres læseformål, så de kan styre læsningen af teksten efter dette.

7. Trylledrikkens ’Hvad’: Effektive faglige læse- og skriveprocesser • Undervejs i læse/skriveprocessen • Eleverne skal bruge effektive strategier og redskaber til at fastholde, bearbejde og strukturere deres viden. • Elevene skal arbejde bevidst og målrettet med faser i den faglige læsning/skrivning og evaluere udbyttet af deres læse- og skrivearbejde.

8. Trylledrikkens ‘hvordan’ Fra noget, eleven kan (en færdighed) til noget, eleven gør (en strategi) • Direkte eksplicit undervisning i effektive forståelses- og skrivestrategier (fx i kursusforløb). • Eleverne bruger læse- og skrivestrategier i den daglige fagundervisning (tydeliggørelse af strategiernes nytteværdi). • Læreren er en positiv rollemodel • (synliggørelse af den nødvendige tænkning – modellering af nyttige • læse- og skrivestrategier). • Særlig støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder (fx via læsevejlederen).

9. Hvordan bliver vi selv ‘masterchefer’? Implementering af forskningsbaseret viden i praksis

10. Vi må have involveret faglærerne! • Hvad plejer vi at gøre? • Ministeriet: Nye trinmål, eksamen og nationale tests i læsning! • Kommunen: Læsning i fagene skal skrives ind i skolens læsepolitik! • Skolen: Vi får en ekspert ud og holde foredrag om faglig læsning, så kan lærerne ’gå ud og gøre ligeså’! • ‘Læsefolket’: Vi giver eleverne et fagligt læsekursus, så ved vi, at de kender nyttige strategier og redskaber. • Faglærerne: Vi gør fagundervisningen sjovere, fx bruger noget IT – så skal læsningen nok glide ned hos eleverne! • Eleverne: Vi gør det kun, når I siger, at vi skal!

11. Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder – et tværfagligt skoleprojekt • God faglig læseundervisning forudsætter praksisudvikling lokalt på • den enkelte skole: • Et kursus i faglig læsning sikrer, at eleverne har færdigheder i at bruge effektive forståelses- og hukommelsesredskaber. • MEN • Faglæreren er den faglige ekspert: hvad skal eleverne lære om faget? Hvilke faglige sammenhænge og informationer skal stå i mindmappet, ordkendskabskortet, eller 2-kolonnenotatet? • DERFOR • udvikler eleverne kun gode faglige læsefærdigheder, hvis de dagligt ser nytten af forståelsesredskaber og metoder i hverdagens fagundervisning.

12. Faglærere er ikke uddannet til at • at vurdere fagtekstens sproglige og indholdsmæssige sværhedsgrad (ekspertens indforståethed) • at medtænke undervisning i læsestrategier og redskaber i fagundervisningen • at vise elevernes læsearbejde respekt (fx afsætte tid til at samle op på læsningen og afhjælpe forståelsesproblemer) • at modellere brugen af forståelsesstrategier • at udvikle bevidsthed om egen læsemåde og egne strategier.

13. Hvordan får vi integreret undervisning i faglige læse-strategier i skolens fagundervisning? • Svar • Skolens læsevejleder(e) er det oplagte omdrejningspunkt for praksisudvikling i skolen, når det gælder elevernes arbejde med fagets tekster i fagundervisningen. • Det kræver • En engageret ledelse, der målrettet sikrer ressourcer • (uddannelse og timer) til det tværfaglige samarbejde.

14. Udvikling af gode faglige læsevaner – hvem har ansvaret for hvad? Læsevejleder Faglærer Hvilke redskaber og strategier skal eleven benytte i læsningen af teksten? Hvad skal eleven lære om faget i teksten? Hvordan skal læreren undervise eleverne i faglig læsning? Hvilke hjælpemidler bør elever og faglærer have til rådighed i undervisningen?

15. Projektets vision • Undervisning i faglige læsestrategier er en naturlig, integreret del af skolens fagundervisning. • Projektets parter • MBU, DLF, DPU og Hvidovre kommune. • Projektets undersøgelsesområde • Hvordan kan faglærere integrere undervisning i læsestrategier i fagundervisningen? • Projektets metoder • Praksisudvikling lokalt på den enkelte skole. • 2 forskellige metodiske tilgange.

16. Formål, indhold og struktur • Projekt VIS har fokus på læsevejlederen • som central ressourceperson i elevernes faglige læseudvikling. • Vi uddanner læsevejlederen til at kunne coache kolleger og støtte dem i deres praksisudvikling gennem et 20 timers kursusforløb og en 14 ugers praksisperiode. • Læsevejlederprojektet resulterer i en vejledning til læsevejledere om vores erfaringer med arbejdsmetoden og redskaberne.

17. Formål, indhold og struktur • VIS-rutinen har 3 fokusområder: • - Fokus på emnet i faget • - Fokus på fagets tekster • - Fokus på elevernes læreprocesser • Projektlærerne uddannes til at planlægge undervisning ved hjælp af VIS-rutinen i en 3 dages workshop, som de efterfølgende gennemfører i en 14 ugers praksisperiode. • Historieprojektet resulterer i en vejledning til faglærere om VIS-rutinen, redskaberne og vores erfaringer med denne.

18. God faglig læseundervisning kræver planlægning og koordinering på tværs af faggrupper i grundskolen • Udvikling af gode læserutiner kræver motivation og bevidsthed om nytten ved at bruge forståelsesstrategier før, under og efter tekstlæsningen • Eleverne investerer kun energi i tekstlæsningen, hvis vi tydeligt signalerer, at det er vigtigt og kan nytte. • Faglærere må derfor være gode rollemodeller for eleverne og vise, hvordan de bør tænke undervejs i opgaveløsningen. • Fortsat god arbejdslyst – og held og lykke med trylledrikken!