1 / 20

Lobbyisme i EU

Lobbyisme i EU. Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010. Lobbyisme i EU. Hvad er lobbyisme?. Definition: Lobbyisme er når organisationer og erhvervsliv arbejder for at få indflydelse på politiske beslutninger. Hvem laver lobbyisme?. Bank- og finanssektoren

rendor
Download Presentation

Lobbyisme i EU

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Lobbyisme i EU Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010

  2. Lobbyisme i EU

  3. Hvad er lobbyisme? Definition: Lobbyisme er når organisationer og erhvervsliv arbejder for at få indflydelse på politiske beslutninger.

  4. Hvem laver lobbyisme? • Bank- og finanssektoren • Industrien • Grøn industri • Oliebaseret industri • Frivillige organisationer • Forbrugerorganisationer • Fagforeninger • Miljøorganisationer

  5. Snak med din sidemand – og skriv: Hvorfor lobbyisme? Hvad prøver de at opnå? Hvorfor laver de lobbyisme i EU?

  6. EU’s institutioner

  7. Grundfos og el-motorerne Lobbykonsulentfirma lagde den overordnede strategi: • Pres EU-Kommissionen for at fremsætte forslag. • Hjælp med at skrive Kommissionens lovforslag. • Lav lobbyarbejde i Parlamentet for at sikre flertal. • Sørg for at især Danmark og Tyskland taler Grundfos' sag i Ministerrådet.

  8. Kommissionen Initiativret = stiller lovforslag Kommissionen = EU’s regering

  9. Grundfos i Kommissionen ”Det, der for alvor bragte os videre, var, at vi begyndte at tale med Kommissionen. Vi fik møde med energikommissæren, og han insisterede på at gøre noget...” - Mads Sckerl i Ingeniøren

  10. Lobbyisternes muligheder i Kommissionen • Kontakt til kommissærer • Indflydelse i udvalg og arbejdsgrupper, der skriver lovforslag • Mulighed for at give høringssvar Mødesalen i Berlaymontbygningen

  11. Kommissionens behov for viden og lobbyister • Kommissionen har en ’lille’ stab (25.000) • Stort behov for nøjagtig viden om forholdene i lande og virksomheder • Stort behov for ekspertise på specifikke områder • Penge = information • Viden = magt

  12. Beslutninger i Parlamentet • Medbestemmelse på 80-90% af al EU-lovgivningen • Mange forslag ændres i Parlamentet • Uenigheder: • Politiske • Nationale forskelle

  13. EU-parlamentets sammensætning

  14. Grundfos i EU-Parlamentet Grundfos’ strategi for at få flertal: • Find de rette folk i de rette udvalg, • Overbevis parlamentarikere med flere partifarver og nationaliteter. ”Vi gik efter tyske, danske, luxembourgske politikere fra Socialdemokraterne, Konservative og De grønne. Det er vigtigt med blandingen, hvis man vil have vind i sejlene. Det kræver bred opbakning, så det skal ikke bare være en dansk sag.” - MadsSckerlfraGrundfosiIngeniøren

  15. Parlamentets behov for lobbyister • Informationer og analyser • Stemningsvurdering • God omtale Grundfos allierede sig med NGO’er - det gav information og god PR.

  16. Ministerrådet • Traditionelt – og stadig mere magtfuldt end Parlamentet • Fagministrene fra en national virkelighed • Ofte nationale interesser og hensyn Klima- og energiminister Lykke Friis

  17. Lobbyistens håndbog DI’s anbefalinger til lobbyister i Bruxelles: • Se samarbejde som et tillidsforhold. • Hvor befinder sagen sig i det politiske system. • Hvor ligger det politiske kompromis. • Giv altid seriøs og faglig information - ellers er man færdig.

  18. Demokratiet og lobbyismen Ulemper: • Fordele til de pengestærke • Ugennemsigtighed: Hvem bestemmer? • Interessekonflikter – for eksempel svingdørsproblematik Fordele: • Viden, information og analyser til politikere • Kontakt mellem politikerne og befolkning/ ehvervsliv

  19. Hvad gør vi? • Strengere svingdørslovgivning? • Obligatorisk lobbyregister? • Danske embedsmænd til Bruxelles? • Støtte til danske virksomheder? • Støtte til NGO’er?

  20. EU-netværket Dette undervisningsmateriale er produceret af Oplysningsforbundet DEOi marts 2010 Materialet kan frit benyttes i undervisningssammenhænge – men må ikke anvendes kommercielt uden DEO’s tilladelse. Hvis du ændrer væsentligt på præsentationen bedes du slette DEO’s logo før fremvisningen. Kontakt: undervisning@deo.dk

More Related