Læring og it

1. Læring og it Lektor Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet

2. Hvem er jeg… mon? Computernørd fra barnsben Læste datateknologi Danskstuderende og teknologikritisk Ph.d. om danskfagets it-didaktik Lektor i kommunikative kompetencer Arbejder med danskfagets indholdi lyset af videns- og netværkssamfundet Og potentialerne for forandrede undervisningsformer

3. Indhold • Autentisk kommunikation • Edutainment • Situeret læring • Samarbejde om læring

4. Autentisk kommunikation Faglig skrivning og læsning

5. Skrivning i kommunikative sammenhænge • Breve til og fra bedsteforældre • 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. • En del går i gang med krum hals. • Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. • Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

6. Peter har fat i den lange ende • For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. • Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

7. Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

8. Skrivning med mål • Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres e-mailbokse og går i gang med at læse. • Læreren deler tavlen op i fire kategorier:

9. Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

10. Hvorfor er det smart? • Skrivning med mål • Læsning med mål • Fokus i læsningen • Abstraktion - generalisering • Funktionel skrivning og læsning • Autentiske situationer

11. Hjemmeside i det små • Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. • Hun lægger oversigten på hjemmesiden. • Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. • De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. • Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

12. Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en e-mail til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

13. Hvorfor er det smart? • Skrive til interesserede modtagere • Genren gives af den autentiske situation • Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet.

14. Anden simpel brug af hjemmesiden Skrive små bøger www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

15. Projektarbejde i 2. klasse • Rammer: • Hvad er et projektarbejde • Ældre elever om projektarbejde • Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder • Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

16. Finde viden • Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg • inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger • DanskeDyr.dk • Frilaesning.dk • Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering • Søgning på nettet og i faglitteratur

17. Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. www.bundsgaard.net/2ab.

18. Fremlæggelse • Elevernes bøger vises på smartboardet • eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. • Til går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.

19. Smartboards • Det samme som vi plejer: En lærer tegner og fortæller og eleverne lytter interesseret(?) • En måde at trække verden ind i klassen på • Fx finde oplysninger på internettet når behovet opstår • Vise billeder, kort, film • Et sted for mere udfoldet samarbejde mellem elever

20. Differentiering og fordybelse Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, Lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever Dygtige elever kan udforme undermenuer og udarbejde flere tekster Svage læsere kan få læst tekster højt på computeren

21. Dybere forståelse af internettet • Egen produktion af hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret • menuopbygningens grenstruktur, • de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv. • Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret af børn

22. At komponere en hjemmeside • At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst • I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. • Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres • således at modtageren kan overskue indholdet, • navigere på hjemmesiden og • bruge den i sine egne projekter. • Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

23. Modtagerbevidsthed • Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: • Hvad skal de bruge min tekst til? • Hvad vil de gøre når de kommer til den? • Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

24. Komposition • En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, • kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. • Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

25. Et forløb om Grønland • 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland. • Praktiske og teoretiske værksteder • hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. • Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links • som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. • Opgaven • at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) • at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. • Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. • Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland: • www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland

26. Edutainment Education Entertainment Går det i spænd?

27. Et eksempel: Ombord i ord • Hvad er forbogstavet i dette ord? • Spand, båd, hus osv. • Evaluering • Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var rigtigt… nej, det var ikke rigtigt, prøv igen, forkert! • ”Spil spillet”: • Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!

28. Behavioristisk læringsteori • Operant betingning • Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes • En læringsproces der uomtvisteligt virker • Tilrettelæggelse • Det faglige stof skal kunne ordnes • I sekvenser af stof som kan formidles • Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes • Målet er at eleverne kan undervise sig selv • Problemer • Den lærende responderer som en marionet • Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og gætte

29. Hvad læres i Ombord i ord? • Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord? • Lærer eleven at stave? • Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen, er gode, og dem som ikke kan er forkerte • Lærer eleven at skrivning handler om at kommunikere? • Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?

