Dagens program: En introduktion til Videnskabsteori En introduktion til erkendelsesteori

1. Slide for kurset i videnskabsteori 2007, 2. lektion, d. 21/02/2007 ved Jörg Zeller & Maziar Etemadi Dagens program: En introduktion til Videnskabsteori En introduktion til erkendelsesteori En introduktion til begrebet Viden En introduktion til Logik En introduktion til metode Kriterier for videnskabelighed Eksempler metodvid 2007 lektion 2

2. Max Planck Science cannot solve the ultimate mystery of nature. And that is because, in the last analysis, we ourselves are part of nature and therefore part of the mystery that we are trying to solve. metodvid 2007 lektion 2

3. Videnskabs(V)-teori the scientific study of scientific thought or behavior (wikipedia) Refleksion over kognitive og metodologiske V-betingelser (Faye 2000) V-teori V-psykologi V-filosofi præcis bestemmelse af fag-V’erne og deres indbyrdes relationer; analyse af V-udvikling (Faye) V-historie V-etik V-sociologi Undersøgelse af videnskabernes opståen, forand-ring og udvikling gennem historien V-logik Undersøgelse af etiske problem-stillinger ifm. V-forskning og anvendelse. Opstilling af V-etiske regler. Undersøgelse af former for V-ræsonnement og argumentation Undersøgelse af de sociale forhold og processer forbundet med videnskabelig forskning, uddannelse metodvid 2007 lektion 2

4. V-teoriens genstand og indstilling Videnskabsteori undersøger, hvad videnskab og viden er, og hvad der adskiller videnskabelig viden fra andre former for viden (fx dagligdags, praktisk, teknisk, kunstnerisk, m.fl.). I projektsammenhæng kan denne indstilling synliggøres ved, at projektgruppen i et særskilt kapitel i projektrapporten reflekterer over, hvordan gruppen har undersøgt problemstillingen og er nået frem til en besvarelse af samme. V-teori Erkendelsesteori (epistemologi) ontologi metodologi etik I dagligdags sammenhænge og som forskere undersøger vi objekter, dvs. ting og sammen-hænge i verden – i en objektiv indstilling. Vores opmærksomhed og interesse er rettet mod disse objekter. Som videnskabsteoretikere undersøger vi, hvordan vi undersøger ting og sammen-hænge i verden. Vi indtager en refleksiv indstilling. metodvid 2007 lektion 2

5. Faglig V-teori Ontologi Hvad findes der? Bevidsthed: erfaring, tænk-ning, følelse, handling Erkendelsesteori Hvad er viden? videnskabsteori Hvad er videnskab? Fagl. Teorier Produktionsteori, systemteori Metodologi hvordan opnår man viden? overordnede forskningsmetoder: emp. observation (data), begrebsdannelse hypotesedannelse, teoridannelse (argumentation), afprøvning fagl. metoder, fx eksperiment, test, model-lering, simulering eksperi-ment,, case study, survey projektarbejdsmetode metodvid 2007 lektion 2

6. Hvad er videnskab? Videnskab er et komplekst socialt og erkendelsesmæssigt fænomen, der via en rationel fremgangsmåde forsøger at forme vores omgang med verden i lyset af en vis intellektuel formåen, som mennesket tilskriver sig selv. Men de videnskabelige resultater er ikke et leksikon af sande oplysninger om en objektivt givet verden; det er en udvikling af de begreber og den forståelse, som mennesket kan besidde, og som hjælper os til at udforme og udfolde konkret og aktivt vores erfaring af verden. ”Engineering is not Science or Applied Science; nor is it Mathematics or some other branch of rational thought. Engineering is all of these things and much more; it is complex and involves societal considerations amongst its many concerns.” (Grimson W. 2007, Engineering – An Inherently Philosophical Enterprise, in: Christensen S. H. m.fl. 2007, Philosophy in Engineering, Århus: Academica, 100). metodvid 2007 lektion 2

7. Ontologi ”…the study of existence, of all the kinds of entities – abstract and concrete – that make up the world” (Sowa 2000, 51) metodvid 2007 lektion 2

