PARADIGMESKIFTET OG DET NYE BARNESYN

1. PARADIGMESKIFTET OG DET NYE BARNESYN Barnevernsdagene 2008 i Stavanger Fremtidsvisjoner for et nytt barnevern i Norge �Over fjeldenes top lad tankerne flyve��

2. Fremtidsvisioner for et nytt barnevern i Norge Pluk af centrale udmeldinger om denne konference: Ikke plads til at forsvare dagens praksis, men at udvide vante perspektiver Konkurrerende kundskabs syn, hvor ingen enkelt fag-gruppe har svarene Vi trenger til en bred forst�else Vi skal fremme barns �bedste� Det er n�dvendigt at se p� barnets iboende ressour-cer! Vi skal have �kt fokus p� barns rettigheder! ALT DETTE ER SELVSAGT VIGTIGT P� DE TO SIDSTE VIL JEG FOKUSERE MEST!

3. �Antipasto� Dagens menu Paradigmeskiftet: En oversigt over feltet �Barnets iboende ressourcer�: Barnesyn � fra det inkompetente barn det relativt kompetente barn �Barnets rettigheder�: Barnesyn - fra stadie-t�nkning til barneperspektiv og barns perspek-tiver

4. �Vi trenger til en bred forst�else��To (ubeskedne!) forslag

5. �Vi trenger til en bred forst�else��To (ubeskedne!) forslag F�lles platform for et nyt barnesyn efter paradigme-skiftet En multidisciplin�r re-definering af barndom og barns udvikling i samfund, kultur og nutidshistorie Et fagligt opg�r med klas-sisk udviklingspsykologi

6. Paradigmeskiftet - En oversigt over feltet

7. Paradigmeskiftet:Fra de store teorier til opsplitningen

8. Det 20-�rhundrede op til 1970�erne � de store teoriers epoke

9. Fra klassisk udviklingspsykologi til Barndomspsykologi

10. Udviklingsdeterminismens d�d �Psykoanalysen evnede ikke blot nogenlunde at forudsige senere psykopatologi� (Stern). �Relativ risiko� , �kumulativ risiko� og �resili-ens� i udviklingsforl�bet nu i fokus. Livslang udvikling: Fra begyndelsen er homo-sapiens udrustet med en r�kke per-ceptuelle, kognitive og social-emotionelle grundkompetencer, som udvikles hele livet. Psyke/soma + arv/milj� dualismen afl�st af transaktionel forst�else af f.eks. Hjerne-struk-turer ??Kemiske processer??Milj�, f.eks. �Neuropsykologisk Udviklingspsykologi� (Hart). Barnesyns-implikation: Alle b�rn har i prin-cippet potentialer og ressourcer, der kan �udvikles� eller �afvikles� gennem livsforl�bet.

11. �Barnets iboende ressourcer� BARNESYN: Fra det inkompetente barn Til det relativt kompetente barn

12. Perspektivskiftet i barnesynet:Fra novicebarn til kompetencebarn � Novicen eller det in-kompetente barn har haft forskellige faglige udtryk og begrundelser i diverse teorier: I de store teoriers periode finder man opfattelsen i de sociale indl�ringsteorier med deres �tabula rasa�-argument : Barnet er intet andet end en modtager, der passivt lader milj�ets pen skrive personligheden ind p� sindets tavle (Engler 1999). Samme id� ses i socialiseringsteorier, som underst�tter paradigmet om mennesket som et v�sen, der gennem opdragelse skulle formes. I socialisering (�at g�re social�) er det underforst�et, at barnet er novicen, som udelukkende skal drages op af prim�re og sekund�re andre. �Psykoanalytisk teori: Barnet antages at v�re en biologisk, drifts-styret organisme uden tidlige evner til �gte personlig og social kommunikation � f.eks. �sekund�re drifts hypotese�. Piaget: Undervurderede markant sm� barns evner, og hans stadie-teori er stort set forladt.

