Sundhed – Vestens nye religion

1. Sundhed – Vestens nye religion Nanna Mik-Meyer, ph.d., lektor ved IOA, CBS nmm.ioa@cbs.com www.mik-meyer.com 18. november 2008

2. Centrale begreber • Kultur • Risiko • Magt • Sundhed som metaværdi

3. Kultur

4. Materielle aspekter Mode, mad etc. Ikke materielle aspekter holdninger, tro, værdier og normer Refererer ikke til hvad folk faktisk gør, men hvad de mener at de gør Kultur

5. Kultur • Kultur er det fælles menneskelige (det der adskiller os fra dyr) • Kultur er også det der adskiller os fra hinanden • Kulturbegrebet samler og adskiller mennesker • Begreber og begivenheders mange betydninger

6. Kultur At opdage og / eller definere andre kulturer Kultur er ikke et substanssystem, men et relationssystem Kultur er kontekst, det der træder tydeligst frem er det som er forskelligt fra vores egen kultur At analysere det naturlige som det fremmede

7. En kulturdefinition • ”Den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet” (Tylor, 1871)

8. Det organisatoriske isbjerg • Formelle aspekter (synlige) • Mål, teknologi, struktur, færdigheder, finansielle ressourcer mv. • Uformelle aspekter (skjulte) • Holdninger, værdier, følelser, sociale kontakter, gruppenormer • Synlige for aktørerne • Skjulte for aktørerne (doxa)

9. Risiko (magt) (Rose og Douglas)

10. Risiko er… • En beregning (om mulige begivenheder) • En styringsteknologi • Socialt konstrueret (kontekstuelt afhængigt) • Vestlige samfunds ”anden”, ”farlige” og ”urene” (jf. Douglas) • Et problem, en trussel en kilde til usikkerhed • Den måde vi kontrollerer fremtiden

11. Risiko: Et dominerende træk ved nutidens samfund • Risiko og viden; definitionen af vores samfund i dag • Risiko, moral og styring • Muligheden for at vi bliver syge • Styringsobjektet bliver forstørret • Risiko og usikkerhed • Styring og usikkerhed • Risiko: Offentlig/Privat – nye grænser

12. Identifikation og styring af risiko • Risiko der er selv-skabt: et problem for individet eller et problem for samfundet? • Staten som en risikostyrer: mere og mere risiko, mere og mere styring, standardisering og inspektion

13. Risk and individuality • Adams ”zero risk man”: Det moderne ønske til nutidens samfundsborger • ”The somatic individual” (Rose) • Risiko som det urene og farlige (Douglas) • Individet ”at risk” = nutidens afviger • At være i risikozonen = behandling

14. ”Valg af risiko, som man bør bekymre sig om afhænger af den sociale organisering. Valg af risiko og valg af, hvordan man bør leve, besluttes parallelt. Ethvert socialt liv har sine egne typiske risikoporteføljer. Fælles værdier fører til fælles frygt” (Douglas, 1997: 8)

15. Viden Risiko Styring • Jo mere viden = jo mere risiko = jo mere styring • Individualisering (flere valg og mere frihed for individet)

16. Dominerende nyliberale værdier • Ansvar • Frihed • Kontrol • Empowerment etc. • Dvs. fokus på individet

17. Risikosamfundets afvigere (i nyliberalismen) afvigerne (de uansvarlige, ukontrollerede, viljesvage borgere) De normale (den ansvarsfulde, Kontrollerede, viljestærke borger)

18. Ny-liberalisme: Indirekte styringsteknikker • Individet skal være ansvarligt, i kontrol, i stand til at styre sig selv. Individet skal være aktivt • Overvægtige personer og personer med selvforskyldte livsstilssygdomme: ude af kontrol, inaktive, ude af stand til at styre sig selv… • Dobbelt proces: De ekskluderes (som problemer) og inkluderes (som modtagere af div. Social-politiske tilbud)

19. Risiko og afvigeridentiteter • Nutidens ”somatiske” individ (vi er alle potentielt syge). Forebyggelsen tidsalder / afvigerens tidsalder… • Overvægtige? • Rygere? • Nutidens ”normale” individ: den raske, ansvarsfulde, kontrollerede person…?

20. Behandling – ofte en hybrid • Moral – ”vilje-sygdomme” • Psykologi – ”socialiseringsteorier mv.” • Fysiologi – ”biologi, gener…”

21. Fokus i en risiko/magt-analyse • De processer i samfundet, som skaber ”os” som ansvarsfulde borgere • Risikodiskursens sprogbrug og teknikkers konstituering af det ”normale” • Relationen mellem risiko og moral (og politik) – risiko er pr. def. Ikke en objektiv størrelse. Risiko bestemmes og reproduceres socialt • Relationen mellem den normale og ideale samfundsborger (Roses ”somatiske individ”)

22. Magt: Kampen om et felts sandhed Sundhedsfelt som installation af statslig ideologi (Bourdieu)

23. Doxa og felter • Doxiske forhold, tavs viden, dvs. alle selvfølgelighederne. • Den ”naturlige” kategoriseringsproces, • hvad er fx henholdsvis ”gode” versus ”dårlige” argumenter inden for et givent felt?

