AKADEMISK SKRIVNING

1. AKADEMISK SKRIVNING Skrivedag 6: Metode og videnskabsteori

2. 0 Formål • Skrivedag 6 har fokus på: • At gøre jer bedre i stand til at reflektere over metoder og videnskabsteori • At give jer et ordforråd til at tale og skrive om metoder og videnskabsteori • At give jer blik for, hvilke spørgsmål der er vigtige at overveje, når man taler og skriver metode og videnskabsteori

3. 0 Download først materialet… • Gå ind på: http://aalborghus.dk/stx/akademisk-skrivning/ • Find Skrivedag 6 under 2.g • Download Kompendiet, Formalia-pjecen og PowerPoint-præsentationen

4. 1 Skrivedag 6: Plan for dagen • Gennemgang af hele forløbet indtil nu og rammesætning omkring SRP (10 minutter) • Video: Introduktion til metode (10 minutter) • Øvelse: Gruppér fag, der hænger sammen. Liste over fag (10 minutter) • Diskussion: Hvorfor hænger fagene sammen? (10 minutter) • Fakulteter (klassisk opfattelse af videnskaberne) (15 minutter) • Øvelse om forskellige metoder (10 minutter) • Opsamling (10 minutter) • Den videnskabelige basismodel • Gennemgang (20 minutter) • 4 forskellige spørgsmål -> kør gennem modellen (find fag -> metoder) (25 minutter) • Opsamling (10 minutter) • Hjemmearbejde: Udfold en af ovenstående på skrift (Resten af tiden)

5. 2 Overblik over hele Akademisk Skrivning-forløbet, 1 • Skrivedag 1: Redegørelse og formalia (fx henvisninger og litteraturliste) • Den gode redegørelse er bl.a. kendetegnet ved: • at gengive informationer i struktureret rækkefølge • at være objektivt informerende • kun at inddrage de væsentligste informationer • brug af relevante fagtermer • Skrivedag 2: At skrive analyserende (PEEL) • Point: Analytisk/fortolkningsmæssig pointe • Example: Et eksempel/citat, der viser pointen • Explanation: Analyse af/forklaringen på, hvordan ovenstående viser/beviser pointen • Link: Forbindelse til næste afsnit og evt. tilbage til pointen i det samme afsnit

6. 3 Overblik over hele Akademisk Skrivning-forløbet, 2 • Skrivedag 3: Fra skriftligt produkt til mundtligt oplæg (det gode oplæg) • Hovedpointer fra opgaven skal medtages • Der bør være en klar struktur • Rød tråd • Skrivedag 4: Den gode indledning og sammenhæng i indhold og sprog • Hvordan struktureres en indledning – Teaser, hovedfokus og overblik (herunder metoder) • Kohærens – Den indholdsmæssige sammenhæng • Kohæsion – Den sproglige sammenhæng • Skrivedag 5: Problemformuleringer • Indledning til problemformuleringen • Hovedspørgsmål • Underspørgsmål – Taksonomi (Bloom og SOLO) • Præsentation af materialer og metoder

7. 4 Metode i SRP • Nedenstående er et uddrag af læreplanen for SRP, hvor metode indgår. Eleven skal kunne: • Planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag • Udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder • Gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling • Metode og videnskabsteori skal behandles både i problemformuleringen, i den skriftlige opgave og til det mundtlige forsvar

8. 5 Metode og videnskabsteori • På det foregående slide nævnes både begrebet metode og begrebet videnskabsteori: • Metode er den faglige måde eller de faglige værktøjer, du arbejder med, når du beskæftiger dig med et emne eller besvarer et spørgsmål i fagene • Videnskabsteori er de tanker, der ligger til grund for metoderne – altså de tanker, der ligger bag, hvorfor en metode ser ud, som den gør, og tankerne bag, hvorfor man netop bruger denne metode i forskellige sammenhænge

9. 6 Introduktion til metode • https://www.youtube.com/watch?time_continue=537&v=xFow8X91wcE

10. 7 Fagenes ligheder • Øvelse: Gruppér fag, der minder om hinanden (Pararbejde, 10 minutter) • Du har sikkert opdaget, at nogle af fagene i gymnasiets fagrække minder om hinanden. Prøv at lave 3-4 spalter på et stykke papir, og skriv de fag i samme kolonne, som minder om hinanden. Diskuter derefter, hvorfor fagene i dine grupper passer sammen.