13. Fra novicen til �iboende� grundkompetence

14. Men hvad er kompetencer? Kompetencer er potentialer: Mulige evner, der endnu ikke er dukket op eller udviklede. N�r der i denne sammenh�ng tales om barns kompetencer, menes der et menneskeligt v�sen med store iboende, men ikke tilegnede, muligheder. Dette perspektiv bruges ofte, n�r grundl�ggende menneskesyn diskuteres. Kompetencer er udviklede evner: Her menes, at bar-net har tilegnet sig evner eller funktioner. Et eller flere potentialer (muligheder) er s�ledes blevet udviklet. (Men ogs�, at det kommer til verden med visse medf�dte evner � basiskompetencer). Kompetenceudvikling af evner og f�rdigheder finder i barndommen sted inden for alle udviklings-dom�ner � det motoriske, emotionelle, sociale og kognitive.

15. Men hvad er kompetencer? (fortsat) Kompetencer er udf�relser og pr�stationer: Kompetencer kan ogs� s�rskilt bruges om kvali-ficerede udf�relser eller pr�stationer i praksis. Et givet barns niveau af kompetence vurderes alts� p� baggrund af, hvad �det g�r�. N�r det viser sine eventuelle f�rdigheder i ydre handlinger/adf�rd, kan kompetencerne direkte observeres. Dette per-spektiv er s�ledes temmelig forskelligt fra kompe-tencer som potentialer, for �muligheder� kan ikke oms�ttes til praksis, da de ikke (endnu) er f�rdig-heder.

16. Hvad man ikke kan bruge kompetencesynet til A: �Kompetente barn er autonome og st�rke barn�

17. Hvad man ikke kan bruge kompe-tencesynet til (fortsat) Kompetencer forbindes her uden videre med den generaliserede holdning, at �barn� (generelt) er b�de autonome og st�rke. Her er Brembeck i stedet for inde p� resiliens og modstandsdygtighed, hvilket ikke er identisk med kompetence. Selv det mest kompetente barn i visse situationer og i visse tidsperioder kan v�re alt andet end et st�rkt og autonomt individ � eller omvendt. I virkeligheden har de to f�nomener ikke meget med hinanden at g�re. Kompetence (at have som �mulighed�, at �kunne�, at �vide�, at �evne� noget i bestemte aldersperioder og i bestemte kontekster) bliver gjort synonym med menneskelig styrke og selvbestemmelse/autonomi - det er det ikke.

18. Autoritative voksne udvikler barns �merkompetencer� Hvad udvikler p� l�ngere sigt relativt kompetente barn? Goodenow understreger - efter en gennem-gang af �rtiers forskning - betydningen af det s�-kaldte �asymmetriske� voksen-barn forhold. Rogoff taler om �vejledt deltagelse� (guided participation). Den autoritative voksne evner den fine balance: P� den ene side kan stilles krav/fordringer og forvent-ninger til barnet. P� den anden side indlever den voksne sig i barnet (barneperspektiv). Denne �dob-belte forholdem�de� er n�rt forbundet med kompe-tenceudvikling hos barn

19. Individualiseringsretrorik skal m�des med ansvarlighedslogik Barns selvbestemmelse og ansvar b�r ikke legitimeres med, at barn er kompetente. Det er noget, der gradvist udvikles i samv�r. Voksne inddrager gradvist og successivt barn. Voksne uddelegerer efterh�nden (�i sm�bidder�) selvbestemmelse og autoritet til barn og unge, n�r deres kompetence efterh�nden er til det.

20. �Barnets rettigheder� BARNESYN: Fra stadiet�nkning til barne-perspektiv og barns perspektiver

21. �Barnets rettigheder�: Det unikke individ = humaniseringsetos Familieportr�tter

22. ��kt fokus p� barns rettigheder� - det beh�ver et barneperspektiv �Barn har ret til at blive h�rt og taget alvorligt i beslutninger, der ang�r deres eget liv� (FN�s Barnekonvention) Konventionen forpligter: Fremtidens barnevernsarbejde ikke mulig uden inddragelse af dem, der skal v�rnes.

23. Hvorfor et barneperspektiv? Barnevern og -hj�lp kan i princippet ikke tilret-tel�gges og udf�res meningsfuldt uden inddra-gelse af det barn, som er �genstand� for foran-staltninger. Ikke nok at f� information om �barnets situation�, men ogs� om barnets oplevelse af sin situation. Det meningskonstruerende barn: Hverdagens oplevelser er subjektets. Barns erfaringsverden og forst�else - og ikke kun for�ldrenes - b�r v�re i fokus.

