Tirsdag 10/2

1. Tirsdag 10/2 • Registrering/opsamling • Audiovisuel metode • Æstetiske ’naturlove’ • Kamerateknik • Øvelse – www.creativebank.dk

2. Audiovisuel metode Kommunikationssituation – præmis Systematisk perspektiv Formidlingsanalyse – vinkel/ målgruppe Formidlingsæstetik – komposition / Stil Historisk perspektiv

3. Komm. situation • Behov/Intention analyseres • Hvor skal der sættes ind ? • Hvilke platforme/medier er mest velegnede? • Hvad motiverer kommunikationen? • Afsenderforhold (institution/individ)

4. Formidlingsanalyse • Målgruppeovervejelser • Kompetencer & præferencer • Fremstillingsform og vinkling • Hvordan vinkles fortællingen, hvis historie ser/hører vi? Hvor er fokus? • Fordomme, forventninger og smag • Forførelse, frigørelse eller sag

5. Formidlingsæstetik • Når intention og målgruppe er fastlagt • Komposition, stil og modalitet • Valg af genre • Fiktion/Fakta • Lyrisk, didaktisk, dramatisk • Hollywood formula, Fransk nybølge, Dogme, Bollywood, corporate-video etc. • Brydes/følges genren • Hvordan udtrykkes temaet bedst ?

6. Metoden skal sikre at man går systematisk til værks • Komposition, stil og modalitet er centrale formidlingsbegreber, som vi skal forfølge gennem kurset • Selvom metoden er opstået i analog-sammenhæng, har den ligheder med fx. metoder til softwareudvikling , usability etc.

7. Det 2Dimensionale felt Zettl - Kap. 7

8. Skærmkræfter • Retninger • Magnetisme og masse • Symmetri/asymmetri • Figur/baggrund • Psykologisk helhed • Vektorer

9. Retninger • Det horisontale (bredformat) • Understøtter ro, stilstand, stabilitet • Nedarvet biologisk synsfelt (bi-okulært) • Landskaber og den liggende krop • Det vertikale (højformat) • Understøtter dynamik og energi • Den opretstående krop, ’skylines’

10. Gotisk vs. Renæssance arkitektur • Stræbe ’op’ eller ’ud’ • ’Tiltning’ af 2D plan • Væltede linjer giver dynamik og arbejder mod vores synssans indbyggede stabiliseringsmekanismer • Ønsker vi fx. at portrættere en konservativ, traditionsbunden virksomhed, kan væltede dynamiske linjer virke upassende • Ellers er det et effektivt virkemiddel

11. magnetisme • Skærmkanten/rammen tiltrækker • Bl.a vist gennem eksperimental psykologiske undersøgelser • Især hjørnerne har en tendens til at ’suge’ objekterne til sig • Magnetismen arbejder altså mod den grafiske tyngdekraft (til et vist punkt) • Dette udnyttes til at opnå kompositorisk balance/ubalance

12. Kompositorisk giver det anledning til • Headroom, dvs. en ’passende’ afstand mellem hovedet og rammen • For lidt headroom (magnetismen trækker op) klaustrofobisk • For meget headroom (grafisk tyngde) hoved ’falder ned’ • Passende headroom (kræfterne opvejer hinanden)

13. En vertikal komposition kan udnytte magnetismen i toppen af skærmen • Fx. ved motiver som ’stræber mod himlen’ eller ’er trængt op i en krog’ • Horisontale kompositioner kan udnytte sidernes magnetisme • Fx. ved motiver som ’breder sig’ eller ’er langt fra hinanden’ etc. • Problemet med sidemagnetisme er, at nærbilleder ofte kræver objekter fysisk tættere på hinanden end totalbilleder

14. massetiltrækning • Grafisk masse afhænger af: • Objektfylde (størrelse i forhold til rammen) • Farvemæthed • Lys/mørke • Jo større grafisk masse, desto ’tungere’ virker objektet og jo mere tiltrækker det andre (mindre) objekter

15. Asymmetri Diagonal ’op’ Diagonal ’ned’

16. Højre/venstre • Uenighed i æstetisk forskning • Arnheim: Venstre er dominerende • Wölfflin: Højre er dominerende • Skærmstørrelse er afgørende • Biograf viser venstre-dominans, mens mindre formater, fx. Webvideo, udviser højre-dominans • Problem med fig. 2.27 • Størrelse og baggrund • Profilen på DR1 (journalisten til venstre)

17. Figur/baggrund • Vi kan ikke opfatte F/B simultant • Identifikation af figur lettes af bevægelse • camoflagen afsløres når dyr bevæger sig • F/B bruges til at isolere elementer og for at gøre billedet ’læseligt’ • Flere lag kan modarbejde F/B læsning

18. Closure/helhed • Synssansen afsøger konturer og forsøger at filtrere ’støjen’ fra • Mønstergenkendelse foregår ikke analytisk (som computeren) men ved gestaltning • Gestalt = perceptuel helhed • Analogi til musikalsk samklang (akkord) vs. de enkelte toner

19. Billedeopløsning • Low-definition (raster,pixels, malerklatter) kan ses som selvstændige elementer • High-definition letter gestaltning, hvor elementerne opfattes som en helhed • Ved affotografering af fx. et avisfoto kan et low-def. billede vises i et high-def. Medie • Low-def. billede, kan virke mere interessant end et ’perfekt’ high-def. billede

20. 3 grundregler • Nærhed • Når lignende elementer er nær hinanden vil masse tiltrækning skabe helhed • Lighed • Elementer der ligner hinanden opfattes som en helhed • Kontinuitet • Ved gentagelser skabes en kontinuitet, som understøtter opfattelse af en helhed

21. Vektorer • Øjet følger objekter som har retning • Skærmvektorer kan opstå ved bevægelse, blikretning, linjeføring eller ved implikation: fx. en pil der angiver retning • Vektorer er grundlaget for korrekt kameraopstilling og redigering • Vektorer findes også i musik og historier, men her taler vi om de visuelle

22. Grafisk vektor (svag) • Guider øjet i en bestemt retning • En vektor kan ikke gå ’begge veje’ • Index vektor (stærkere) • Peger i en bestemt retning (guider ikke kun) • Blikretning, pile eller fingerpeg • Bevægelses vektor (stærkest) • Levende billeder kan vise bevægelser eller skabe illusion af bevægelse

23. Vektor retninger (samspil) • Kontinuerte • Konvergerende • Divergerende