30. Problemer med Ombord i ord • Ikke nogen præsentation af stof, kun kontrol • Eleven der ikke kan, lærer noget om egen uduelighed • Eleven der kan, begynder at kede sig • Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert • Eleven lærer at sprog skal være korrekt – ikke at det handler om at kommunikere • Jf. Alineas Dansklandskabet

31. Situeret læringsteori Læring gennem praksisdeltagelse

32. Motivation & læring • Motivation = Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser • Læring sker gennem deltagelse med andre om projekter med mål som deltagerne værdsætter

33. Boganmeldelser • Læs bøger fra biblioteket eller på Frilaesning.dk • Lav en skabelon for en anmeldelse • Resume • Stemningen • Personerne • Handlingen • Vil du anbefale den til andre? Hvorfor (ikke)? • Publicer på klassens hjemmeside eller i Elevintra • Kommuniker med andre klasser på skolen/på andre skoler om bøgerne

34. Klassens Avis • En gruppe elever skriver en artikel om ugen der gik • Tirsdag gives det første udkast til klassen • som læser og giver respons i fællesskab. • I en periode kan der være fokus på specifikke faglige træk. • Fredag er artiklen klar, • en anden gruppe har læst korrektur og tjekket at kommentarerne fra klasseresponsen er indarbejdet • Artiklen lægges på nettet og kan læses af forældre og kammerater. • Eksempler: www.tallerupskolen.dk/96/avis: så er det endelig blevet jul, Tandlægen opererer, vold på Tallerupskolen

35. Begrundelser • Adskiller sig fra traditionel respons • at der kun er én tekst • at teksten indgår i en reel kommunikationssituation • teksten er alles ansvar fordi den skal på nettet som en artikel i klassens avis • at læreren kan vise eleverne faglige metoder og begreber gennem sine eksemplariske responser • at det giver mening for eleverne at arbejde videre med teksterne.

36. Organisering af samarbejde Ekstra Bladet Redaktionen - Et PracSIP

37. Hvad var problemet? • Traditionel undervisning • Jeg gider ikke! • Motivation • Hvad skal jeg bruge det til? • Meningsfuldhed • Hvordan skal jeg bruge det? • Transfer • Jeg har glemt hvad jeg lærte i går! • Permanens

38. Løsning: Praksisfælleskaber? Jean Lave and Etienne Wenger • En gruppe individer deltager i en fælles aktivitet, mens de • løbende skaber deres fælles identitet gennem • at indgå i og bidrage til deres fællesskabs praksis og derved • udvikler de et fælles repertoire

39. Projektarbejdets udfordringer • Faglighed • Drukner let i produktmålet • Kaos • Lærerens tid går med organisering • At få alle med • De svage og de dovne dukker sig • Struktur på arbejdet • Hvad skal jeg nu gøre?

40. Alligevel kunne det nu være godt med praksisfællesskaber! • Mange af skolens kompetencer kan læres i praksis • Det letter transfer & permanens • Meningsfuldhed er iboende i praksis • Det fremmer pluralistisk tænkning at man lærer at ”tænke som” læger, journalister, arkitekter osv.

41. Men… Praksisfællesskaber giver yderligere udfordringer for skolen • Der er ingen eksperter til at lede novicerne • Praksis kan let være for svær… • Repertoiret i praksisfællesskabet står ikke nødvendigvis til rådighed • Praksisfællesskabets mål er ikke nødvendigvis overensstemmende med skolens mål.

42. Løsningen: PracSIP • Praksis- • Stilladserende • Interaktiv • Platform

43. Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform • Stilladserer • Organiserer samarbejde • Strukturerer processen • Stiller relevante redskaber fra det delte repertoiretil rådighed for deltagerne • Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at • Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer • Understøtte faglige kompetencer • Reducerer kompleksiteten i praksis

44. Elevernes arbejde struktureres • Faserfra • profil over • planlægning, • research, • foto, • fokus og • skrivning til • Layout og • Deadline

45. Kaos håndteres • Organisering af arbejdet fra start til slut • Eleverne opretter artikler … • fordeler opgaver … • sætter deadlines … • Eleverne ved hvad de skal • Læreren har overblikket • Læreren kan sætte ind hvor der er behov.

46. Og så var der det der med fagligheden… • Udfordringen for læreren: • At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. • At kunne gennemskue hvad der er faglighed i • At kende alle de faglige aspekter

47. Faglige loops i projektarbejde Interaktive assistenter Karsten Schnack 2000

48. Faglighed: Interaktive assistenter • Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har • Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen • Computeren strukturerer – eleven tænker • Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice”

49. Interaktive assistenter II • Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre • Computeren integrerer elevens respons i den videre proces • Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs – integreret Se også www.it-didaktik.dk

50. Future City En platform for samarbejde om skabelse af fremtidens by Foreningen af Rådgivende Ingeniører