11. 8 De tre fakulteter og deres emner • Traditionelt set har man delt fagene ind i tre store hovedgrupper (også kaldet fakulteter): • Humanistiske fag • Naturvidenskabelige fag • Samfundsvidenskabelige fag • De humanistiske fag arbejder med menneskets kulturprodukter og sprog • De naturvidenskabelige fag arbejder med naturen og den fysiske verden • De samfundsvidenskabelige fag arbejder med menneskelige samfund

12. 9 Fakulteter og deres metoder • De fag, der ligger i samme fakultet deler ikke bare emne, men i høj grad også metoder • Humaniora: • Arbejder med fortolkning af tekster (hermeneutik). Vi prøver at forstå, hvad forfatteren vil fortælle os, altså hvilken intention forfatteren havde • Kan du finde et eksempel på en undervisningssituation, hvor du arbejdede humanistisk?

13. 10 Fakulteter og deres metoder • Naturvidenskab: • Vi prøver at forklare, hvordan den fysiske verden virker. Her arbejdes der ud fra en hypotese, som man så efterprøver (hypotetisk-deduktiv). Altså: Jeg tror, at hvis jeg gør A, så vil B ske. Hvordan kan jeg opstille eksperimenter, der kan vise, om det er tilfældet? Forklaringer er kausale (altså årsag-virkning). • Kan du finde et eksempel på en undervisningssituation, hvor du arbejdede naturvidenskabeligt?

14. 11 Fakulteter og deres metoder • Samfundsvidenskab: • Anvender både intentionelle og kausale forklaringsmodeller.* Der skelnes ofte mellem kvalitative metoder (som gennem fx interviews forsøger at afdække, hvorfor et menneske agerer på en bestemt måde) og kvantitative metoder (som gennem dataindsamling forsøger at forklare, hvilke regelmæssigheder, der gælder i samfundet) • Kan du finde et eksempel på en undervisningssituation, hvor du arbejdede samfundsvidenskabeligt? • * ”Som et groft skel kan man sige, at hvor kausale forklaringer i bred forstand angår nødvendige, naturbestemte forhold, så angår intentionelle forklaringer forhold, som er bestemt af den menneskelige bevidstheds opfattelser eller vilje i bredest mulige forstand.”

15. 12 Fakulteter og deres metoder • Øvelse: Fagenes metoder (pararbejde, 10 minutter) • Prøv at placere følgende begreber/metoder under de tre fakulteter. Hvilke hører til hvor? Brug gerne nettet, hvis der er metoder, du ikke kender.

16. 13 Fakulteter og deres metoder • Øvelse: Fagenes metoder (pararbejde, 10 minutter) • Prøv at placere følgende begreber/metoder under de tre fakulteter. Hvilke hører til hvor? Brug gerne nettet, hvis der er metoder, du ikke kender

17. 14 Den videnskabelige basismodel • Indsamling af information

18. 15 Den videnskabelige basismodel - hvorfor? • Et par af formålene med den videnskabelige basismodel er: • At der bliver lavet en refleksion over de metoder, I vælger at bruge i en større skriftlig opgave • At sikre, at sagen, I vælger, og metoderne, I bruger, hænger tæt sammen • At være én mulig videnskabelig fremgangsmåde

19. 16 Den videnskabelige basismodel: 1. Hvilket spørgsmål? • Dette er selve problemformuleringen! • For at kunne opstille en problemformulering er det vigtigt, at der er indsamlet relevant information om emnet. I modellen ligger det implicit, at man har indsamlet den relevante information på forhånd • Derudover gælder de principper for en god problemformulering, som I arbejdede med på skrivedag 5: • Den skal være præcis • Der bør være relevante underspørgsmål • Den skal lægge op til en undersøgelse, hvor I kan vise jeres metodiske kompetencer • Problemformuleringen skal være realistisk

20. 17 Den videnskabelige basismodel: 2. Hvordan gå til det? • Med dette tænkes, at I skal overveje, hvilke metoder fra jeres specifikke fag, som kunne være relevante at benytte • Det er vigtigt at være konkret i jeres metodebeskrivelse, da dette skal føre til en plan for projektarbejdet • At være konkret i forhold til jeres metode er også vigtigt for at kunne lave mere generelle videnskabsteoretiske overvejelser