8. Erkendelsesteori 'Erkendelsesteori' er navnet på en række fil. undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser. If. den traditionelle analyse af erkendelse eller viden ved en person, at ’p’ (hvor ’p’ er en påstand udtrykt i en sætning), hvis og kun hvis: (1) ’p’ er sand; (2) personen er overbevist om, at ’p’ er sand; (3) personen har gode eller fyldestgørende eller tvingende grunde til at mene, at ’p’ er sand. De tre krav er hver for sig en nødvendig betingelse for viden eller erkendelse. Erkendelse (viden) er således if. den klassiske analyse identisk med sand, begrundet overbevisning. metodvid 2007 lektion 2

9. Hvad er erkendelse? viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori Mening: informationsbearbejdelse Sandhed: data Begrundelse: argumentation vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse = ”oversættelse” af information til mening metodvid 2007 lektion 2

10. Hvad er viden? Viden er et objekt, der udtrykkes deskriptivt og må begrundes. (Platon) Ethvert videnskabeligt beskrivende og forklarende udsagn, enhver videnskabelig påstand og dom, gør derfor i følge sin natur umiddelbart krav på sandhedsværdi. Denne værdi kan i almindelighed indtage to positioner, udsagnet er enten sandt eller falsk. Her søges der efter en videnskabelig valid begrundelse. Videns gyldighed er almindeligvis set i forhold til spørgsmålet om dens oprindelse, som kan ytre sig under to mod­satte former: 1) En der henviser til tænkning som den afgørende kilde (rationalismen). 2) En der henviser til erfaringen som den afgørende kilde (empirismen). metodvid 2007 lektion 2

11. Videnskriterium 1 • Aved (at)P,hvis • A er en person • P er en proposition ’nødvendig betingelse’ betyder her, at det altid må være en person, der ved noget, og en proposition, som personen ved noget om . dvs. for at A ved P, er det en nødvendig betingelse, at A er en person og P er en proposition. metodvid 2007 lektion 2

12. Person, proposition Med ’person’ menes et menneskeligt individ, der har bevidsthed. Med ’proposition’ menes en bestemt menings-struktur, dvs. en meningsfuld sammenhæng af meningsbærende elementer. metodvid 2007 lektion 2

13. Propositional viden Proposition (dansk: udsagn) = en påstands meningsindhold, som beskriver et sagsforhold/en situation som kan være • en tilstand – fx ’Grundfos er et firma ’ • en proces – fx ’Outsourcing i vækst i 2008’ • en hændelse – fx ’Rådgiver i blød landing’ • en handling – fx ’Eliteforsker søger medicin i planter’ metodvid 2007 lektion 2

14. Bevidsthed • erfaring: sansning, perception • tænkning: identificering, kategorisering/ klassificering, slutning • følelse: stemning, emotion, ind-, medfølelse • handling: frembringelse, bevarelse, forhindring, ødelæggelse Generelt: bevidsthed = måden, hvorpå levende væsener bearbejder information til mening metodvid 2007 lektion 2

15. Videnskriterium 2 person proposition (V 2) A ved (at) P, hvis og kun hvis • A mener(at) P • P er sandt • A’s mening er begrundet metodvid 2007 lektion 2

16. Det moderne begreb om ”viden” En minimal bestemmelse af viden er at definere den som velbegrundede formodninger. En videre specificering kan indebære følgende betingelser: 1) Meningsbetingelsen (troværdighed): At vide noget, betyder at mene det, og i den betydning indeholder menings-betingelsen to komponenter. A) Personen må forstå indholdet af den pågældende påstand, dvs. at personen må beherske de nødvendige begreber i det pågældende område. B) Påstanden må positivt accepteres, dvs. anses som værende sandt. 2) Begrundelsesbetingelsen (rationalitet): Begrundelsens relevans ses fra det epistemiologiske perspektiv, der vurderer meninger ud fra, i hvilken omfang de bidrager til opfyldelsen af erkendelses mål. Tillige indeholder begrundelsesbegrebet en graduering. Man kan mere eller mindre begrunde det man mener. 3) Testbarhed (empirisk indhold): Hvis viden mangler erfaringsaspektet, dvs. hvis teori og erfaring ikke kan forenes, vil der ikke være mulighed for at afgøre forskellen mellem viden og ikke-viden. metodvid 2007 lektion 2

