Hvad skal folkeskolen?

1. Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. For det tredje skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

2. Reformens indhold • En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag i gennemsnit. • En lektion mere til dansk og matematik fra 4.-9. klasse. • Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. • Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. • En lektion mere musik i 1. og 5. årgang. • Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. • Valgfag fra 7. klasse. • Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. • 30 – 33 – 35 timer. • Tilbud om lektiecafe. • Ca. 10 % mere undervisning. • Markant længere tilstedeværelse. Læreren er på skolen, hvis ikke andet er aftalt.

3. Reformens indhold • Øget forældreindflydelse (hvordan?) og elevinddragelse (entreprenørskab) • Styrket klasseledelse og mindske uroen i folkeskolen. • Mere fleksible holddannelsesmuligheder med tydelig vægt på stamklassen. • Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. • Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. • Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer. • Både pædagoger og lærere indgår i understøttende undervisning. • Øget fokus på entreprenørskab = kreativitet, fokus på ideer fra elever, samarbejde med lokalsamfundet…. • Tilbud om lektiecafe i den understøttende undervisning

4. Skoleledelse • Skoleledelsen skal kunne skabe tryghed i de utrygge faser, hvor nye rutiner bliver indført – ”når man skal lære af fremtiden, mens den opstår”. Skoleledelsen skal i dialog med medarbejderne skabe en kultur, hvor både elever, pædagoger og lærere producerer ny viden. • Skolens ledelse skal være ambitiøs på skolens vegne. Skolens ledelse bør både vise de fagprofessionelle medarbejdere tillid, have høje forventninger til dem og give dem rammer for at samarbejde.

5. SFO • SFO’ens åbningstider: I uger med undervisning: 6.15 – 8.00 og 14.00 – 17.00 (15.45) I uger uden undervisning: 6.15 – 17.00 (15.45) • Personalet reduceres med 1/3. • Mere end halvdelen af pædagogernes arbejdstid afholdes i undervisningen som understøttende undervisning og som voksen nr. 2.

6. Hvordan en dag kunne se udfor 0. – 4. årgang • SFO fra 6.15 – 8.00 • Fagblok fra 8.00 – 11.00 med 15 min. pause • Pause og UU fra 11.00 – 12.30 • Fagblok fra 12.30 – 14.00 • SFO fra kl. 14.00 – 17.00

7. Hvordan en dag kunne se ud i 5. – 9. årgang • Morgen - checkind fra 8.00 – 8.30 (lektier, samtaler, bevægelse) • Fagblok fra 8.30 – 11.00 med 15 min. pause • Pause fra 11.00 – 11.30 • Fagblok fra 11.30 – 14.30 med 15 min. Pause • Checkud fra 14.30 – 15.00

8. Hvordan en arbejdsdag for en pædagog kunne se ud • 6.15 – 11.00 (11.30) • 11.00 (11.30) – 16.00 (17.00) • Pædagogens arbejdsdag veksler mellem SFO, Understøttende undervisning, møder, pauser og deltagelse i undervisning

9. Hvordan en arbejdsdag kunne se ud for en lærer • Lærerne er på arbejdspladsen med mindre andet er aftalt, dvs. i tidsrummet 7.45 – 16.00 • Dagen veksler mellem undervisning, forberedelse, møder, evt. kontakt til forældre og pause • Som udgangspunkt har lærerne fri, når de kører hjem • Der er dog i et vist omfang mulighed for individuelle aftaler/fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsdagen

10. Skolehjemsamarbejdet • Skolehjemsamtaler vil blive placeret løbende hen over året i løbet af skoledagen, senest til kl. 17.00. Forældre kan altid anmode om samtale. • Forældremøder vil formodentlig fortsat enten ligge som fyraftensmøder (1700 – 19.00) eller som aftenmøder fra 19.00 – 21.00. • Lærere kan kontaktes på telefon (hvis det er nødvendigt) indtil kl. 16.00 eller bedst på mail. • Pædagoger kan kontaktes i telefontiden (hvis det er nødvendigt) eller via tabulex.