Efter- og videreuddannelse er (Ikke) spild af penge! Viborg den 9. november 2010

1. Efter- og videreuddannelse er (Ikke) spild af penge! Viborg den 9. november 2010 Conny Sønderby, uddannelsesansvarlig Lilian Hove, udviklingskonsulent

2. Tema: • Hvordan arbejdes der bevidst med at skabe mulighed for transfer på de sundhedsfaglige diplomuddannelser i VIA? • Fokus er et SD - palliationsmodul

3. Behov for nyt modul opstår • Hvordan VIA bliver bekendte med behovet for et nyt modul : • Forskellige interessegrupper motiverer for et modul: • DSR faglige selskab for palliation og hospice sygeplejersker • Hovedstaden: specialgruppe vedrørende palliation • Ved evaluering af andre SD moduler • Direkte henvendelse fra praksis

4. Nedsættelse af følgegruppe. • Krav for at et modul bliver godkendt: • Udvikles i et samarbejde mellem praksis og en uddannelsesinstitution • Repræsentanter dækkende hele regionen. Have forskningskompetence og sikrer løbende aktuelle områder highlightes Deltagerne have beslutningskompetence og være kendt i netværket. Sikrer deltagere på modulet

5. Forslag til studieordning • Et SD –modul udvikles • Evt. i samarbejde med andet UC (Metropol) • forslaget godkendes af fagudvalget • Senere godkendelse af rektorkollegiet og undervisningsministeriet • Før revisionen: To moduler • 1. Palliation– med fokus på de mellemmenneskelige aspekter • 2. Palliation-med fokus på symptomlindring • Begge moduler afvikles i VIA UC i Silkeborg

6. Hvordan skabe interesse for et SD- modul/palliationsmodul VOK medarb. motivere sundhedsfagligt personale • Tydeliggøre muligheden for udvikling af specialistkompetence • Andre VIA kurser motivere for diplommoduler, fungere som fødekæde • Undervisere, der kommer fra grunduddannelse. Motivere sundhedsmedarb. i praksis • Ønske:at grunduddannelserne reklamerer for videreuddannelsesmuligheder ved deres arrangementer

7. Arbejdsstedets motivation af medarbejdere • Hvordan motivere og støtte, så den enkelte tør tage af sted på et diplommodul, og dets betydning for transfer? • Rejser nogle spørgsmål: • Opgaven kan være en frygtelig barriere • Erfaringers betydning? • Hvordan motivere? • Hvordan støtte en kollega der er i gang.? • Hvordan følge op efter et afviklet modulforløb? • Hvordan dele den opnåede nye viden? • Hvordan implementere?

8. Udgangspunkt er sygepl. på et hospice • hospice start for 4 år siden med ansættelse af 23 sygeplejersker over 2 omgange. • Forskellig baggrund: hjemmepleje, medicinske, kirurgisk og intensiv afdeling. En med specialiseret palliativ erfaring. • Gennemsnitsalder ca. 50 år. • Alle bred erfaring • Tilbud om palliativ viden på specialistniveau via den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

9. Hvordan få sygepl. på modulerne? • De første medarbejdere uddannedes efter cirka ½ års ansættelse. Herefter løbende deltagelse på modulerne • Flere har ønsket det obligatoriske modul indenfor SD efter afviklet palliationsmodul. • Medarbejderne motiveres p.g.a. kursets opbygning på 6 uger. • Medarbejderen tages ud af normeringen. • Modulet giver tid til fordybelse i litteratur om temaer indenfor palliation.

10. Løbende motivering Efter 1 års ansættelse udfyldes en fremadrettet kompetenceprofil Medarbejderen beskriver sine tanker om egne kompetencer for en 5 årig periode Stor variation i svarafgivelsen Opfølgning på medarbejderudviklingssamtalen, Den enkelte uddyber sine tanker omkring sin kompetenceudvikling.

11. Motivering fortsat • Ledelsen åben og forstående for, at der er mange måder for egen kompetenceudvikling. • Alle kurser bliver udbudt til alle medarbejdere. • Ledelsens fokuser på bredden for at opbygge en vidensbank hos medarbejderne • Gavner gruppen indbyrdes og samarbejdsparterne. • Efter et modul støtte til fortsat videreuddannelse indenfor et interesseområde

12. Udnyttelse af kompetencer –udnyttelse af transfer • Siden hospicestart været fokus på forskelligheden i medarbejdernes kompetencer. • styrker det daglige arbejde med inspiration af hinanden samt klinisk sparring. • Tør gøre brug af kollegers kompetencer og faglige skøn. • Giver dynamik og virker støttende for den enkelte medarbejder.