17. Det moderne begreb om ”Viden” 4) Offentlighed: Offentlighedskriteriet muliggør bl.a., at resultaterne af et forskningsprojekt kan testes. 5) Nytænkning: Opdagelser forudsætter ofte, at man allerede besidder en betydelig viden om et felt. 6) Forklaringskraft: Videnskaben indfrier ikke sin målsætning, hvis den forbliver ren kortlægning, uden at de overordnede mønstre i de indsamlede data gøres til genstand for en problematisering. 7) Konsistens og sammenhæng: Argumentet for en bestemt hypotese skal hænge logisk sammen, og de præmisser, argumentet hviler på, skal være pålidelige ud fra datamaterialet og tidligere undersøgelser. 8) Objektivitet: Viden skal være reviderbar, åben om mulige fejl, kritikparat og uafhængige. metodvid 2007 lektion 2

18. Videnskvalificering Vi kan typificere viden i 4 grupper : • Kumulativ: er den grundlæggende – ophåbende og opsamlende - form for viden. • Assimilativ: omhandler det at kunne tilføre nye, men lignende aspekter til allerede eksisterende viden, så at den underliggende viden tilpasses og underbygges yderligere. Denne form for viden er kontekstafhængig. • Akkomodativ: den oprindelige viden omstruktureres helt eller delvist gennem tilpasning til nye erfaringer. Denne form for viden optræder i situationer, hvor der indtræder uoverensstemmelse mellem den eksisterende viden og den virkelighed, som denne viden skal beskrive. • Transformativ: Denne vidensform indebærer en grundlæggende omstrukturering af selve organisationen af vores viden. metodvid 2007 lektion 2

19. Videnskabelige videns karakteristikker Videnskabelig viden forudsætter muligheden for og nødvendigheden af den teoretiske refleksion og den reflekterede handling. Den engelske filosof Ryle interpreterer disse krav som en relation mellem to vidensformer: vide-at (knowing that) og vide-hvordan (knowing how), hvor vide-at er en betegnelse for teoretisk eller ”propositional” viden og vide-hvordan er viden om, hvordan man gør i praksis. Konteksten for Ryles arbejde er en kritik af den videnskabelige opfattelse af viden, hvor fokus var på kognition og de rent intellektuelle kræfter. Ergo teoretisk/abstrakt viden er ikke den eneste gyldige form for viden, men denne må vurderes i forhold, hvad der udføres i praksis. Rutiniserede og ureflekterede handlinger er ikke omfattet af dette ideal. metodvid 2007 lektion 2

20. Den svenske videnskabsteoretiker Gustavsson fremlægger Ryles distinktion på følgende vis: Tanken skal være med under hele processen. Det indebærer, at viden betragtes som en færdighed. Men færdighed indebærer også, at man kan gennemføre et ræsonnement om det, man har udført. Tilvirkning af noget af ren og skær rutine eller ved, at vi får det fra hånden på slump, er altså ikke tilstrækkeligt til, at vi er i besiddelse af viden. metodvid 2007 lektion 2

21. Viden og sandhed En påstand/proposition er sand, hvis det påståede er tilfældet. Det, der kaldes sandhed er ifølge sit begreb uafhængigt af, hvem der hævder det, hvornår det hævdes og uafhængigt af, om nogen overhovedet hævder det, tænker det, mener det eller ved det. Sandheder er derfor både tidsuafhængige og tanke eller bevidsthedsuafhængige. David Farveholdt (Filosofisk Codex) metodvid 2007 lektion 2

22. Sandhed - korrespondens En påstand/proposition er sand, hvis det påståede er tilfældet. Denne opfattelse kaldes korrespondensteori. Eksempel: Påstanden ”vand koger ved 100 grader celsius” er sand, hvis det er tilfældet, at vandet koger ved 100 grader celsius. metodvid 2007 lektion 2

23. Sandhed - kohærens En påstands sandhed ligger i dens sammenhæng med andre påstande. Et eks. er puslespil. Denne teori skal angive, hvilke påstande skal passe sammen med, og hvad der skal forstås ved at passe sammen. Kohærens angår således et system med krav at sætningerne i systemet skal være konsistente, dvs. sætningerne må ikke modsige hinanden; at sætningerne skal implicere hinanden. Det første krav kan betegnes som negativt, da konsistens er et krav om, at modsigelse ikke må være til stede. Det andet krav kan betegnes som positivt. Det negative krav er lettest at opfylde, da det i forvejen er impliceret i det positive. Et system siges at være mere eller mindre kohærent, alt efter hvilke af kravene, det opfylder. Endvidere kan et system opfylde et af kravene mere eller mindre. Et system, hvor kun enkelte sætninger ikke er kohærente kan i højere grad siges at være kohærent, end et system hvor problemet glæder mange sætninger. metodvid 2007 lektion 2

