Peter Nedergaard: ”Videnskabsteori og metodologi” – den 10. september 2012

1. Peter Nedergaard: ”Videnskabsteori og metodologi” – den 10. september 2012 • Kildekritik – hvad er det? • Kildematerialet • Ophavssituation • Kildeværdi

2. Kildekritik – hvad er det? Kildekritik består i ”kunsten at bedømme” = En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. Til at styre indsamling af datamaterialet. Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. Anvendelse af kildekritik viser overblik. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

3. Konteksten er udgangspunktet for al kildekritik: Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.

4. Objekterne for kildekritikken: Dokumenter, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv. Kildematerialet er bredspektret. Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerialet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse. Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden?

5. Sigtet med kildekritikken: • Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål • - om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder, • - om kilders form og indhold, • - om kilders indre modsigelser og • om kilders værdi og gyldighed. • Alt i alt skabes der hermed en parameter for en undersøgelses grad af videnskabelighed.

6. Kvalitative og kvantitative kildestudier: • Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative (udgangspunkt i konteksten, hvor den er udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder). • Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet. • Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen inden for statskundskaben. • Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.

7. Kvantitative kildestudier: Fra databaser fra fx Danmarks Statistik, Eurostat og lign. Bør også underkastes kildekritik angående: 1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål? 2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs? 3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

8. Oprindelsen til kildekritikken: Kildekritikken udvikledes først og fremmest i Tyskland, især blandt protestantiske teologer, som ønskede at forklare oprindelsen og sammenhængen mellem de enkelte dele af Bibelen, fx hvordan slægtskabet var mellem de fire nye testamenter. Få en rational forklaring på inkonsistenserne i Bibelen Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben. I Danmark er kildekritikkens grundlægger først og fremmest historikeren Kristian Erslev. Kilder kaldes ofte data i samfundsvidenskabelige analyser.

9. Muligvis to kildebegreber kan dog diskuteres): • Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb. • 2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb.

10. Kildeproduktion og -fortolkning: Den kildekritiske produktionskæde: Ophavspersonen (fx fuldmægtig, cand.scient.pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces. 2. Den kildekritiske fortolkningskæde: Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, iterativ proces (fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv.).

11. Kilders slægtskab Gode råd ved fastlæggelse af kilders slægtskab: Man skal altid huske, at når kilder skrives af, ændrer de sig i forhold til forlægget. Man skal altid søge efter kilder, der er så tæt på undersøgelsens emne som muligt. Man skal altid anvende førstehåndskilder, når det er muligt. (Et problem er, at personer udgiver sig for at være førstehåndskilder, selv om vedkommende reelt er andenhåndskilder. Meget velkendt i politiske sammenhænge!).

12. Kilders slægtskab • Første-/andenhåndskilder: • Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer. • Førstehåndskilden = den originale kilde. • Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde. • En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og noget fortalt.

13. Primære/ sekundære kilder: Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundærekilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

14. Primære/ sekundære kilder: • En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige. • Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i samfundsvidenskaberne. • Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret. • Denne kategorisering er ikke heldig, hvis det drejer sig om at få fat i primærkilden, for ifølge denne definition kan en primærkilde (fx et ringe interview) sagtens være ringere end sekundærkilden (fx et fyldigt referat af samme hændelse). • Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde.

15. Komparativ kildeanalyse = Metode til at kategorisere kilderne i forhold til begrebsparret første-/andenhåndskilder og primær-/sekundærkilder. A kilde til B kilde til C kilde. A kilde til B kilde og C kilde – muligvis gensidig påvirkning mellem B kilde og C kilde. A kilde og B kilde til C kilde – muligvis A kilde og B kilde i gensidig påvirkning. A kilde og B kilde opstået uafhængigt af hinanden i samme kontekst. Hvad sker, hvis kilde A forsvinder? – Svar: Det ændrer ikke kategoriseringen i første-/andenhåndskilder, men det ændrer kategoriseringen i primære/sekundære kilder. Godt råd: Overvej altid dette kildeslægtskab i opgaver.

16. Ophavsperson- og situation • Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være ophavspersoner/organisation). • I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavspersonen. • Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet. • For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

17. Gode råd ved undersøgelser/opgaver • Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt. • Derfor altid sørge for at interviewe de tavse. • Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne. • Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om. • ”Fluen på væggen” er idealet.

18. Gode råd ved undersøgelser/opgaver • Anvend også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer. • Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen. • Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer. • Der gør undersøgelsen mere nuanceret. • Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs., at der kan drages slutninger vedrørende ikke-undersøgte medlemmer af populationen.

19. Begrebet tendens • Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. • Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). • Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. • = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

20. Kilders værdi = konklusionen på den kildekritiske analyse. = den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering. Kildeværdi kan opdeles i: 1) troværdighed og 2) udsagnskraft.

21. Troværdighed • Troværdighed = Neutral information eksisterer ikke. • Der findes ingen objektiv skala til at måle, om en kilde er sand eller falsk. • Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt. • Da bør det huskes, at menneskets billede af omverden altid er mere eller mindre farvet.

22. Udsagnskraft • Udsagnskraft = Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. • Hvor stærke er kilderne? • Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

23. Gode råd for at øge kilders værdi • Hav altid en åben tilgang til kilderne. • Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at anskue emnet fra andre perspektiver. • Giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter. • Resultat: Bedre opgave.

24. Diakron/synkron Diakron = Fænomenets udvikling undersøges over tid. Risiko for, at det ikke er entydigt, hvilke tidligere begivenheder der har ført til det pågældende nutidige fænomen. Synkron = Fænomenet undersøges i lyset af den betydning, det har i samtiden. Risiko for, at fænomenet antager en statisk karakter, som det ikke har i virkeligheden.

25. Kildeværdi • Forhold at tage i betragtning ved vurdering af kilders kildeværdi: • Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv, hvor ikke meget ofte er overladt til tilfældighederne. • Alle typer af kilde kan og skal udsættes for samme kildekritiske tilgang. • Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle. Lyt!

26. Kildeværdi • Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen. • Nogle kildetyper er ikke bedre eller finere eller højere rangerende end andre. • Forskellige kildetyper kan netop kaste lys på et emne på forskellig måde. • Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder. • Kilderne skal så vidt muligt være primære og samtidige. • Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.

27. Kildeværdi • Man skal altid anvende kilder fra forskellige ophavspersoner med forskellige ophavssituationer. • Fortolkning af kilder foregår altid i en bestemt kontekst, som kan være skjult. • Det kan aldrig være et argument for en kildes værdi, at flere kilder siger det samme. • Man skal altid søge efter modstand i kilderne. • Man skal bruge mistankens hermeneutik (”alle lyver”) for at få prøvet værdien af kilderne af.