Forelæsningen - at holde på de studerendes opmærksomhed 2 x 45 minutter

1. Forelæsningen - at holde på de studerendes opmærksomhed 2 x 45 minutter • Pædagogisk uge, Norges Handelshøjskole, Bergen, 22.-26. september 2014 Centerleder, Torben K. Jensen, Center for Undervisning og Læring, School og Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

2. Indledende • At sende vs. at koble • En analytisk sondring • At få budskaberne sendt mere effektivt • At få tilhørerne aktiveret og budskaberne hørt og husket mere effektivt • Grundlag • Forskning i forelæsning • Klassisk retorik

3. At koble klogt

4. Hvad nytter forelæsninger? • Kritikken • ”Forelæsning er den proces, hvor lærerens noter overføres til de studerendes noter gennem to hjerner – uden at afsætte sig spor i nogen af dem” • Forskning [Donald A. Bligh 2000] • Kan være effektive til at overføre viden/ give oversigt og vække interesse • Ikke effektive til at lære selvstændig tænkning • Ikke effektive til at påvirke holdninger • Dvs.: ændre værdier, socialisering • Ikke effektive til at lære færdigheder

5. Faktorer af betydning for udbytte af en forelæsning • (1) Variationog korte sekvenser (pointer) • (2) Aktiv deltagelseunder forelæsninger • (3) Struktureringaf stof • (4) Opregning/opsummering/repetition/brug

6. (I) Variation og korte sekvenser En kompleks kognitiv proces … • Når de studerende lytter og tager notater er de på hårdt arbejde: • Omsætte lyd til stavelser til ord, • sammenholde dem med deres lydelige lager af ord, • erhverve en foreløbig opfattelse af ordenes betydning (nogle gange med hjælp fra fortolkning af kontekst), • dechifrere syntaks, • inkorporere gestik og anden visuel information, • konstruere en mulig mening med hele sætningen, • teste denne mod kontekst og anden erhvervet viden, • afprøve andre mulige betydninger

7. … en kompleks kognitiv proces (fortsat): • Associere, gruppere, differentiere, reorganisere • Forsøge at finde en måde at udtrykke denne mening skriftlig/visuel i form af noter • alt dette sker - det meste ubevidst - før den proces, som forelæseren i virkeligheden ønsker skal begynde, nemlig brug af tidligere viden til at relatere, analysere, anvende og evaluere det, der er blevet sagt. • fastholder kun lyde i få sekunder • Fastholder kun fuld opmærksomhed i 10-15 minutter • Forelæsningsteknisk: • Lav tempo,, visualisering, sekvens,pointer, pauser

8. Aktiv deltagelse under forelæsningen – et eksempel: Undervisning i fysik (klassisk mekanik) [Mazur 1997, Hake 1998] Forelæsningsrække i klassisk mekanik • 1. semester, år efter år • Hvor meget lægger forelæsningsrækken til i forståelse? Eksperiment • Test inden undervisningen går i gang: procentandel rigtige svar (eks 70%), mulig vækst (30%) • Test efter undervisningen: Hvor mange flere svarer rigtig – hvor stor andel af den mulige gevinst (i eks 30 procent) realiseres

9. … eksempel fortsat Resultater: • Traditionelle forelæsninger: 20% ’gain’ • Forelæsninger med ca 3x5 minutters diskussion med sidemanden + afstemning: 40-60% ’gain’ Eksperimenterne kører rutinemæssigt på en række amerikanske østkyst-universiteter • Resultater fra 62 kurser og mere end 6000 studenter Pointe: • Aktiv deltagelse (læringsarbejde) er afgørende – også ved forelæsninger • Opgaven: At tilrettelægge forelæsninger med henblik på aktiv deltagelse - før, under og efter

10. Metal udvider sig ved opvarmning … Forklaring: Molekyler i stof svinger altid lidt. Ved opvarmning øges hastigheden for molekylernes svingninger  de kræver lidt mere plads  stoffet udvider sig. … Hvad gør hullet i midten af metalpladen? Hullet bliver mindre Hullet bliver større

11. Strukturering af stof Et eksempel:Introduktion af et nyt talsystem Præsentation af ny viden

12. … anvendelseafnyviden

13. … Strukturen

14. Opsummering Med det samme Efter en dag Efter en uge Efter 2 uger Efter 3 uger

15. … interaktive teknikker • Peer Instruction [Mazur 1997] • Stille spørgsmål (1 minut) • Tænketid (1 min.) • (Studenter nedskriver individuelle svar) • Studenter overbeviser deres naboer (1-2 min.) • (Studenter nedskriver reviderede svar) • Feedback til underviseren (opregning af svar) • Forklaring af korrekt svar (2+ min.)

