Demokrati i elevhøjde

1. Demokrati i elevhøjde V/ Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever

2. Troels Boldt Rømer • Formand for elevorganisationen Danske Skoleelever • Elevrådsaktiv siden 4. klasse • 13 år • Fra Karlslunde, Greve Kommune • Går til dagligt 7. klasse

3. Medbestemmelsesstigen Symbolsk deltagelse. • Børn får tilsyneladende lov at komme til orde, men formålet er dybest set at underbygge de voksnes børnevenlige image - ikke at fremme børnenes egne interesser. Fx ved konferencer hvor et optrædende barn kan gøre indtryk. Dekorerende deltagelse. • Børn bruges som staffage og synger eller danser som supplement til de voksnes snak. De voksne foregiver ikke at børnene medvirker af hensyn til deres egen interesse. Manipuleret deltagelse. • Voksne bruger børn til at fremme deres egen opfattelse af børns interesser og behov uden at konsultere børnene. Fx ved at lade mindre børn bære protestskilte i en demonstration.

4. Medbestemmelsesstigen Initiativtagende og voksen-involverende deltagelse. • Børn tager initiativ til et projekt som de voksne støtter op om og involveres i på børnenes præmisser. Initiativtagende deltagelse. • Børn udtænker, organiserer og styrer selv et projekt uden voksnes indblanding. Medbestemmende deltagelse. • Børn får medindflydelse på voksen-initiativer, fx i projekter vedrørende lokalplanlægning eller samfundsudvikling hvor de involveres på lige fod med andre interessegrupper.

5. Medbestemmelsesstigen Konsulteret og informeret deltagelse. • Børn konsulteres i omfattende grad i et projekt som de voksne står for. Fx høringer eller et panel der vurderer og kommenterer vokseninitiativer. Udpeget og informeret deltagelse. • Voksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anledning, men informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser. Når børnene har forstået meningen med deres tilstedeværelse og hensigten med projektet, beslutter de om de vil være med eller ej.

6. Et velfungerende elevråd • ,,Vi kan faktisk få lov at bestemme’’-effekten: • En åben ledelse • En åben skolebestyrelse • Hjælp og rådgivning • Fokus på eleverne • En langsigtet proces • Forståelse for vores ønsker • Jo mere indflydelse, des højere grad af engagement og ’seriøsitet’ = Et positivt møde med demokratiet

7. Eksempel: Sankt Annæ Gymnasium • En god og engageret kontatklærer • Bliver hørt i skolebestyrelsen • Har opbygget elevrådet gennem flere år • Der er en gensidig respekt mellem elever og ledelse • ,,Det handler om at gøre det interessant’’ • Eleverne kan se resultaterne • Har gjort det jordnært og forståeligt for eleverne

8. Den kommunale indsats • Hjælp eleverne med at danne fælleselevråd • På kommunalt plan kan eleverne få større indflydelse • Gør dem til et rådgivende organ • Tag eleverne alvorligt • Kontaktperson til kommunen

9. Eksempel: Københavns Kommune • Fast kontaktperson i kommunen • Rådgivning og hjælp fra kommunen • Lod eleverne sidde med ved forhandlingsbordet • Gjorde deres forarbejde • Gav eleverne reel indflydelse

10. Hvorfor elevdemokrati? • Uddanne os til at tage del i demokratiet • Sikre opbakning til de demokratiske værdier • Indflydelse på vores hverdag • Skabe løsninger der er til alles bedste • Sikre sig elevernes tilfredshed • Kan være med til at skabe mindre ’skoletræthed’ • Give eleverne en positiv indstilling til demokratiet