21. 18 Den videnskabelige basismodel: 3. Hvorfor gøre det sådan? • Her kunne man spørge: ”Hvorfor kan du gribe det an på den måde?”. Dette er en overvejelse over om midlet (metoden) passer til at besvare sagen (problemformuleringen) • Dette trin er tænkt som en vurdering af de specifikke metoder, hvor der bl.a. kan overvejes følgende: • Hvilket svar vil jeg få ved den at bruge den valgte metode? • Hvorfor kan den valgte metode bruges til at besvare mine underspørgsmål? • Grundlæggende skal her vises, om jeres metode og problemformulering (1. punkt) passer sammen. Samtidig skal der ved gennemarbejdelse af denne del gerne være skabt en klar sammenhæng mellem sag, metode-anvendelse og meta-metodisk refleksion. • På næste slide vises én mulig oversigt i forhold til kategorisering af metoder.

22. 19 Den videnskabelige basismodel: 3. Hvorfor gøre det sådan? • Mulig opdeling af metoder: • Man kan ud over at opdele metoder efter fag eller fakultet også dele dem op på følgende måde: • Empiriske metoder: Fx eksperiment, observation, interview/spørgeskema og analyse. Disse metoder kan igen underinddeles i fx psykoanalyse og nykritiske analysemetoder • Teoretiske metoder kan fx deles op i følgende: indhentning af viden, vurdering (af etiske og hypotetiske forhold), deduktion og modellering • Her bygger man det på andres teorier og data, rationel indsigt eller aksiomatiske grundsætninger fx, som i logik og matematik • OBS: Der kan være andre inddelinger af metoder, samt yderligere underinddelinger. Formålet med dette trin er at vise en forståelse for, hvilke typer metoder, der kan bruges til at besvare forskellige typer af spørgsmål.

23. 20 4. Hvad kan gå galt? • Her skal du være opmærksom på, hvad der kan gå galt, når du bruger de valgte metoder. Man kan på en anden måde spørge, hvad forhindrer dig i at nå dit mål, på trods af din refleksion over metoder • Hvilke begrænsninger er der ved brugen af de valgte metoder? • Hvilke mulige fejlkilder er der ved brugen af min metode? • Overordnede fejlkilder: Teoriladethed af observationer (man ser kun det, man forventer at se), forforståelse og selektionsbias (man udvælger på forhånd, hvem der skal besvare fx et spørgeskema) • Lokale fejlkilder: Disse er knyttet til det specifikke fags område f.eks. Ledende spørgsmål i et spørgeskema, tvivlsomme historiske værker, fejlkilder i et naturvidenskabeligt forsøg

24. 21 Ekstra! • Den videnskabelige basismodel bør ikke bare følges slavisk: Når man arbejder med hvert trin, kan man blive nødt til at gå tilbage for at ændre det foregående.

25. 22 Den videnskabelige basismodel • Øvelse: Brug den videnskabelige basismodel til at overveje, hvilke to fag og hvilke af disse fags metoder du vil bruge til at besvare følgende spørgsmål. Overvej også, hvilke begrænsninger dine valg af fag og metoder har (pararbejde, 25 minutter) • 1: Hvilken indflydelse har sociale medier på unge menneskers selvværd? • 2: Hvilke udfordringer er der ved at kolonisere Mars? • 3: Hvorfor har vi ikke indført et totalforbud mod tobak? • 4: Hvorfor er H.C. Andersens eventyr stadig populære i dag?

26. 23 Den videnskabelige basismodel • Indsamling af information

27. 24 Hjemmeopgave • Hjemmeopgave: • Forestil dig, at du skal skrive en stor skriftlig aflevering om et (og kun et) af de 4 førnævnte spørgsmål: • 1: Hvilken indflydelse har sociale medier på unge menneskers selvværd? • 2: Hvilke udfordringer er der ved at kolonisere Mars? • 3: Hvorfor har vi ikke indført et totalforbud mod tobak? • 4: Hvorfor er H.C. Andersens eventyr stadig populære i dag? • Med udgangspunkt i den videnskabelige basismodel skal du aflevere en skriftlig præsentation af de overvejelser, du netop har gjort dig om fag og metoder: Hvilke fag vil du bruge til at besvare spørgsmålet? Hvorfor netop disse fag? Hvilke metoder vil du anvende? Hvad er disse metoders styrker og svagheder? Overvej evt. også hvilke materialer/data/forsøg osv. du ville kunne benytte. • Omfang: 1 side. • Se afleveringsfrist i Lectio