1 / 21

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid Frederiksberg-Falconer Rotary klub 7.2.2012

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid Frederiksberg-Falconer Rotary klub 7.2.2012. Carl-Johan Dalgaard. Hovedpointer Fortiden (-1900): Hvorfor blev Danmark rigt? Nøgleord: Teknologi adoption ; service virksomhed Nutiden (1950-2007):

petula
Download Presentation

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid Frederiksberg-Falconer Rotary klub 7.2.2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dansk Vækst: Fortid, Nutid, FremtidFrederiksberg-FalconerRotary klub7.2.2012 Carl-Johan Dalgaard

  2. Hovedpointer • Fortiden (-1900): • Hvorfor blev Danmark rigt? Nøgleord: Teknologi adoption; service virksomhed • Nutiden (1950-2007): • Ingen nylig produktivitetsnedgang i Danmark (siden midten af 1990’erne fx) • USA er accelereret i 1990’erne; divergens til Europa (herunder DK) • Divergens skyldes forskellig produktivitetsudvikling … i service erhvervene. • Fremtiden: • Service virksomhed og Industri med højt kommunikationsindhold • Politik: Teknologi overførsel; uddannelseskvalitet (og uddannelsestyper)

  3. DANSKE VÆKST: FORTID • (5000 Fvt – ca. 1900) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, 2010. Det Danske Vækstmirakel. • Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 125-158

  4. Hvorfor er Danmark rigt? – 7.000 år på én slide. • En teori : • Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på kloden • Vi bliver en søfarende nation • Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en handelsnation • Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye ideer; driver afkastet på uddannelse op • Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814) • Afsæt til vækst (”industrielle revolution”) 1890’erne; teknologi adoption (intensiv margin: uddannelse)

  5. Hvad lærer vi af dét? • Vi blev rige som følge af: • Teknologiadoption • Åbenhed overfor nye ideer • Generelt højt uddannelsesniveau: adoption på den intensive margin • Service (fx., søtransport, detail- og engroshandel)

  6. Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed

  7. DANSK VÆKST: NUTID • (1950-2007) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen , 2010. Er der • et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20

  8. Væksten i BNP per arbejdstime

  9. FACTS: • Ingen trend i væksten i BNP per indbygger & per beskæftiget. • Timeproduktivitetsvækst: Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivityslowdown. • Danmark (og mange andre) har aldrig rigtigt ”kommet sig”. Alt for meget fokus på hvad ”DNK har gjort galt” (i/siden 90’erne) • Den vigtigste ”historie” er en anden … USA nåede faktisk at ”komme sig” over ”the productivityslowdown”.

  10. Vækst forskel ca. 1% p.a.

  11. Hvad drev konvergensen (EU/USA) indtil midten af 1990’erne? • Service: konvergens i service erhvervene drev den overordnede konvergens i BNP per indbygger (også DKsvs initialt rigere lande) Timeproduktivitet DNK/USA, Markedsmæssig service Timeproduktivitet DNK/DEU, Markedsmæssig service Divergensen i time produktivitet siden midten af 1990’erne (EU/USA) drives af udviklingen i tjenesteerhvervene; kilden til pre 1995 konvergens

  12. DANSK VÆKST: FREMTID

  13. Caselli & Feyrer, 2008. The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics

  14. Med (kapital) ressourcerne følger ideerne (teknologi overførsel) • Erosion afproduktivitetsforspringiindustrierhverv; enorm udfordring for traditionel industrii den vestligeverden, herunder for DNK; • Udannelse? Kvantitet (års skolegang) • Forspring kan ikke fastholdes • Er ganske sikkert ikke nok kvantitativt

  15. Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien? • Skalafordele (søtransport) • Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar •  selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere • Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau

  16. SAMMENFLETNING

  17. Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service • Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold • Produktivitetsstimulering: • (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption • (i) Uddannelse: Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper.

  18. Tak for jeresopmærksomhed

More Related