Faglig læsning udskolingen og ungdomsuddannelserne

1. Faglig læsning udskolingen og ungdomsuddannelserne Hvad er faglig læsning og hvorfor er det vigtigt? Teksttypen bestemmer. Læseformålet fokuserer læsningen. 3 læsefaser: Før, under og efter læsning. Notatteknikken gør den nye viden brugbar. Hvilke notatteknikker kan med fordel bruges både i folkeskolen og i ungdomsuddannelsen?

2. Læsning i alle fag! • Læsning i fagene er en teamopgave, så dansklæreren er ikke mere ansvarlig end andre lærere. • Fokus på at lære eleverne at læse alle fags tekster, fordi de skal blive bevidste læsere. • Eleverne skal før, under og efter læsning lære at anvende strategier til at udvælge, læse og forstå teksterne, så de kan anvende deres viden. • Målet er, at eleverne også skal kunne læse fysikbogen! • Faglig læsning er ikke et afgrænset forløb – det er en måde at læse alle fagets tekster på. • I stedet for at tale om HVORNÅR vi arbejder med faglig læsning, skal vi tale om HVORDAN vi arbejder med faglig læsning. Hvad er faglig læsning?

3. Vores samfund er præget af skriftlighed. • Alle uddannelser kræver, at den studerende kan tilegne sig viden gennem læsning. • Læreren har ikke længere rollen som faglig ekspert, der videregiver den nødvendige faglige indsigt. • Læreren skal nu kunne/turde vejlede eleverne i at blive aktive, opsøgende og målrettede i deres tilegnelse af relevant information. • Dette kræver kompetente faglærere, der har kendskab til læsekravene i deres fag, kender fagteksternes indholdsmæssige og sproglige opbygning og ved, hvordan de støtter eleverne i deres tilegnelse af viden gennem læsning. Hvorfor faglig læsning?

4. Teksttyper er en grundstruktur, som hjælper læseren til at forstå tekstens intention – altså hvad teksten vil. • Fagtekster er informationstætte og kan være svære at læse. • Derfor skal læreren have flere redskaber parate, så de kan guide deres elever gennem teksterne. • Et redskab er at kende teksttypernes kendetegn og sprog. Teksttyper eleverne stifter bekendtskab med i folkeskolen: Berettende, Beskrivende, Forklarende, Instruerende, Diskuterende, argumenterende og Grafiske elementer. Teksttypen bestemmer

5. Eleverne skal begynde at spørge: ”Hvad skal vi lære?” i stedet for ”Hvad skal vi lave?”. • Derfor er det vigtigt at: • Læreren synliggør et læseformål. Det er vigtigt, at eleverne ved, hvad læreren forventer, at deres udbytte af læsningen er. • Senere kan eleven selv finde læseformål. Dette burde eleverne kunne i ungdomsuddannelserne! • Læreren forklarer tydeligt, hvordan eleverne skal gå i gang med at arbejde med teksten • Novice – læreren modellerer/tænke højt • Selvstændig – eleverne har lært at gå i gang med en bestemt type opgave. Læseformålet fokuserer læsningen

6. Eksempel på læseformål: Når du har læst teksten, skal du kunne beskrive hvilken vigtig landbrugsopfindelse der blev udviklet og hvordan den hang sammen med at byerne blev større. • At arbejde efter principperne i faglig læsning kræver, at læreren har sat sig grundigt ind i teksten inden den udleveres til eleverne. Lærerens overvejelser: • Hvilken teksttype? • Hvilke notatteknikker kan eleverne benytte? • Hvad ved eleverne i forvejen og hvordan aktiveres den viden? • Hvordan kan titel og overskrifter undervejs hjælpe elevernes læseforståelse? • Indeholder teksten svære ord og begreber? Læseformålet fokuserer læsningen

7. Ifølge Merete Brudholm, lektor ved CVU Sjælland og forfatter, bør fordelingen se således ud: • Før læsning: 40 % • Under læsning: 50% • Efter læsning: 10% Før læsning: aktivering af forhåndsviden, teksttypens kendetegn, Læseformål og relevant notatteknik. Under læsning: aktiviteter under læsningen skal fungere som elevens redskab til at forstå teksten. Efter læsning: her skal eleverne revidere, korrigere og udbygge deres eksisterende viden med den ny viden. Fokus på elevernes metabevidsthed – hvad har jeg fået ud af læsningen, har jeg opfyldt læseformålet, har jeg forstået teksten eller har jeg forstået, at jeg ikke forstår teksten? 3 læsefaser

8. Hvilken notatteknik eleverne skal bruge afhænger af teksttypen og læseformålet. • Berettende tekster: kolonnenotat, rollelæsning, tidslinje. • Beskrivende tekster: mindmap, kompositionsdiagram, rollelæsning, kolonnenotat, begrebskort. • Forklarende tekster: årsag-følge kort, billednotat, begrebskort. • Instruerende tekster: matematisk modellering. • Diskuterende tekster: VENN diagram. • Argumenterende tekster: Kolonnenotat. http://www.danskfaget.dk/fileadmin/Aktiviteter_mellemtrin/L%C3%A6se_og_skriveskabeloner_-_mellem/Fagtekster/Model_af_en_argumenterende_tekst.pdf • VØL modellen, lav ny overskrift, stil spørgsmål til teksten samt ordkendskabskort er gode til alle teksttyper! Notateknikken gør den nye viden brugbar

9. Kattegatskolens handleplan for læsning: http://www.kattegatskolen.skoleintra.dk/Infoweb/Designskabelon1/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Eleverne har arbejdet med alle teksttyperne i løbet af deres skolegang og har arbejdet med mange notatteknikker. IT-elever: kolonnenotat, mindmap, ordkendskabskort. Hvilke notatteknikker kan med fordel bruges både i folkeskolen og i ungdomsuddannelsen?