1.56k likes | 2.5k Views
Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden. Præsentation af deltagerne. Navn Arbejdsområde. 2. Program dag 1. 3. Program dag 2. 4. Voksenudredningsmetoden – et overblik. KL og Socialministeriet har gennemført projekt D igitalisering på H andicap og U dsatte V oksne-området.
E N D
Præsentation af deltagerne Navn Arbejdsområde 2
Voksenudredningsmetoden – et overblik KL og Socialministeriet har gennemført projekt Digitalisering på Handicap og Udsatte Voksne-området. Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksne-området og understøttes af en række redskaber. 5
Principper for god sagsbehandling Metoden skal understøtte, at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling 6
Udviklingsprocessen bag metoden Indledende analyser: • Analyse af sagsbehandlingen i de ni deltagende pilotkommuner (baseline) • Kortlægning og analyse af eksisterende udredningsmetoder • Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for sagsbehandlingen Metodeudviklingsforløb: • Deltagelse af sagsbehandlere fra de ni pilotkommuner • Inddragelse af faglige og lovgivningsmæssige eksperter 7
Læringsmål for kompetenceudviklingen Efter disse to dage vil I være i stand til at: • Anvende metoden og tilhørende redskaber i praktisk sagsbehandling. • Forstå og anvende principper for god sagsbehandling, herunder forstå og relatere metoden til de lovgivningsmæssige rammer. 8
Undervisningsform ? Rikke er 29 år. Hun er tidligere stofmisbruger, men er pt. stoffri efter et længerevarende behandlingsforløb. Hendes økonomiske situation er dårlig, hun skylder mange penge væk og har svært ved at overskue og planlægge sin økonomi. Rikke er enlig og har en datter på 7 år. For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være: • Redskabs- og praksisorienteret • Baseret på en høj grad af deltager-involvering • Bygget op omkring løbende vekselvirkning mellem teori/oplæg og arbejde med cases 9
Program Hvad siger lovgivningen om sagsåbning? Redskab til sagsåbning 12
Hvad siger lovgivningen om sagsåbning? Før der kan oprettes en ansøgningssag, skal der i henhold til lovgivningen være en konkret henvendelse om hjælp til en borger. Der er ingen lovmæssige krav til, hvilken form henvendelsen eller ansøgningen skal have, men der stilles krav om, at myndigheden dokumenterer henvendelsen. Hvis henvendelsen kommer fra en anden end borgeren selv, skal myndigheden sikre sig, at borgeren er indforstået med henvendelsen. 13
Redskab til sagsåbning 1/2 • Hvad drejer henvendelsen sig om? • Klar ansøgning? • Hvor kommer henvendelsen fra • Er borger indforstået med henvendelsen? • Værgemål og partsrepræsentation • Rettigheder og pligter • Aftaler om det videre forløb • Samtykke 14
Redskab til sagsåbning 2/2 • Indhentelse af oplysninger • Borgerinddragelse • Evt. betalingskommune oghandlekommune 15
Redskab til sagsåbning 1/4 Udfyldt eksempel 16
Redskab til sagsåbning 2/4 Udfyldt eksempel 17
Redskab til sagsåbning 3/4 Udfyldt eksempel
Redskab til sagsåbning 4/4 Udfyldt eksempel 19
Resultater fra effektmålingen Hvilke fordele oplever pilotkommuner? • Sagsbehandlerne giver udtryk for, at redskabet fungerer som en god tjekliste til samtalen med borgen • Redskabet til sagsåbning understøtter, at borgeren bliver oplyst om rettigheder og pligter • Redskabet understøtter fokus på at afdække hvilke behov for hjælp, der ligger til grund for borgerens henvendelse. 20
Program • Målsætning for udredningsmetoden • Hvad siger lovgivningen om sagsoplysning • Temaer og undertemaer • Anvendelse af udredningsskemaet
Målsætninger for udredningsmetoden • Helhedsorienteret afdækning af borgerens situation (”360 grader”) herunder borgerens problemer, ressourcer og ønsker (med ICF som ramme) • Fleksibel og skalerbar udredning • Skala til vurdering af funktionsnedsættelse • Borgerinddragelse • Ensartet anvendelse indenfor og på tværs af kommuner • Entydig kommunikation mellem myndigheder og leverandør – og mellem kommuner • Praktisk anvendelighed som grundlag for afgørelse og handleplan • Muligheder for at generere ledelsesinformation • Sammenhæng til relevante screeningsredskaber / teknikker i forhold til stofmisbrug, alkoholmisbrug, ADHD mv.