24. Sandhed - pragmatisme Den pragmatiske teori knytter sandhedsbegrebet sammen med nyttebegrebet. Det sande er det nyttige, det tilfredsstillende og det frugtbringende. I den forstand er det nyttige i overensstemmelse med virkeligheden. Dette skal ikke forstås som er forhold. Hvor den sande påstand skulle være et billede eller en kopi af virkeligheden, men bliver forstået som den egenskab ved påstanden at være til nytte ved menneskes forsøg på at forudsige, omforme og udnytte virkeligheden. Der findes flere forskellige sandhedsteorier (sandhedsteorier) (jf. glossar). metodvid 2007 lektion 2

25. Metodologi Den videnskabeligt institutionaliserede form for vidensdannelse kaldes metode. Læren om generelle videnskabelige metoder kaldes metodologi. Hertil hører spørgsmål omkring opdagelsessammenhænge,dvs. under hvilke betingelser viden opstår og udvikler sig, og omkring begrundelsessammenhænge, dvs. hvorpå man kan støtte og hvordan man kan bekræfte sin påståede viden; der findes empiriske (verifikation; test) og teoretiske (argumentation) former for begrundelse. metodvid 2007 lektion 2

26. Videnskabelige metoder Generelle videnskabelige metoder er • meningsproces - at danne sig en foreløbig mening (for-forståelse) om en problemstil-ling: brainstorming, fornuftig gæt (abduktion) • erfaringsproces - at indsamledata (empiri) omkring den valgte problemstilling: inter-view/spørgeskema, observation, måling, eksperiment … • forståelsesproces: at bearbejde (analysere) dataene for at finde frem til relevante objekter og begreber (egen-skaber, relationer):begrebs-dannelse (definition), modelle-ring • forklaringsproces: at sætte objekter og begreber sammen (syntese) til en meningsfuld, sand og begrundet beskrivelse eller forklaring af de undersøgte data (induktion, deduktion), der besvarer problemstillingen metodvid 2007 lektion 2

27. Forskning – elementer, faserskematiseret projektforløb • undren, problemstilling, gruppedannelse, problemformulering • projektdesign – planlægning af undersøgelsesforløbet • dataindhentning – finde en case, litteratursøgning • analyse: databearbejdelse – finde casens relevante objekter, egenskaber og relationer samt litteraturlæsning, teori-, metodevalg (analyse af data uddybes senere i kursusforløbet) • syntese: modellering, begrebs-, hypotese-, teoridannelse (uddybes senere i kursusforløbet) • konklusion – endelig besvarelse af problemstilling, skrivning af projektrapport (uddybes senere i kursusforløbet) • afvejning af opnåede resultater, perspektivering • procesbeskrivelse metodvid 2007 lektion 2

28. Kriterier for videnskabelighed • Douglas Allchin: http://www.actionbioscience.org/education/allchin2.html • What features of the nature of the science are most important to know? Recent consensus highlights the following: • Scientists think critically about claims. Empirical evidence is their ultimate standard. • Scientists use a variety of methods: hypothesis, for instance, as well as analogy and induction. Some collect observations; others creatively recognize patterns in data. Imagination, logical reasoning, chance, and interdisciplinary thinking can all be important. • Observation is sometimes enhanced by quantitative measurement, by comparison—especially with controls that isolate the effect of individual variables or help distinguish correlation from causation—and by graphical representation and statistical analysis summarizing patterns in the data and the chances for error. • Data does not speak for itself. Rather, scientists interpret findings, and sometimes those interpretations are biased by theoretical or cultural perspectives. metodvid 2007 lektion 2

29. Kriterier for videnskabelighed • Data does not speak for itself. Rather, scientists interpret findings, and sometimes those interpretations are biased by theoretical or cultural perspectives. • Scientific claimsvary in their level of certainty. No method guarantees answers or absolute certainty, yet multiple lines of evidence help reinforce many claims. Even important problems may remain unresolved. In some cases, scientists may justifiably disagree. • Science is a human enterprise. Some scientists are motivated by curiosity or a passion to solve problems, others by profit or ambition. Some collaborate; others compete. • Knowledge develops historically. Sometimes concepts change dramatically. • Science resolves only problems of fact, not values. Nonetheless, the practice of science and its results have moral dimensions. • Science generally aims to map and explain the world. Technology differs in that it aims to adapt that understanding of the world. metodvid 2007 lektion 2