230 likes | 522 Views
EPS. Omsorg i det accelererede operationsforløb 27.05.2009 Rigshospitalet. EPS. Formålet Formål er at fremme processen med implementering af accelererede operationsforløb på alle landets kirurgiske afdelinger. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009. EPS.
E N D
EPS Omsorg i det accelererede operationsforløb 27.05.2009 Rigshospitalet
EPS Formålet Formål er at fremme processen med implementering af accelererede operationsforløb på alle landets kirurgiske afdelinger Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Hvorfor accelererede operationsforløb • Høj professionel standard • Effektiv ressourceudnyttelse • Minimal patientrisiko • Høj patienttilfredshed • Helhed i patientforløbet • Nationale Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet. Sundhedsstyrelsen, København 1993. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Bevillinger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 01.04.2004 – 31.12.2008 Rigshospitalet har støtte projektet med hjerterum Fremtid Finansloven – bevilling indtil 2012 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Sygepleje ved accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
Accelererede operationsforløb præ/postopr information stressreduktion smertebehandling mobilisering ernæring nedsat komplikationsrisiko og rekonvalescens Kehlet H.Accelererede operationsforløb – en faglig og administrativ udfordring. Ugeskr Læger 2001;163:420-425.
EPS • Postoperativ information / dialog • Rehabilitering af kræftpatienter • Somatiske niveau • Psykiske niveau • Sociale niveau • Erhvervsmæssige • Indgår i kræftplan 1. • Lund K, Therkildsen. Hvordan oplever patienter, der får foretaget laparoscopisk nefrektomi forløbet og den rehabiliterende indsats? Rapport Syddansk Universitet, 2007. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Patientens ønsker e. interview og OBS: • Hvor lang tid sygemelding • Smerter og smertestillende medicin • Forholdsregler ved løft • Fysiske / psykiske tilstand, humør • Træthed og energi – hvil • Henvendelse ved tvivl • Forholdsregler om livet og mad, drikke og motion Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Smerteoplevelse og behandling Metode: Teoretisk konstrueret paradimecase. Patienten i den valgte situation repræsenterer de problemstillinger – vi ønsker fokus på. Holmberg M, Poulsen NSM. For(t)rykte plejeplaner – er de gode nok? Klinisk sygepleje 2007,21 årgang, nr. 4,73-82. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Patient – særligt indtryk: ” Det første, jeg oplevede efter operationen, var en voldsom smerte. Jeg manglede, at sygeplejersken spurgte til mine smerter om aftenen, da jeg var bekymret for, om det var normalt at have så mange smerter” Holmberg M, Poulsen NSM. For(t)rykte plejeplaner – er de gode nok? Klinisk sygepleje 2007,21 årgang, nr. 4,73-82. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Problemstillinger: • Patientens forventninger til smerter postopr. • Sygeplejerskens opfølgning / lytte • Den smertestillende behandling • Sygeplejersken afhjælper smerterne • Opfølgning og dokumentation Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Ernæring – aortaaneurisme • Konventionel pleje • Intet standardprogram, sonde pn • Accelereret operation / klinisk vejledning • Normal kost fra operationsdøgnet • 2 proteindrikke POD 0 • 4 proteindrikke POD 1-5 • Jakobsen DH, Smidt L. Bedre patientforløb efter operation for aortaaneurisme.Sygeplejersken, 2007;9:64-69. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Ernæring – aortaaneurisme • Resultater • Før intervention Efter intervention • Jakobsen DH, Smidt L. Bedre patientforløb efter operation for aortaaneurisme.Sygeplejersken, 2007;9:64-69. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Mobilisering Hvad er fordelene ved tidlig mobilisering i det postoperative forløb og hvordan kan det implementeres i opvågningen? Christensen C, Nielsen MBF, Madsen M, Jensen EW. Mobilisering i opvågningen. Specialerettet efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Østdanmark 2009. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS • Mobilisering • Implementering af nye procedure • Bevidsthed om målene – betydning af handling • Vaner / barrierer • Kliniske vejledninger • Undervisning • Opfølgning ved audit • Tid : Udarbejdelse af kliniske vejledninger vs. implementering • Christensen C, Nielsen MBF, Madsen M, Jensen EW. Mobilisering i opvågningen. Specialerettet efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Østdanmark 2009. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Omsorg ”Hvad kræves der af sygeplejersken i interaktionen med patienten i det accelererede operationsforløb for at imødekomme patientens individuelle behov for at kunne mestre de udfordringer, der påvirker evnen til at yde egenomsorg?” Andersen BH, Rasmussen MS.Accelereret operationsforløb. Bachelorprojekt 2007. Sygeplejerskeuddannelsen CVSU Lillebælt. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Krav til sygeplejersken ”At kræve, at patienten yder egenomsorg, betinger, at sygeplejersken udviser omsorg i interaktionen med patienten. En omsorg af såvel fysisk, psykisk som social karakter.” Andersen BH, Rasmussen MS.Accelereret operationsforløb. Bachelorprojekt 2007. Sygeplejerskeuddannelsen CVSU Lillebælt. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EPS Udfordringen i dag bliver Fokus på: Samspillet mellem forskning, teori og patientens oplevelser Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009
EVIDENS PATIENT SYGEPLEJERSKE GRUNDKOMPONENTERNE I EVIDENSBASERET PRAKSIS, SACKETT 1996 Grafik: Marie Rud Bjørndal
VIDEN FORSKNING EVIDENS PATIENT SYGEPLEJERSKE KOMPETENCER ERFARING GRUPPE/INDIVID
HVORDAN VALG AF TEORI Kari Martinsen (Omsorg og Relationer) Joyce Travelbee (Menneske – menneske) Solveig Fagermoen (Pædagogik) Kati Erikson(lidelse) Dorthea Orem (Egenomsorg) Merry Schell (Interaktion) VIDEN FORSKNING EVIDENS PT. ØNSKER/BEHOV AKTIVITET ERNÆRING KOMMUNIKATION PSYKOSOCIALE OPLEVELSER HVAD HUD/VÆV RESPIRATION/CIR. KLINISKE VEJLEDNINGER OPLEVELSE TILFREDSHED SEKSUALITET SMERTE SØVN/HVILE VIDEN/UDVIKLING UDSKILLELSE OBSERVATION PATIENT SYGEPLEJERSKE KOMPETENCER ERFARING GRUPPE/INDIVID RUD2009
Kirsten Rud Projektleder www.periopsygepleje.dk EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009