16. … flere interaktive teknikker … • Opdeling af tilhørere i smågrupper • Spørgsmål: • Direkte og åbne • Brainstorm • Retoriske • ”kortlægning” - afstemning • Quiz

17. … endnu flere interaktive teknikker • Diskussion af problem eller case • Videoklip - praktisk demonstration • Notater - naboens notater • Vise datamateriale og bede tilhørerne stille spørgsmål til det • One minutepaper

18. One minute paper • Skriv hvad du har lært (1 minut)

19. Hvad er klassisk retorik? En ca. 2500 års adfærdsvidenskab om, hvordan man overfor andre personer virker overbevisende i sin argumentation Tre kilder til at virke overbevisende: • Logos, • ethos • pathos Fem bearbejdningsfaser: • Inventio: Hvilke argumenter skal bruges? • Forsvarstalen, den politiske tale, lejlighedstalen • Dispositio: I hvilken rækkefølge skal tingene siges? • Elocutio: Hvordan skal tingene siges? • Memoria: Lær talen udenad! • Actio: Hvordan skal talen fremføres Tese: På universiteterne negligerer man ethos, pathos, elocutio, memoria og actio

20. Persuasion [Retorik] • Den retorisk kunst: At anvende sproget som et instrument tilpasset efter situationen. • At tilbyde mennesker råd og hjælp, men samtidig overvinde deres mistænksomhed og modstand med en mild og måske umærkelig magt • Klassisk retorik forsvarer vor ret til at appellere til følelserne i vores argumentation: • Absolut nødvendigt for at overbevise; Al veltalenhed bygger på at docere, delactara og movere [Forelæsningen] • Show-pædagogik og følelser • det værste af alt • Argumenter • Overbevise ikke overtale • Retorik bedre end sit rygte • Forelæserens udfordring: • Medbringer følelser og krop • Fastholde opmærksomhed • Nå en målgruppe

21. AT fastholde opmærksomhed: Elektronik i klasselokalet • Hvor mange har medbragt en PC/iPad? • Hvor mange medbragt en mobiltelefon? • Hvor mange er i stand til at gå på nettet nu? • Hvor mange er på nettet lige nu? • Er det OK at være på nettet lige nu? • Er det OK, at de studerende er på nettet i dine timer? • Dobbelt så mange devices i lokalet som der er personer

22. (Logos) – kik til forskningsmiljøet [Retorik] • Appel til forstanden • Docere • Arbejder hele tiden med to kategorier: • Det som tilhøreren anser for at være sikkert • Det som anses for at være usikkert og tvivlsom • Ethymemet = ”den retoriske syllogisme” • ”Jeg har min oplysning fra en politiker, såå den er nok ikke rigtig” – oversætningen mangler ”Politikerne lyver (altid) • Eksemplet [forelæsningen] • Kan normalt ikke bruge ethymemet i en moderne videnskabelig diskurs • Blive opmærksom på, hvor ofte den bruges alligevel i undervisningen • Knytte det nye til det kendte • Har i den grad brug for at bruge eksempler i undervisningen • For mange ord og begreber, for lidt kød og blod • For meget deklarativ viden for lidt funktionel videnj

23. Ethos [Retorik] • En permanent appel til følelsen, der udgår fra talerens karakter, fra hans ’etiske’ personlighed • Delectare: at vække sympati, ro, behag [forelæsningen] • Tillid til budbringeren • troværdighed, integritet • Underviseren må være bevidst om sit image – når der ikke længere er personlig kontakt