24. Sundhed som en metaværdi i dag (stor felt autonomi), jf. tesen om at sundhed er godt, undersøge dette felts særlige divisionsprincipper • Sund/usund, lykkelig/ulykkelig, god livsstil/dårlig livsstil • Aktørerne socialiseres i forhold til disse divisionspraksisser i alle de institutioner, de er en del af (sundhedsplejersker, skolen, fritidsinstitutioner, arbejdspladsen…) • Aktørerne internaliserer statens divisionspraksis • Statens problemkonstruktion følger objektive magtstrukturer i samfundet

25. Eks. på spørgsmål til magtanalyse • Hvad strides der om? • Hvilke kapitalformer er i spil (kulturel, uddannelsesmæssig, videnskabelig, social…?) • Hvilke aktører er med i spillet (og hvilke felter er indirekte med i spillet?) • Hvilke hierarkiriseringsprincipper kan lokaliseres? • Hvem er de dominerende og de dominerede i denne kamp (både mht. aktør og felt)? • Foregår der en reproduktion af et magtforhold?

26. To positioner der regulerer sundhedsdiskursen • Biologisk (uheldig genetisk komposition) Genetisk betingede sygdomme • Social (ulykkelig barndom/ægteskab) Livsstilssygdomme Ledelse af medarbejderens indre Styring af selvstyring Sundhed som del af ubestemthedens politik

27. Relationstilgangen • Et særligt blik • Et fokus på magt • Et fokus på det skabende • Et fokus på det træge

28. Fokus på sundhed • et økonomisk hensyn (sunde medarbejdere er mindre syge) • et pædagogisk hensyn (sunde medarbejdere er mere motiverede medarbejdere) • et omsorgs hensyn (sunde medarbejdere har det bedre).

29. Offentlig versus privatsfære • Hvor går grænsen mellem det private og det offentlige? • Hvordan er relationen mellem konstruktionen af en sund, ’normal’ medarbejderidentitet og afviger identiteter?

30. Eksempel: overvægtige – lidt baggrundsinfo “Obesity in Europe has reached epidemic proportions … one of the greatest public health challenges” (WHO, 2006) “Half of all adults in the WHO European Region are overweight…” (WHO) “In Britain obesity and overweight is estimated to cost £2 billion a year” (National Audit Office 2001 [Englands rigsrevision]) “WHO recommends that action is taken at both micro and macro levels, involving “families, communities, kindergartens, schools and workplaces” (WHO, 2006) I Danmark antages fedme at koste 1,8 mio sygedag om året

31. Et eksempel • Private og offentlige virksomheders fokus på sundhedsrisici forbundet med usund livsstil • Skridttællere • Sund mad I kantinen • Motionsrum • Konsultationer med diatister • Personlige sundhedssamtaler

32. Sundhedssamtalen • Et politisk motiveret instrument til at gøre medarbejderen sundere • 2-5 samtaler over 3-6 måneder (livsstil forhold bliver diskuteret (og problematiseret) • Medarbejderen underskriver ofte en kontrakt

33. Mit empiriske materiale • Dokument studie • Politiske institutioner (fx WHO, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, store virksomheders sundhedsplaner) • Medie tekster (fx set på hvormange artikler registreret I infomedia der har beskæftiget sig med overvægt I 1995, 2000, 2005) • Feltarbejde på to forskellige velfærdsinstitutioner, der tilbyder kurser til overvægtige (1½ måned) • Interview studie (mellemledere I 10 virksomheder, 8 sundhedskonsulenter, 40 overvægtige personer) • Båndoptaget sundhedssamtaler (26 samtaler fra 3 institutioner. Længden ca. en time, 20-30 min udskrevet)

34. Ledercitat 1 • ”Overvægt er noget meget personligt. Jeg følte at det var på grænsen af mobning … også fordi vi i en politisk kontekst siger at vi vil fokusere på mangfoldighed i vores virksomhed … og fede mennesker er – på godt og ondt – en del af det samfund vi lever i … Så det er en meget svær balance. Hvor trækker du grænsen?”

35. Ledercitat 2 • ”Min dagsorden er at holde folk på arbejde … hvorfor skriver regeringen folkesundhedsplan for de næste ti år? Jamen, det er da fordi det er det, der vil true vores helbred. … Helt provokerende kan man sige, at vi måske er med til at fjerne behovet for efterløn, hvis vi får det her til at virke. … det [er] klart, at vi vil komme til at fortælle nogen, at de har en eller anden risikofaktor … Det er jo ikke en særlig sjovt besked at gå med … Men den berøringsangst må vi ligesom tåle at tage og snakke om det”.

36. Ledercitat 3 • “Det at tage fat i sådan noget som overvægt, det er jo i og for sig en privatsag, men det er det jo ikke fordi de bliver syge af det og ikke kan arbejde … deres helbred er egentligt også et virksomhedsanliggende. … de føler et familieforhold, altså et tilhørsforhold til virksomheden. . Så de synes egentligt det er okay [at deres arbejdsplads fokuserer på deres vægt.]”

37. Hvem er nutidens usunde medarbejdere? • Grænserne for indblanding • Privat / offentligt • Frivillighed / tvang • Styring via selvstyring

38. Tak for jeres opmærksomhed! Jeg refererede til et par bøger: Villadsen og Sløk Velfærdsledelse. Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer og Villadsen Magtens former. Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer Dømt til personlig udvikling. Hans Reitzels Forlag. Järvinen og Mik-Meyer At skabe en klient. Hans Reitzels Forlag.