Målrettet og helhedsorienteret sagsoplysning • Oplysning af sagen, skal tage afsæt i en ansøgning. • Myndigheden skal sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. • Myndigheden skal sikre, at der foretages en helhedsvurdering af borgerens muligheder. • Der skal alene indhentes relevante og nødvendige oplysninger. Retssikkerhedsloven § 10 Persondataloven § 5 stk. 3 24
Borgerinddragelse i sagsoplysningen Retssikkerhedsloven § 4 Retssikkerhedsloven § 11 • Sagsbehandlingsprocessen tilrettelægges, så borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag. • Borgeren har ret og pligt til at medvirke til at tilvejebringe oplysninger i egen sag. Udredningsmetoden understøtter dette ved: • At skemaet indeholder et særligt punkt målrettet mod borgerens eget perspektiv (fx ressourcer, ønsker, problemer mv.) • At give borgeren mulighed for at udtale sig om sagens faktiske oplysninger og indsamlingen af oplysninger. 25
Indhentning af oplysninger fra andre Sagsbehandleren skal altid vurdere, om der er behov for at indhente oplysninger fra andre. Som hovedregel skal myndigheden altid have samtykke fra borgeren for at indhente oplysninger fra andre myndigheder. Kommunen kan genanvende oplysninger, såfremt disse ikke er forældede og der er givet samtykke hertil. Retssikkerhedsloven § 11 a-c Persondataloven § 3-7 26
Udredningsmetoden er baseret på ICF ICF er WHOs internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF tilbyder et fælles standardiseret sprog og en fælles begrebsramme Metoden integrerer det medicinske, naturvidenskabelige menneskesyn med det psykosociale, humanistiske menneskesyn ICF anskuer borgerens funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv. 27
Temaer og undertemaer • Psykisk funktionsnedsættelse • Fysisk funktionsnedsættelse • Socialt problem • Praktiske opgaver i hjemmet • Egenomsorg • Kommunikation • Mobilitet • Omgivelser • Samfundsliv • Socialt liv • Sundhed Metoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens funktionsnedsættelse påvirker muligheden for at gennemføre aktiviteter og deltage i samfundet Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation Hvert tema indeholder et eller flere undertemaer,som kan være relevante at spørge ind til i samtalen Derfor skal sagsbehandleren med afsæt i borgerens situation og ansøgning tage stilling til, hvilket tema det er relevant at tage udgangspunkt i og herefter i hvilken rækkefølge og udstrækning de øvrige temaer skal indgå Udredning handler derfor i høj grad om at stille de spørgsmål, der kan hjælpe til at afdække netop det, der er behov for i forhold til den enkelte borger 28
Systematik i anvendelse af temaerne Temaerne er inddelt i tre niveauer: Kroppens funktioner/socialt problem • Objektive kriterier/forhold om borgerens funktionsnedsættelse Aktivitet/deltagelse • Afledte konsekvenser af borgerens funktionsnedsættelse • Hvordan påvirker funktions-nedsættelsen borgerens aktivitet og deltagelse i samfundet Omgivelsesfaktorer • Udefrakommende faktorers betydning for borgerens mulighed for at mestre sit handicap/sociale problem 29
Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed • Intellektuel/kognitiv • forstyrrelse • Demens • Hjerneskade • Udviklingsforstyrrelse • - Opmærksomheds- forstyrrelse • - Autismespektrum • Udviklingshæmning • Sindslidelse • Angst • Depression • Forandret virkelighedsopfattelse • Personlighedsforstyrrelse • Spiseforstyrrelse • Tilknytningsforstyrrelse • Stressbelastning Socialt problem Kriminalitet Prostitution Udadreagerende adfærd Indadreagerende adfærd Seksuelt krænkende adfærd Omsorgssvigt Social isolation Selvskadende adfærd Selvmordstanker og – forsøg Overgreb Misbrug Hjemløshed. Psykisk funktionsnedsættelse Praktiske opgaver i hjemmet Hjælp og omsorg for andre Praktiske opgaver Indkøb Madlavning Rengøring og tøjvask Samfundsliv Beskæftigelse Bolig Uddannelse Privatøkonomi Socialt liv Samspil og kontakt Relationer Sociale fællesskaber Netværk Sundhed Helbredsforhold Kostvaner og livsførelse Medicinsk behandling Kommunikation Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpe-midler og - teknikker Kommunikationsmiddel Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Toiletbesøg Drikke Spise Omgivelser Holdninger i omgivelserne Boligområde
Anvendelse af temaerne i udredningen • Personlige faktorer har betydning for, hvordan borgeren håndterer sin funktionsevnenedsættelse • Spiller ind på alle temaerne iudredningen • Under hvert tema afdækkes, i hvilket omfang borgerens personlige faktorer har indflydelse på pågældendes funktionsevne • Personlige faktorer handler om: • borgerens mestringsevne • sociale og kulturelle baggrund • vaner og holdninger • opdragelse 31
Struktur i udredningsskemaet Fleksibel og målrettet anvendelse af temaer og undertemaer Klarhed over hvor oplysningerne kommer fra Borgerens ressourcer og udfordringer som et særskilt felt For hvert tema angives borgerens funktionsniveau. 32
Borgerens perspektiv • Forudsætningen for borgerinddragelse er megetforskellig for den enkelte person og for de enkelte målgrupper • Sagsoplysningen har fokus på: • borgerens udtalelser og holdninger til den givne problemstilling • prioritering af borgerens vigtigste ønsker, ressourcer og behov. 33
Borgerens perspektiv under temaet ’Socialt liv’ Udfyldt eksempel 34
Oplysninger fra andre Oplysninger fra eksterne parter beskrives særskilt for at sikre klart dokumentationsgrundlag Eksempelvis statusnotater fra egen læge, igangværende tilbud eller pårørende 35
Oplysninger fra andre under temaet psykisk funktionsnedsættelse Udfyldt eksempel 36
Sagsbehandlerens bemærkninger Sagsbehandlerens egne observationer ift. borgerens ressourcer, udfordringer og problemstillinger – hvilke observationer ligger til grund for vurdering af borgerens funktionsniveau Sagsbehandlers egen analyse af borgers situation inden for konkret tema – ikke en vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette angives i stedet i den faglige vurdering Mulighed for at begrunde angivelse af funktionsniveau 37
Sagsbehandlers bemærkninger under temaet Psykisk funktionsnedsættelse Udfyldt eksempel 38
Vurdering af borgerens funktionsniveau Bidrager til at skabe en ensartet standard for vurdering af borgerens funktionsnedsættelse Beslutningsstøtte til den faglige vurdering Muliggør opsamling af data om borgeres udvikling på tværs af målgrupper Udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau 39
Skala til vurdering af funktionsniveau Ved angivelse af funktionsniveauet anvendes ICF skalaen: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) 40
Vurdering af borgerens funktionsniveau Borgerens funktionsniveau vurderes forskelligt alt efter hvilke temaer der arbejdes med Kroppens funktioner/socialt problem • Vurdering af de objektive kriterier omkring borgerens funktionsniveau – uden hjælpemidler Aktivitet og deltagelse • Vurdering inklusiv de hjælpemidler som borgeren i forvejen råder over Omgivelser • Ingen angivelse af funktionsniveau 41