13. Den skriftlige opgave på modulet Opgaven kan opleves som en stor barriere. Mange år siden de sidst har skrevet en opgave • Vigtigt at italesætte, hvad der er eller forventes at være svært ved opgaven • Andre der har været på et modul støtter. • fortæller om egne oplevelser og hvor der er hjælp at hente • At det er utroligt givende at fordybe sig i et selvvalgt emne.

14. Modulopgavernes anvendelse - Transfer • Udarbejdede modulopgaver bliver brugt som inspiration for andre medarbejdere. • Til vurdering af niveau samt inspiration til opgaveemne • Andre stiller sig til rådighed med råd eller vejledning, • Erfaringsudveksling mellem medarbejdere, der har været på kursus og kommende kursister bevirker et tilhørsforhold til kollegerne under modulet • Tilstræbe 2 medarbejdere sendes af sted samtidig, til gensidig støtte.

15. Transfer - Skabelse af effekt • Et undersøgelsesresultat af Brinkerhoff (og Sille van Loon, Implement) viser: • 40% af effekten skabes før • 20% under og • 40% efter trænings-og uddannelsesforløb • Et TV indlæg den 11. oktober om transfer med Titlen ”Realkompetence – afklaring og anerkendelse”. Palliativ hjemmesygeplejerske deltog • Sygeplejersken demonstrerede akkomodation. At anvende og videreudvikle på lært viden.

16. Didaktiske overvejelser før modulstart • Drøfte med følgegruppen for at sikre transfer Efter optagelsesbrev kan studienetanvedes til forventninger til modulet Mindst 1 måned før studiestart skal undervisningsplan og litteraturliste findes på studienet .

17. Den stud. udarbejde en illustrativ case fra egen praksis til 1. studiedag. Opfordres til at drøfte med kolleger Under kurset fås nye perspektiver på situationen Som ide: Drøfte egne + leders forventninger for modulet. Forbedre implementerings -muligheder

18. 1. undervisningsdag • Ved præsentationsrunden: ”Hvad kan du som studerende bidrage med på modulet?” • De medbragte cases præsenteres og opfordres bragt i spil i undervisningen af den studerende og de andre fra holdet  ” Tid med studieleder:” en runde, hvor der spørges ind til dette punkt. Er der sket afklaringer /udvikling i relation til cases?

19. Under modulet • Studieøvelse: Interview om livshistorie med tilbagemelding fra stud. og underviser • Studiegrupper til refleksion over studiespørgsmål. Evt. senere opsamling • Logbog. Nye initiativer til egen praksis efter modulet • Øvelser med udgangspunkt i egen praksis • Skriftlige opgave: Udgangspkt. i egen praksis

20. Sidste undervisningsdag • Mundtlig evaluering: i relation til modulets mål: Viden, kompetencer og færdigheder m.m. • Opgavepræsentation:problemformulering, konklusion samt implementeringsforslag • konference på studinet: • Drøftelse af implementeringsforslag, problemer, litteraturdrøftelser, opgavedeling m.m. • Slutte med det nysgerrige spørgsmål: ”Hvornår skal du lære nyt næste gang?”

21. Tilbage i egen praksis • Ved første plejemøde ½ time til præsentation af modulopgaven • Afføder ofte en diskussion omkring implementering af den nyerhvervede viden? • Et nyligt eksempel: en modulopgave med fokus på børn og sorg • Medarbejderen bruges fremadrettet som ressourceperson om temaet • En temaeftermiddag planlægges om emnet for det øvrige personale.

22. Andre eks. • En opgave omkring livshistorien. Herefter fokus på betydningen heraf • 1. en temadag omkring emnet livshistorie med undervisere udefra • 2. en lille folder med plads til præsentation af patienten og med et forord,der beskriver hvilken betydning personalet ser livshistorien har.

23. Eks. • Fysioterapeut skrev problematikker omkring kognitivt forstyrrede patienter. • Efterfølgende udarbejdes en beskrivelse udfra scanningssvar. Hjerneskadens placering og hvilken betydning for patientens funktioner. • Nu i en arbejdsgruppe under DMCG (palliativt videnscenter). • Arbejder med kliniske retningslinie for patienter med kognitive forstyrrelser. • Inspirerer øvrige medarbejdere samt diskussion om implementeringsmuligheder.

24. Afsluttende spørgsmål • Forslag til yderligere medtænken af transfer i relation til faserne før, under og efter et palliationsmodul?