24. Pathos [retorik] • en mere momentan appel til følelsen • følelser (affekter), som taleren vækker hos sit publikum • Movere: røre, bevæge, vække, gøre entusiastiske [forelæsning] • Følelser på spil i forelæsninger: • Engagement • Humor • Personlig berørthed • Engagement som teknik • Berette om den vinkel, hvorfra man finder et emne interessant – motivere emnet

25. (Inventio) – kik til forskningsmiljøet [retorik] • Hvilke argumenter skal bruges • (Den juridisk tale • Fortid, hvad er sket; anklage og forsvare; indignation og medlidenhed • Den politiske tale • Fremtid, hvad bør ske, tilråde og fraråde, frygt og håb • Lejlighedstalen • Nutid, hvad binder os sammen, prise og klandre,) [forelæsningen] • Hvilke argumenter skal bruges • Videnskabelig diskurs • Årsager (lovmæssigheder) • Sandsynligheder • Grunde/ Motiver • Funktionel • Logik

26. Dispositio [Retorik] • Ordne rækkefølgen af det man vil sige - at udforme teksten således, at den trin for trin leder tilhørerne mod målet, nemlig en bestemt overbevisning. • Exordium: vinde interesse og velvilje som kan uddybes til tillid – skabes et ”os” – udtrykke respekt, oprigtighed, kompetence • Narratio: give forhistorien og omstændighederne [forelæsning] • Skal aldrig bare påbegynde en forelæsning • menneskearbejde før det professionelle arbejde • præsentation • Eks.: gæsteforelæser på sygeplejerskehøjskolen • Motivere: hvorfor er vi her nu, hvorfor er vi i gang med dette her nu • Gribe tilbage til sidste gang, opsummere, henvise til undervisningsplanen

27. Mange opfattelser af den gode underviser - fortæl hvad du gør! Refererer eksamensstoffet Afgrænser til det nødvendige Tydeliggør og forenkler Fremstiller stoffet logisk Giver memotekniske noter Bygger på deltagernes forudsætninger og interesser A: ”venstre” Går ud over eksamen Udvider med associationer Påviser komplikationer Diskuterer stoffets inkonsistenser Giver problemer og paradokser Opfordrer deltagerne til at udvide sætninger og interesser B: ”højre”

28. Hvilke forventninger tror du, at dine studerende har til dig som forelæser • A: ”venstre”: Referere, afgrænse, … • B: ”højre”: Gå ud over, udvide, … • Har du drøftet deres forventninger med dem? • Har du redegjort for dine valg overfor dine studerende?

29. Dispositio (fortsat) [retorik] • Propositio:Fremsættelsen af forslaget - opdeles forslaget i emner kaldes det partitio, og giver en disposition for resten af talen • Argumentatio: Talens hoveddel - selve argumentationen - argumenter, der understøtter forslaget (corfirmatio) - imødegåelse af modargumenter (refutatio) • Conclusio: En kort sammenfatningaf de vigtigste forslag og argumen­ter (recapitulatio) - tilhørerne har jo intet manuskript, kun hukom­melsen - En sidste kraftfuld og følelsesmættet appel til tilhører­ne i hovedspørgsmålet [forelæsningen] • Klassisk (venstre spalte) • Problem-centreret • Komparativ • Narrativ • Hypotese • Uanset hvad strukturen er, så forklar den detaljeret på en overhead eller uddelt ark • Så logisk, når det er en egen • Så svært at fange ”i luften” • Forklar også de pædagogiske valg (se bl.a. nedenfor)

30. Klassisk struktur I N T R O D U K T I O N A F S L U T N I N G HOVEDBUDSKABER Præsentation af emne Eksemplificering Resume Præsentation af emne Eksemplificering Resume Emne 1 Emne 2 “OVERGANGE”

31. Problemorienteret struktur Præsentation af problemstilling O V E R G A N G E Løsning 1 Diskussion af løsningens styrker og svagheder Løsning 2 Diskussion af løsningens styrker og svagheder Resume og konklusion “