Udfyldelse af udredningsskema • Hvad er relevant at belyse i forhold til den specifikke borger? • Hvordan sikres fokus på ressourcer? • Hvordan sikres input fra andre? • Hvor meget er det relevant at skrive? Udfyld udredningsskemaet i grupper Tag udgangspunkt i casen 42
Samlet vurdering Skaber grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om målgrupperne Den samlede score er sagsbehandlerens overordnede vurdering af borgerens samlede behov for hjælp på tværs af alle afdækkede temaer, ikke et gennemsnit af funktionsniveauet i de afdækkede temaer Der er ikke knyttet konkrete ydelser/tilbud til kategoriseringen. Borgeren skal vurderes med eksisterende hjælpemidler og medicin, men uden nuværende hjælp fra familieog netværk 43
Opsamling på borgerens ansøgning Udfyldt eksempel
Faglig vurdering (sagsbehandler) Med afsæt i ansøgningen og de indsamlede oplysninger udarbejder sagsbehandler sin samlede socialfaglige vurdering af borgerens situation og konklusion på behovet for støtte. I vurderingen skal det fremhæves, hvilke oplysninger og observationer i udredningen, der lægges særligt vægt på i den samlede vurdering. 45
Retningslinjer for den faglige vurdering Den faglige vurdering skal være ”selvbærende” og borgerens perspektiv skal fremgå tydeligt • Samlet vurdering af borgerens situation • faglig analyse og konklusion på udredning af borgerens situation • beskrivelse af de væsentligste elementer der ligger til grund for sagsbehandlers konklusion. • Vurdering af støttebehov • sagsbehandlers vurdering / begrundelse af hvorvidt borgerens situation berettiger til støtte • sammenhæng mellem de problemer der ligger til grund for støtte og den hjælp som foreslås bevilget. • Vurdering af indsatser • sagsbehandlers vurdering af hvilken form for støtte der bør tildeles • uddybning af indsatsens omfang / indhold alt efter sagens karakter. 46
Faglig vurdering (sagsbehandler) Udfyldt eksempel Jørgen er 42 år, og har de sidste 15 år været i et dagligt hashmisbrug. Jørgen har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og han er meget påvirket af det i dag. Jørgens misbrug er så stort, at han dagligt er angst og deprimeret. Han har ikke nogen bolig og hans økonomiske situation er uholdbar. Jørgen har igangværende ansøgning om førtidspension. Jørgen vil gerne have hjælp med at komme ud af sit misbrug, og jeg vurderer, at Jørgen er motiveret til dette. Jeg vurderer endvidere, at Jørgens langvarige misbrug og ustabile psykiske tilstand berettiger ham til støtte. Jeg vurderer, at et ambulant tilbud ikke vil være tilstrækkeligt på grund af Jørgens ustabile boligforhold og på grund af misbrugets omfattende karakter. Jørgen bør derfor bevilges et døgnbehandlingstilbud, som kan imødekomme de stabile rammer som Jørgen har brug for. Jørgen bør også efterfølgende hjælpes i forhold til at håndtere sin boligsituation og sit hverdagsliv. 47
Case øvelse • Hvordan sikres det, at man kommer omkring det centrale i borgerens situation, støttebehov og relevante indsatser? • Hvor meget er det relevant at skrive? • Udfyldelse af faglig vurdering i grupper • Tag udgangspunkt i casen 48
Partshøring Forvaltningsloven § 19 Forvaltningsloven § 21 Partshøring sikrer, at der træffes afgørelse på baggrund af det rigtige oplysningsgrundlag. Der skal partshøres hvis: • oplysningerne formodes at være borgeren ubekendt og • oplysningerne er til ugunst for borgeren OBS • særlige regler ved ansøgning om SEL §100 49