v/ borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune

1. Når myndighed udøves med et service-gen v/ borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune

2. Erhvervsstrukturen i Ikast-Brande Kommune • Ca. 97 pct. af virksomhederne er små og mindre virksomheder (op til 49 ansatte) • Til gengæld er 57 pct. af de ansatte i kommunens virksomheder ansat i virksomheder med mere end 100 ansatte (fx Siemens, Bestseller, BTX-group og KK-Electronic) • Tidligere var området kendetegnet ved mange • virksomheder inden for tekstilbranchen – stadig • mange virksomheder men nu er vidensdelen alene • tilbage. Bestseller har fx 1700 ansatte i Brande, • men ingen produktion her. • Nu er de grønne erhverv også fremtrædende - mange underleverandører til vindmølle-industrien, men også inden for husstands-vindmøller, jordvarme, solvarme mm.

3. Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik 2011

4. De erhvervsmæssige udfordringer i Ikast-Brande Kommune fortsat brug for produktionsvirksomheder • Vidensvirksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft – de højtuddannede er svære at trække vest på • Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig – kræver nogle andre rammebetingelser • Vores omdømme udadtil: ”Dem ude på heden” • Vores egen selvopfattelse: ”Vi kan, vi vil og vi gør det” • Lavt uddannelsesniveau 2011

5. Ikast-Brande Kommunes ”Vision 2016” • Visionen på erhvervsområdet: • IBK har en offensiv erhvervspolitik • Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande er • velfungerende • Vi er kendt som erhvervs- og iværksætterkommune • Vi har en række markante virksomheder med • volumen til morgendagens samfund • I samspil med erhvervsliv og uddannelses- og forsknings-institutioner skaber IBK rammer for innovation – også i internationalt perspektiv. 2011

6. Målsætninger på erhvervsområdet i ”Vision 2016” (udpluk) • Ikast-Brande Kommune • indgår i et aktivt samspil med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og regionale aktører • stiller gratis erhvervsserviceydelser til rådighed for virksomhederne. • tilbyder et bredt udbud af erhvervsgrunde • indgår i en løbende dialog med kommunens erhvervsliv. Vi ønsker at være en åben kommune, som erhvervslivet har nemt ved at komme i kontakt med • ønsker at behandle enhver henvendelse om køb af erhvervsjord hurtigt og professionelt. Derfor har kommunen en klar procedure for sådanne henvendelser • tilpasser eksisterende og nye erhvervsområder til modulvogntog i det omfang det er muligt 2011

7. Resultaterne fra DI’s undersøgelse

8. Organisering Den politiske organisering • 3 udvalg har relationer til erhvervslivet • Erhvervskontaktudvalget (formand = viceborgmester) • Arbejdsmarkedsudvalget • Økonomi- og Planudvalget (formand = borgmester)

9. Hvad gør vi? – den politiske organisering (fortsat) • Erhvervskontaktudvalget: • Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver for områderne erhverv, turisme og eliteidræt. • fx 1) Kontakt til kommunens erhvervsvirksomheder, 2) Innovation, vækst og udvikling, 3) Erhvervsservice, 4) Iværksætteri og 5) Turisme • Arbejdsmarkedsudvalget: • Samarbejde med erhvervslivet og dets parter bl.a. via LBR om den lokale arbejdsmarkedsindsats • Samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne vedrørende udviklingen af relevante arbejdsmarkedskvalifikationer • Økonomi- og Planudvalget: • Generelle erhvervspolitiske spørgsmål, herunder relation til Det regionale Vækstforum • Ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver

10. Aktuelle tiltag • Overordnet politisk niveau: • Udfordring af Planloven pga. henvendelse fra Bestseller • Regeringens energiudspil – forsøg på påvirkning af landspolitikerne • Traceer til vindmølletransporter • Lobbyisme i forhold til en kommende Hærvejsmotorvej • - sammen med nogle af kommunens virksomheder • Operationelt niveau: • En stor virksomhed ønsker at flytte til kommunen - Mascot • Fiskefoderfabrik beliggende i Brande By = fiskelugt – Biomar • Småkagefabrik midt i Nørre Snede – miljøkrav – Kelsen

11. Generelle rammebetingelser Hvad gør vi ellers? Vi støtter etablering og videreførelse af videncentre og videregående uddannelsesinstitutioner i Herning Århus Universitet – Herning: (6 kommuner indgår årligt en resultatkontrakt med universitetet til en værdi af 2 mio. kr.) Vi forsøger at koble studerende fra de videregående uddannelser i lokalområdet til lokale virksomheder –bl.a. via resultatkontrakter med ovenstående og via andre initiativer, som fx kontaktmæglerordningen. Bevilger årligt 30,85 kr. pr. indbygger til erhvervsservice (opgaven udliciteret til Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande)

12. Den kommunale task-force • Planafdelingen • Miljøafdelingen • Byggesagsafdeling • Arbejdsmarkedsaf-delingen • Spildevandsselskab • Erhvervsområdet Koordination • Borgmester m.fl. i kulissen Lobbyisme mod fx - Christiansborg, - Vejdirektoratet og - Miljøcentre Alt koordineres og samtidsbehandles

13. Generelle rammebetingelser Vi løfter i flok International School Ikast-Brande (ISIB) • Erhvervslivet efterspurgte en international skole • Kommunen fik gennemført en behovsundersøgelse • Kommunen og erhvervslivet har støttet skolens etablering økonomisk (i alt 3,5 mio. kr.) • International School Ikast-Brande (ISIB) • (87 skolelever fra august 2011) • International børnehave (27 børn i 2011) IB på Ikast-Brande Gymnasium • Ikast-Brande Gymnasium ansøger om at måtte udbyde IB – stor opbakning fra erhvervslivet • Borgmesteren og gymnasiet – lobbyarbejde i Regeringen • IB på Ikast-Brande Gymnasium bliver godkendt – åbnede august 2011 2011

14. Generelle rammebetingelser Vi løfter i flok Sportstar College Erhvervsliv og kommune har støttet oprettelsen af Sportstar College (for eliteidrætsudøvere) 44 virksomheder har støttet med 50.000 kr. hver

15. Hvordan behandler vi erhvervslivet? • Vi gør en dyd ud af at være en åben kommune – både politikere og embedsmænd er lette at komme i kontakt med • Den direkte dialog med virksomhederne er alt afgørende og gør sagsbehandlingen hurtigere • Vi udfører myndighedsopgaven med et service-gen (ser løsninger frem for begrænsninger) 2011

16. Opskriften på succes? Et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen En kultur i kommunen der går på at se muligheder frem for begrænsninger Erhvervslivet tager aktivt del i udviklingen