32. Narrativ struktur Opsumering Sammenfatning 1 2 3 4 5 5 3 4 3 2 2 1 1 1

33. At få en pointe frem: Regel-eksempel-regel Regel Eksempel Regel • Præcis udsagn • Visualisering • Reformulering • Uddybning • Detaljer • Illustration • Begrundelser og forklaringer • Analogier • Undtagelser • Implikationer • Eksempler • Feedback • Gentagelse

34. Elocutio [retorik] • Hvordan skal tingene siges - læren om stilen • Formålstjenlighed – sproget skal harmonere med talerens ethos, med emnet og med publikum • Gramatisk rigtigt • Tankemæssig klarhed • Kunstnerisk skønhed • Brug af metaforer • Brug af (retoriske) spørgsmål [forelæsning] • Autensitet, oprigtighed, kan ikke undervise i strid med sin personlighed • Spørgsmålet den vigtigste af alle figurer • Uundværlig for forståelse – retoriske spørgsmål er også af værdi

35. Forståelse som spørgsmål-svardialektik • Som underviser må man være jordemoder for et spørgsmål før man kan blive advokat for et svar • Hovedpointe i hermeneutik: Folk er ikke forudsætningsløse • Gadamer: Forståelse som horisontsammensmeltning • Erhverve sig kendskab til personernes spørgehorisont • folk lytter ikke med deres ører, men med deres bagage af erfaring og identitet • Handler ikke så meget om at sende klart, som at koble klogt • Man må (få studenten til at) stille sig åben • Man skal (få studenten til at) stille et spørgsmål • Spørgsmål-svar dialektik - kobling til spørgsmål, der har meldt sig: • (1) At få spørgsmål til at melde sig, (2) State of the art, (3) fra hvilket perspektiv stoffet er interessant • (Lidt om metaforer)

36. Memoria [retorik] • Lær talen uden ad!! • Må ikke virke som om, man læse op af et manuskript • Tilhørerne skal føle sig talt til • Uden memoria vil øjenkontakt være stærkt begrænset [forelæsning] • Her universitetsfolk står af • Pointestyret forelæsning lettere at huske (også for dem der hører på) • Overheads som teleprompter

37. Actio • Kroppen • Øjnene • Stemmen • Hænderne • Kroppen • Øjnene: Helt afgørende at kunne tiltale auditoriet – kik på U’et • Varme stemmen op – synge på vej til forelæsning • Oftest en fordel af holde hænderne i ro • Tag fat i noget • Oftest en fordel at ”grounde” kroppen • Fodstilling og parathed • Klæde sig bevidst • Man skal skabe sig • Tage sig selv alvorlig, hvis man forventer at andre skal tage én alvorlig

38. Actio (fortsat) • Skal ”indtage” et rum • Om at sige goddag og få ro • Bevægelsesmønstre • Kontakt: Kik på det omvendt T (foran og midtfor) • Susan’erne • Det omvendte U: Π • (der hvor de mest uinteresserede sidder – ude i siderne og bagerst) • Robert’erne • Hvis man har det omvendte U med sig, så er det knagende godt • Hvis man har tabt det omvendte T, så er det ikke godt • Kroppen i rummet • Kontakt med rummet

39. Særligt om PowerPoint Fordele: • Visualisere! • Kan vise billeder og film i farver • Vise kompliceret grafik • Understøtte fremmed sprog • ”Telepromter” • Fleksibilitet i forberedelsen • Sparer mange plastikoverheads • Gode uddelingskopier Ulemper: • Dæmpet lys og katedralstemning • Splittet opmærksomhed • Underviseren eller billedet • Undervise med ryggen til publikum, for at kikke på billedet • Punktvis opregning • Erstatter de vigtige relationsord (derfor, indvirker på, sandsynliggjort, bevist …) • Ødelægger narrativer • Det forkerte, der står på arkene? • Tyndt unyttigt skelet/ struktur uden kød • Mangler spørgsmålene • Mangler pointerne • Sondre mellem det, der vises og det der uddeles • Fastlåser rækkefølge • Black-knappen – Ctrl-B • [Nummer] + enter

40. One minute paper • Skriv hvad du har lært (1 minut)