24. Barneperspektivets udfordringer T�nk i �personlige m�der� mellem ligev�rdige mennesker. Respekter forskelligheden i barns oplevelse og udtryk. Voksnes ansvar: At �forst� og �svare� barnet, s� det giver mening for barnet. Voksnes ansvar: At v�re �barnets advokat�, s� barnets stemme repr�senteres trov�rdigt i barnvernssager. Men barns m�der at forst� verden p� kan v�re kvalitativt forskellige fra den voksnes.

25. Kvalitativt forskellige fra�?Eller hvordan et lille blad��..

26. �bliver til et stort blad�.

27. Kvalitativt forskellige?- I et stykke? Eller lillebrors f�dsel Mor har f�dt lillebror, og stores�ster Nana p� 4.5 �r kommer p� bes�g. Far forklarer� �f�rst kom hovedet ud, s� kom skuldrene, s� (vupti) kom resten af lillebror!�� Nana vender sig mod vuggen. Tr�kker dynen af, ser op og ned af den nyf�dte. Hun siger s�: �Jamen, hvordan fik de ham s� sat sammen?�

28. Barns perspektiv versus Barneperspektiv? Barns perspektiv: Barns egne tanker, f�lelser, hensigter og adf�rd. Udtrykkes b�de nonverbalt, gennem ord og handling. Barneperspektiv: Voksnes forst�else/indlevelse i barns tanker, f�lelser, hensigter og adf�rd. Vores perspektiv p� barn. Tolkning af barns �udtryk� bliver en central fagkompetence.

29. Korrespondensprincippet �Barneperspektivet er de voksnes (vellykkede) fors�g p� at forst� og s�tte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit eget liv� (Uri Bronfenbrenner) ERGO: Der skal v�re overensstemmelse (korrespondens) mel-lem barnets oplevelse og den voksnes opfattelse af den-ne oplevelse. Det er den (fag)kompetente voksne, der m� tage ansvaret for at sikre korrespondensprincippet.

30. Hvad er et barneperspektiv og hvad er det ikke? Barneperspektivet er ikke en bestemt metode eller teori. Intet fag eller faggruppe har patent p� barneperspektivet . Det inviterer til tv�rfag-lighed. Barneperspektiv er en �humaniserende indstilling� til samv�ret med mennesker. At anvende korrespondensprincippet, som indlejres i praksism�der.

31. Barneperspektiv Barneperspektivet er et grundl�ggende syn p� barn som ligev�rdige. Barnet skal m�des anerkendende og �hvor det er� � uanset hvor �normalt� eller �unormalt� dette barn er. Indlevelse er obligatorisk - i det enkelte barns eller barnegruppes oplevelser og erfaringsverdener. Barneperspektivet vil, at �barns stemmer skal h�res� og respekteres. Barneperspektivet accepterer: Barn skal have gradueret indflydelse p� alle forhold, der p�virker dem. Barn er ligev�rdige, men ikke j�vnbyrdige med voksne.

32. Relations-konsekvenser af barneperspektivet 1. Barnet placeres centralt, ikke objekt, men subjekt. Per er ekspert i at vide, hvordan det er at leve �mit liv som Per�. 2. At l�re barns �sprog�: Den voksne, der skal fors�ge at forst� det, barnet �fort�ller�, m� foretage �overs�ttelser�. Bliv �barnetyder!� 3. Ydmyghed: Voksne placerer sig i en mere ydmyg og lyttende rolle, end m�ske vanligt. 4. Deltager - ikke rolle-abdiktation: Den voksne er involveret og ansvarlig som �autoritativ deltager� vis a vis barnet.

33. Konferencemotto: ��at udvide vante perspektiver�.S� hvad med et barnperspektivp� en oliep�l p� vejen? Far og Troels p� 5 �r, p� vej til barnehaven. Solen skinner i en oliep�l p� vejen. Troels (begejstret): �Se, far! En d�d regnbue!� TAK FOR OPM�RKSOMHEDEN! HA� FORTSAT EN GOD KONFERENCE!